Spis morgenmad, børst tænder og pak tasken. Sådan begynder hverdagen for de fleste børn, men for Josefine Klit Munksgaard er der lige et par opgaver, der skal ordnes inden da.

Den syv-årige pige bor nemlig på en økologisk bondegård med sin familie i Ryslinge:

- Om morgenen skal jeg fodre vores katte på gården, siger hun og hælder tørfoder op i et par skåle.

Øko-mad og dyreliv

Familien Klit Munksgaard vil være 100 procent selvforsynende, og derfor oplever Josefine ting, som andre børn ikke oplever. Der skal laves mudderpøl til de nye smågrise, den nyfødte ged skal have sutteflaske, og kaninerne skal slagtes.

Alle de oplevelser kan hele Danmark nu følge med i, når programserien 'Josefines 'Bondegård' i dag har premiere i Ringe Bio.

”Josefines bondegård” handler helt grundlæggende om, hvor maden, vi spiser, kommer fra. Netop tanken 'jord til bord' var det, der gjorde, at familien Klint Munksgaard rykkede på landet.

- Det betyder meget for os, at vores børn får økologisk mad. Men også, at vores børn ved, at dyrene, de spiser, har haft et godt liv. Så kan det godt være, at dyrene lever et kort liv, men det er et godt et, siger Josefines mor, Mette Klit Munksgaard.

Skab forståelse for mad

Programserien er i syv afsnit, og den bliver sendt på DR Ramasjang til januar.

- Vi vil gøre danske børn til bevidste forbrugere, og vi følger derfor et hav af forskellige processer på gården, som alle sammen drejer sig om, hvordan råvarer bliver til mad, siger Emil Langballe, instruktør af Josefines bondegård.

Desuden er 'Josefines bondegård' en oplagt mulighed at bruge som undervisningsmateriale for andre børn

Det mener Pernille Malberg Dygg, forsker i børn, mad og landbrug på professionshøjskolen, Metropol.

- Børn ved godt, at maden oprindeligt kommer fra landbruget, men de fleste har supermarkedet som udgangspunkt. Det er der, de ser varen for første gang. Derfor er det fascinerende at se, hvordan en gulerod bliver trukket op ad jorden, eller hvor mælk kommer fra, siger hun.

Der bliver ikke gjort nok

Når børnene får lov til at se, hvad der sker med maden, inden den pakkes ind og sendes til køledisken, får de en bedre forståelse for madlavning og råvarerne, mener Pernille Malberg Dygg:

- Det er i barndommen, de fleste madvaner bliver grundlagt. Børnene kan lære at kende forskel på en konventionel kartoffel og en økologisk, så de senere kan træffe valget i supermarkedet. Det er også med til at skabe forståelse for naturen, og hvordan vi beskytter den, siger hun.

Der findes ingen forskning, der beskriver effekten af et bondegårdsbesøg. Men gennem de senere år er det blevet en populær skoleudflugt, og landmændene inviterer flere gange årligt til åbent hus-arrangementer. Det er positivt, men der kan stadig gøres mere, siger Pernille Malberg Dygg:

- Alle børn burde have landbrug og madforståelse på skemaet i løbet af deres grunduddannelse. Derfor er sådan en film om landbrug et vigtigt bidrag, siger hun.

Er yoghurt en plante?

Hvis man ser udenlands, er der behov for mere landbrugsundervisning. En undersøgelse foretaget blandt skoleelever i Australien viste i 2011, at en fjerdedel af alle seksårige og ti procent af alle 10-årige børn identificerede yoghurt som et planteprodukt.

Så galt står det dog ikke til i Danmark, men der er grund til bekymring:

- Hvis vi kommer for langt væk fra råvareforståelsen, så kan jeg frygte, at børn fremover køber færdigretter eller fastfood, og det giver ernæringsmæssige problemer, siger Pernille Malberg Dygg.