Den ene vurderer, at en rigsretsag i værste fald vil føre til en bødestraf. Den anden mener, at udfaldet af en rigsretsag er 'forbundet med usikkerhed'.

Begge har de to jurister givet Venstre deres bedste bud på Inger Støjbergs skæbne.

Spørgsmålet er, om der basis for at stille den tidligere udlændinge- og integrationsminister for en rigsret på grund af hendes rolle i udsendelsen af en ulovlig instruks om adskillelse af unge asylpar tilbage i 2016.

Spørgsmålet delte for præcis tre døgn siden Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og næstformand Inger Støjberg i en sådan grad, at sidstnævnte måtte trække sig fra sin post.

De havde begge fået refereret konklusionerne fra Peer Schaumburg-Müller og Poul Heidmann, som partiet satte til at se på sagen efter Instrukskommissionens delberetning, der kort før jul blev offentliggjort med alvorlige konklusioner om Inger Støjberg og hendes tid som udlændinge- og integrationsminister.

Ifølge kommissionen var Inger Støjberg advaret om, at instruksen om at adskille unge asylpar uden undtagelser, var ulovlig tilbage i 2016.

Men mens Jakob Ellemann-Jensen med opbakning fra Venstres forretningsudvalg mener, at såfremt Folketingets advokater kommer frem til et grundlag for en rigsretssag, så vil Venstre stemme for. Det for at imødegå ambitionen om at Inger Støjberg 'bliver renset' og partiet bliver renset for anklagerne. Støjberg er dog af en fuldstændig anden opfattelse.

DR Nyheder har fået vurderingerne, hvis konklusioner både Ellemann og Støjberg har brugt til at nå frem til to vidt forskellige resultater - en uenighed, der som en gnist startede en længe ulmende brand i partiet over jul og nytår.

De tegner et broget billede af de mulige scenarier i en rigsretssag.

Tvivl om kommissionens konklusioner

Peer Schaumburg-Müller er den ene af de to jurister, som Venstre har hyret. Han vurderer, at hvis man tager Instrukskommissionens konklusioner for gode varer, så er det "helt givet", at sagen kan indbringes for en rigsret.

Men omvendt er spørgsmålet netop, om kommissionens konklusioner vil blive taget for gode varer ved Rigsretten.

Peer Schaumburg-Müller tvivler på, at en rigsret vil nå frem til de samme konklusioner, som Instrukskommisionen nåede tidligere i december. Det får ham til at konkludere, at det 'ikke er oplagt, at sagen indbringes for Rigsretten' og heller ikke 'at sagen i givet fald vil føre til en domfældelse'.

- Inger Støjberg synes – i modsætning til kommissionens konklusioner - at have været i berettiget god tro og kunne uden videre på baggrund af de foreliggende omstændigheder og udsagnene fra embedsfolkene gå ud fra, at der ville blive administreret lovligt, skriver han.

Det springende punkt er vurderingen af, hvorvidt Inger Støjberg, velvidende at det var ulovligt, gennemtvang en undtagelsesfri instruks. Selv vurderer Peer Schaumburg-Müller altså i modsætning til kommissionen, at det ikke nødvendigvis er tilfældet.

- Det synes ikke dokumenteret, at Inger Støjberg gennemtvang den politiske hensigt, hun måtte have haft med praksisændringer, som udtryk i pressemeddelelsen af 10. februar 2016, men tværtimod accepterede undtagelser, skriver han i sin redegørelse.

Men han erkender, at det kan gå begge veje.

- Udfaldet af en rigsretssag er ikke åbenbart, og det vurderes mindst lige så sandsynligt, at Inger Støjberg frikendes for forholdet om at have et personligt ansvar for den evt. ulovlige instruks, som at Inger Støjberg dømmes og ifalder straf, skriver Peer Schaumburg-Müller.

I værste fald vil straffen dog være en bøde, mener han.

