Færgen er bornholmernes navlestreng til omverdenen.

Når hornet lyder, og færgen lægger til i Rønne Havn, betyder det feriegæster, hjemvendte bornholmere og nye varer til virksomhederne.

Men sidstnævnte kommer ikke altid med på overfarten fra Køge Havn. Flere virksomheder på Bornholm oplever nemlig, at deres varer bliver forsinkede og endda strander på fastlandet i flere uger, fordi færgen simpelthen ikke har plads.

En af dem er Jesper Jensen, der er direktør i Nyboes Auto. Han har mange gange oplevet, at hans varer ikke kom frem til tiden.

- Vi har meget ofte biler og maskiner, der står og venter på delkomponenter, som forskyder hele vores tidsplan og produktion. Det ender med, vi må arbejde over, så vi kan nå næste dags program, fortæller han.

Og han er ikke den eneste bekymrede bornholmer. Peter Bundgaard ser ind i usikre tider for sin virksomhed. Han ejer møbelvirksomheden Madam Stoltz, og de har store problemer med leverancen af deres varer.

- Skulle man placere vores virksomhed i dag, så ville man aldrig kigge på Bornholm. Det er egentlig utroligt, at det har kunnet lade sig gøre. Der skal ikke mange flere problemer til med leveringstiderne, før jeg bliver nødt til at gøre min stilling op, siger han.

Og dem, der flere gange har været nødt til at efterlade gods på Køge Havn, er BHS Logistics. Det er en af de transportvirksomheder, der fragter varer til og fra Bornholm.

- Vi booker pladser et år i forvejen, fordi vi ved, at det er svært at få plads fra marts og helt frem til midt juli. Men de sidste par år oplever vi, at efterspørgslen overstiger forventningen, og så bliver vi nødt til at tage imod ordrer velvidende, at det må vente, til der er plads i weekenderne, og så må virksomhederne jo nogle gange vente op til en uge på at få deres varer, siger Mikkel Lund Ørum, afdelingsdirektør i BHS Logistics.

Udsolgte afgange et år frem

Sådan har det dog ikke altid været.

Men i disse år oplever bornholmerne mere trafik til øen end nogensinde før. Og det mærker Christian Aage, der er destinationschef på Bornholmslinjen, i høj grad også.

- Nogle gange er nogle overfarter udsolgte en måned frem i tiden, og flere dage i højsæsonen næste år er allerede tæt på at være udsolgte. Vi mærker lige nu, at efterspørgslen stiger. Og nu ser vi ind i en tid, hvor energiøen skal etableres, hvilket, jeg kun forestiller mig, kommer til at øge mængderne af gods endnu mere, fortæller han.

For knap ti år siden blev der indgået et bredt færgeforlig, hvor man besluttede, at godsfragten hovedsageligt skulle varetages af en daglig færgeafgang fra Køge Havn til Rønne. Færgeafgangen kom i udbud og blev vundet af rederiet Molslinjen. Siden 2018 har færgen Hammershus sejlet gods til og fra Bornholm. Men færgens kapacitet har et max, og noget tyder på, at den ikke længere kan imødekomme den efterspørgsel, der er.

For meget er sket på Bornholm, siden det seneste færgeforlig for Bornholm lå klar i 2014.

Bornholm har de seneste år markeret sig som centrum for blandt andet Folkemødet og en ny energiø.

Øen oplever mere trafik end nogensinde før. Fra juli 2021 til og med juni 2022 har der på 12 måneder aldrig været overført flere godskøretøjer til og fra Bornholm. Og væksten er fortsat her i efteråret.

'Der er blevet lagt låg på Bornholms udvikling'

Bekymringen blandt virksomhedsejerne har givet genklang i Trafikkontaktrådet på Bornholm, som beskæftiger sig med trafikbetjeningen på øen.

Formand for Trafikkontraktrådet Jacob Trøst, der også er konservativ borgmester på Bornholm, ser færgens godskapacitet som et stort problem.

