Tusindvis af nye almene og private ungdomsboliger skal i de kommende år være med til at afhjælpe den massive efterspørgsel på studieboliger i København, der stiger år for år.

Men selvom de er målrettet studerende og bygges med færre krav til størrelse, lysindfald, p-pladser og fællesarealer, er der ingen garanti for, at de private ungdomsboliger rent faktisk går til studerende.

- Når vi lægger op til en fordobling af antallet af ungdomsboliger, vil vi gerne sikre os, at ungdomsboligerne også i fremtiden rent faktisk bliver lejet ud til studerende og ikke sælges som små, dyre familieboliger, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Sammen med fungerende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) skriver han i et brev til boligminister Kaare Dybvad (S), at der er brug for langsigtede løsninger, som sikrer tilstrækkeligt med boliger til studerende, hvis København skal fastholde sin status som attraktiv studieby.

En løsning kunne være at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at stille krav om, at private ungdomsboliger skal udlejes til studerende, skriver de to borgmestre til ministeren.

- Problemet er, at der på nuværende tidspunkt ikke er anvisningsret til private ungdomsboliger på samme måde som med almene boliger. Og det synes vi, der skal være, når man får lov til at bygge ungdomsboliger på lempeligere vilkår, siger Karina Vestergård Madsen.

Politikere kan ikke røre huslejen

Politikerne har dog ikke mulighed for at lægge loft over huslejen i de private ungdomsboliger, sådan som det er tilfældet i de almene boliger, som kommunen har anvisningsret til.

Men ifølge teknik- og miljøborgmesteren vil det alligevel afhjælpe en del af problemet med de manglende studieboliger, hvis kommunen får mulighed for at bestemme, hvem der flytter ind.

- Huslejen i de private ungdomsboliger er ofte for høj til, at det er flertallet af studerende, der har råd til at bo i dem. Men vi vil i hvert fald gerne have mulighed for at sikre, at det så er de unge studerende, der har råd til de boliger, der rent faktisk flytter ind i dem, siger Karina Vestergård Madsen.

- Og så er der så de almene ungdomsboliger til de studerende, som kun har en SU at gøre godt med. Der har vi jo haft mulighed for at sætte loft over huslejen.

Mål: 12.000 nye ungdomsboliger

Til efteråret skal politikerne på Københavns Rådhus tage stilling til en kommuneplan, der blandt andet skruer op for opførelsen af både almene og private ungdomsboliger for at tage presset af efterspørgslen efter studieboliger.

Frem mod 2031 skal der ifølge planen opføres 12.000 nye ungdomsboliger - eller dobbelt så mange, som i dag.

Ifølge medlem borgerrepræsentationen Jonas Bjørn Jensen (S), der sidder i økonomiudvalget, kan det være med til at tage presset af lejemarkedet i København, hvor priserne er så høje, at mange studerende har svært ved at finde en bolig, de har råd til.

- Der er et voldsomt pres på boligmarkedet i København, ikke mindst op til studiestart. Det ser vi hvert år. Og det er klart, at med det pres, der kan man på det private marked næsten sætte prisen, som man vil.

Det gør det ekstra vigtigt at sikre, at ungdomsboligerne går til de unge og studerende, de er tiltænkt, mener han.

- Langt de fleste laver reelle ungdomsboliger, skal jeg skynde mig at sige, men tingene kan skifte. Og man også godt få den tanke, at nogle er i gang med at bygge ungdomsboliger lige nu, som på sigt sagtens kan ende med at være noget andet, siger han.

Dansk Byggeri: Stik modsat effekt

Ifølge erhvervsorganisationen Dansk Byggeri er der et akut behov for op mod 22.000 studieboliger i de fire store studieboliger København, Aarhus, Odense og Aalborg.

I København, hvor bolignøden blandt de studerende er størst, ligger behovet ifølge interesseorganisationen lige nu på 8.400 boliger.

- Det har været velkendt i årevis, at der er underforsyning af små boliger i København. Og vi kan slet ikke se, at man i nærheden af at bygge nok af dem, siger erhvervsøkonomisk direktør Torben Liborius.

Han advarer imod, at det kan lægge en dæmper på byggelysten, hvis kommunen ender med at kunne stille krav til, hvem der lejer sig ind i de private ungdomsboliger.

- Vi vurderer et forslag på, om det skaber flere boliger og hjælper til at afskaffe boligmanglen. Og det kan vi ikke se, at det her gør. Tværtimod mener vi, det vil reducere tilgangen af nye boliger. Det er ikke det, København har brug for, siger han.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra boligminister Kaare Dybvad (S). Ministeriet skriver således i et mailsvar: 'Brevet er under behandling i ministeriet, hvorfor ministeren ikke har nogen kommentar til brevet på nuværende tidspunkt.'