Det ser nu ud til, at Venstre tager borgmesterposten i Syddjurs Kommune.
Borgmesterkæden var ellers på det nærmeste hængt om halsen på socialdemokraten Jesper Mathiesen, men nu går den til Claus Wistoft.
Dermed bryder Venstre med en aftale fra valgnatten med socialdemokraterne.
Mindst et medlem bryder med Venstre
Erling Post, der er formand for Venstre i Syddjurs siger, at mindst et medlem vil bryde med Venstre på grund af aftalebruddet.
Han siger også, at SF og den nuværende borgmester Kirstine Bille er med i den nye konstituering.
- Vi har laver den her ny aftale på grund af mange opfordringer til, at vi skulle lave om på den aftale, der blev lavet på valgnatten.
SF får viceborgmesterpost
At SF er med skyldes nok, at SF får en viceborgmesterpost, og at de får en udvalgsformandspost.
- Det har ikke været noget smukt forløb, erkender Erling Post.
