VIDEO Holst gav model-kampfly til Peter Christensen – fik selv et egetræ

Overdragelsen af Forsvarsministeriet bød på de traditionelle gaveudvekslinger mellem ministrene.

Ved eftermiddagens overdragelse af Forsvarsministeriet blev de obligatoriske taler efterfulgt af den lige så obligatoriske gaveudveksling mellem den afgående minister, Carl Holst, og den nye minister, Peter Christensen.

Carl Holst forærede Peter Christensen en lille model af et kampfly med reference til både deres fælles opvækst nær Flyvestation Skrydstrup og indkøbene af netop nye kampfly:

Til gengæld modtog Carl Holst et lille egetræ af Peter Christensen.

- Vi har kendt hinanden i over 25 år. Vi kommer fra samme by, og når jeg tænker på dig, så tænker jeg på et egetræ, lød begrundelsen fra den nyudnævnte forsvarsminister:

Se hele gaveudvekslingen ved overdragelsen af Forsvarsministeriet i videoen i toppen af artiklen.