Væltet borgmester tror stadig på egne chancer

Selvom Konservative i Dragør i går sprang fra konstitueringsaftalen med Socialdemokraterne og pegede på en anden borgmester, så tror Allan Holst (S) stadig på, at han kan beholde borgmesterkæden.

Selvom Konservative i Dragør i går sprang fra konstitueringsaftalen med Socialdemokraterne og pegede på en anden borgmester, så tror Allan Holst (S) stadig på, at han kan beholde borgmesterkæden. (© Socialdemokratiet)

Først hed borgmesteren i Dragør Allan Holst. I går brød Konservative så konstitueringen fra valgnatten og pegede i stedet på Peter Læssøe fra Tværpolitisk Liste.

Det kan nå at skifte

Men sidste punktum er ikke sat i sagen, siger siddende borgmester for Socialdemokraterne Allan Holst

- Jeg har lavet en aftale med de Konservative, og den mener jeg, de Konservative skal stå inde for, og det er faktisk også det signal, jeg har fået fra de Konservative, jeg taler med.

Det konstituerende møde i kommunalbestyrelsen i Dragør er den 3. december, og der kan nå at ske meget inden, mener Allan Holst

- Indtil da så tror jeg, at alle muligheder egentligt står åbne, og det vil vi da prøve at udnytte.