Skubber energikrisen den grønne omstilling ud i kulden i den her valgkamp?

Spørger man professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager, er svaret ja. Han forsker i blandt andet vælgeradfærd og er medforfatter til bogen Klimavalget.

Og han vurderer, at energikrisen er med til at fjerne fokus fra klimaområdet.

- Ved det seneste valg i 2019 var klimadagsordenen dominerende, men nu har vi også nye udfordringer såsom energikrise og inflation med på toppen af dagsordenen, siger han.

- Relativt set skubber det klima i baggrunden, og sammenligner man med valget i 2019, er klima et mindre vigtigt emne for vælgerne nu.

14 procent af vælgerne mener, at miljø og klima er valgets vigtigste emne. Og en lige så stor andel af vælgerne peger på dansk økonomi som det vigtigste område. Det viser en undersøgelse Epinion har lavet for DR og Altinget.

Og det er bekymrende, at fokusset på klima ikke er ligeså stort som tidligere, hvis man spørger professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild.

- Der er alt for lidt fokus på klimaudfordringer i den her valgkamp, og hvis vi skal holde os til Parisaftalens klimamål, skal vi reducere vores udledninger meget mere.

Ifølge forsker i vælgeradfærd Rune Stubager kan energikrisen skabe et dilemma for de vælgere, der satdig bekymrer sig om klimaet.

- Det er da krævende at tage flere forskellige hensyn i betragtning, nu når der er flere vigtige emner, man kan stemme ud fra, siger han.

Gymnasieklasse: Både klima og inflation er vigtige valgemner

I gymnasieklassen 3.K på Campus Bornholm synes mange, at klima er et af valgets vigtigste emner, men samtidig er de meget opmærksomme på de høje priser på el og varme.

Det gælder blandt andet 18-årige Yasmin Strycker.

- For mig er klimapolitikken noget af det vigtigste, men vi kan ikke undgå at tage hensyn til den energikrise, vi står i lige nu, for den påvirker mange mennesker, så jeg synes, at det er svært at prioritere, siger hun.

For klassekammeraten Kaya Juel Flygare er det vigtigt, at politikerne forholder sig til klimaet. Men når hun skal sætte sit kryds, er det også vigtigt for hende at vide, hvad politikerne vil gøre ved de høje energipriser.

- Når jeg skal stemme, synes jeg, at det er vigtigt, at se hvordan politikerne vil håndtere energikrisen og inflationen, siger hun.

For 18-årige Benjamin Klingberg Jensen er det vigtigt, at politikerne handler hurtigt på klimaudfordringerne, hvis de skal have hans stemme.

- For mig er klima den vigtigste politiske prioritet. Det er billigere at gøre noget ved klimaforandringerne nu frem for at vente til senere, og jeg vil se handling, siger han.

Og handling nu er lige præcis, hvad vi har brug for, siger professor i klimaforandringer Sebastian Mernild.

- Klimaforandringerne buldrer derudaf, så hvis vi skal minimere klimaskader fremadrettet, skal vi reducere udledningen af drivhusgasser i langt større omfang end nu, og vi skal fange og lagre meget mere carbon.

Energikrisen spænder ben for grøn omstilling på kort sigt

Energikrisen har også den bivirkning, at den på kort sigt kan komme til at skade den grønne omstilling, mener flere eksperter.

For løsningerne på krisen kan blandt andet indebære et øget forbrug af fossile brændstoffer som kul, diesel og olie.

- Energi- og forsyningskrisen betyder, at flere vil hæve deres forbrug af kul og olie de næste par år, og det vil uundgåeligt sætte et klimaaftryk, siger Sebastian Mernild.

Han bakkes op af lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Peter Sorknæs.

- Vi vil opleve, at nogle vælger mere CO2-udledende brændsler end tidligere. Et eksempel er industrien, hvor nogle vil skifte gas ud med mere forurenende energikilder som dieselolie, simpelthen fordi det er billigere, siger han.

Men helt skidt er energikrisen ikke for den grønne omstilling.

For i fremtiden kan energikrisen faktisk føre til mere klimavenlige løsninger, fortæller Peter Sorknæs.

For mens den på kort sigt er en ulempe for klimaet, kan de høje priser på energi faktisk provokere en udvikling, som gavner klimaet på den lange bane.

- Allerede nu kan vi se, at energikrisen har betydet, at fjernvarme bliver udbygget, hurtigere end man oprindeligt havde planlagt, så der er nogle ting, der taler for, at energikrisen på lang sigt kan være positiv for den grønne omstilling.

- Det vigtige er, at vi får øget produktionen af vedvarende energi hurtigt, samtidig med at vi reducerer vores forbrug, siger han.

Politikere: Løsninger på de to kriser kan spille sammen

Løsningerne på henholdsvis energi- og klimakrisen kan være de samme, mener klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

- Mange af de ting, vi skal gøre for at bekæmpe klimakrisen, er også ting, der vil hjælpe på den kortsigtede energikrise. Fossile brændsler skal udskiftes med grønne alternativer, og vi skal bruge energi bedre og smartere, siger han.

Klimaordfører for Konservative Mona Juul er enig i, at nogle tiltag vil hjælpe på både den ene og den anden krise.

- Hvis vi energirenoverer vores boliger, sikrer vi et mindre forbrug, og jo mindre el og varme, vi bruger, jo færre penge skal der op af lommen. Og vi vil gerne give en kontant belønning, hvis man forbedrer sit energimærke, siger hun.

Begge politikere forestiller sig dog situationer, hvor man må acceptere, at for eksempel kraftværker bruger kul, hvor det ellers skulle have været udfaset.

Og ifølge Venstres klimaordfører Marie Bjerre må man leve med nogle løsninger, som på kort sigt trækker i den forkerte retning i klimaregnskabet.

- På den korte bane bliver vi nødt til at tillade, at man kan fyre med olie og kul, selvom det skader klimaet. Det er den forkerte retning at gå, men alternativet er, at vi ikke har tilstrækkelig varmeforsyning, eller at virksomheder må lukke, siger hun.

- Og hvis det sker, bliver det svært at løse klimakrisen, for det er afhængigt af, at vi har et stærkt erhvervsliv, som kan investere i grønne løsninger.