Åbent spørgsmål

Den anden advokat, Venstre har bedt se på Instrukskommissionens delrapport om Inger Støjbergs ulovlige instruks, er Poul Heidmann.

Han er mere usikker på udfaldet af en eventuel rigsretsag end sin kollega, men også han er kritisk overfor kommissionens konklusioner, og finder flere forhold, der vil gøre en rigsretsag mere nuanceret end kommissionen lægger op til.

- Kommissionen tager ikke relevante virkninger af advarslerne (fra embedsværket til Støjberg, red.) i betragtning. Det må forventes at blive et centralt bevistema under en rigsretssag og medvirker til gøre en prognose over en sådan sags udfald mere usikker, skriver han.

Poul Heidmann mener, at Rigsretten altså vil 'foretage en ny, selvstændig bevisbedømmelse', men hvad den vil ende ud i, er spørgsmålet.

Han vurderer, at det kan gå begge veje for Inger Støjberg - og her bliver overvejelserne lidt tekniske:

- Vil man straffe ministeren efter ministeransvarsloven, fordi hun vel kunne træffe beslutningen, men i forbindelse hermed ikke iagttog grundsætningen om pligtmæssigt skøn samt proportionalitetsprincippet og sagsbehandlingsregler om høring, spørger Poul Heidmann og svarer:

- I princippet er det muligt at føre en rigsretssag på dette grundlag, og det vil kunne efterprøves, om disse retsgrundsætninger er forsætligt krænket, herunder betydningen af notatet af 2. februar 2016. Det kan støde på den udfordring, at ”katten er ude af sækken”, idet undersøgelseskommissionen har sagt, at beslutningen om deling af parrene slet ikke kunne træffes, og kan man så under en straffesag med sikkerhed sige, at det kunne den, blot ikke i den form, det blev gjort?

Notatet fra 2. februar har været centralt i Inger Støjbergs forklaring, men blev vraget af kommissionen.

Sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks er kompliceret, men i videoen herunder, forklarer vi dig, hvad der er op og ned. Artiklen fortsætter efter videoen.

Ellemann er fortrøstingsfuld

De to juristers vurderinger, som begge strækker sig over flere sider, indeholder nuancer og mange forbehold, er Inger Støjberg og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen blevet oplyst om. Og det har som sagt ført til vidt forskellige reaktioner.

Jakob Ellemann-Jensen er stadig fortrøstningsfuld i forhold til udsigten til den eventuelle rigsretssag, som Venstre ifølge ham er klar til at lægge stemmer til.

- Jeg mener egentlig, det er klogt at få input udefra. Altså kan de konklusioner fra instrukskommissionen bære hele vejen igennem? Det lader det til, de ikke kan.

Og han sætter sin lid til Inger Støjberg i den her sag, trods uenighederne, siger han.

- Inger Støjberg har sagt hele vejen igennem, hun ikke har gjort noget ulovligt. Det er også det, jeg sætter min lid til. Det har været vores holdning hele vejen igennem. Det er derfor, vi siger, vi er et lov og orden-parti. Når den tvivl bliver skabt, så er vi ultimativt også klar til at stå foran en dommer og bevise vores uskyld.

Hvorfor har I fået lavet jeres egne vurderinger?

Det materiale der kom fra instrukskommissionen, det var flere tusinde sider. Der har jeg brug for at få nogle mennesker, som er dygtige ud i jura, til at komme med deres vurdering af, om der er basis for en rigsret.

I har betalt for de her vurderinger, så hvad kan vi overhovedet bruge dem til?

- De vurderinger er ikke foretaget af helt tilfældige mennesker for at sige det mildt.

Også Folketinget er gået til to advokater, Jon Lauritzen og Anne Birgitte Gammeljord, efter Instrukskommissionens delrapport. Deres vurdering ventes her i starten af januar.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de to advokater, der har udarbejdet vurderingerne for Venstre. DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra Venstres nu tidligere næstformand og hovedperson i sagen, Inger Støjberg.