- Det er den største flaskehals i forhold til Bornholms udvikling, og det vil blive en endnu større flaskehals i fremtiden. For os er det en af de vigtigste udfordringer at få løst, siger Jacob Trøst.

Trafikkontaktrådet har længe forsøgt at råbe politikerne op og bede om flere penge til at imødekomme den efterspørgsel, der er. De mener, at 10,6 millioner kroner til mere kapacitet på færgeruten vil løse problemet – noget som transportminister Trine Bramsen for nyligt har afvist.

Transportministeren har derimod foreslået, at man dropper nogle af de mindst benyttede passagerafgange og bruger pengene på godsafgange i stedet.

Til det forslag siger Peter Juel-Jensen, der er Venstres spidskandidat på Bornholm, at 'det vil være at fodre hunden med sin egen hale'.

Han synes, det er på tide, at politikerne vågner op og forstår vigtigheden i at bevare øens sammenhængskraft til resten af Danmark.

- Man oplever på hele øen, at der er blevet lagt låg på Bornholms udviklingsmuligheder. Jeg får sms'er og telefonopkald fra vognmænd og virksomheder på øen, som må vente på deres varer. Det her er den værste vækstdræber på Bornholm, siger Peter Juel-Jensen.

Han vil finde 10 millioner kroner i Finansloven til en et-årig prøveperiode, hvor man indsætter en ekstra færge i de særligt travle perioder.

- Med de penge kan vi sikre, at dem, der kommer til øen, ikke bliver mødt af tomme hylder i vores supermarkeder, fordi man har efterladt en trailer i Køge, lyder det fra Peter Juel-Jensen.

Lea Wermelin, spidskandidat på Bornholm fra Socialdemokratiet og miljøminister, taler ikke med lige så konkrete vendinger, når det kommer til, hvordan man skal optimere øens livslinje, færgeafgangen.

- Jeg synes, det er fantastisk at se den øgede trafik til Bornholm – både på passagersiden og godstransporten. Det var netop det, vi ville med det færgeforlig, der er nu. Det betyder så omvendt, at vi står i den situation, at vores erhverv kan opleve udfordringer med leveringen af varer.

- Transportforholdene til og fra Bornholm skal fungere – det er vores blå motorvej. Der skal findes en løsning på det her problem. Mit forslag er, at vi efter et valg sætter os sammen i færgeforligskredsen og får kigget på, hvordan gør vi så det, siger Lea Wermelin.

'Når det først går galt, går det rigtig galt'

Og hvorfor infrastrukturen er så vigtig for en ø som Bornholm, har Allan Larsen, der er professor i transport og logistik på DTU, et bud på.

- En forstyrrelse af forsyningskæden som Bornholmerfærgen kan betyde, at industrier vil gå i stå, og privatpersoner vil stå og mangle de varer, som de forventer er i butikkerne. Hvis en virksomheds delkomponenter ikke når frem til tiden, kan det have fatale konsekvenser, da det i sidste ende kan resultere i, at deres produktion helt går i stå, og det vil i yderste konsekvens gøre det mindre attraktivt at drive virksomhed på øen, siger Allan Larsen og tilføjer:

- Vi er blevet dygtigere og dygtigere indenfor transport og logistik, og hele sektoren er blevet optimeret. Men det betyder også, at der ikke er særlig meget snor at give af, hvis der opstår forsinkelser eller andre udfordringer. Så når tingene først går galt, så går det rigtig galt.

Og for at det netop ikke går rigtig galt, håber mange af virksomhedsejerne på Bornholm, at problemet med manglende godskapacitet er noget, politikerne vil kigge på her til valget.

- Det er enormt vigtigt for mig. Får vi for mange forsinkelser, så kan en logistiktung virksomhed som os ikke ligge på Bornholm. Nu skal vi for enhver pris have sat gang i at løse problemet, vi står overfor, siger Peter Bundgaard, ejer af møbelvirksomheden Madam Stoltz.