Plastic-strips hænger fortsat i lygtepæle og træer

Sorte og hvide platik-strips, som engang har holdt valgplakater oppe, fylder stadig i bybilledet.

Mange hvide plastic-strips efter valgplakater på Langebro i København. (Foto: © Thomas Christoffersen, Thomas Christoffersen)

Lyden af en tang, der klipper en plastik-strip over høres for sjældent ved lygtepæle og træer.

Valgplakaterne fra kommunalvalget er mange steder væk, men det er stripsene, som holdt plakaterne, ikke.

Dem, der sætter valgplakaterne op, skal også selv pille dem ned igen.

Ryd op på lørdag

Plakaterne og deres ophæng skal efter reglerne først være væk til midnat i morgen. Men erfaringerne fra blandt andet Folketingsvalget i 2011 viser, at en stor del af stripsene får lov at sidde.

Hvis kandidaterne ikke selv fjerner stripsene, så skal kommunen gøre det. Det er nemlig ikke muligt at se, hvem der har sat de anonymt udseende strips op.

Den private og frivillige oprydnings-organisation Cleaner Copenhagen vil derfor invitere de københavnske kommunalvalgskandidater på en oprydningstur i byen på lørdag.