Da New Zealand fredag blev ramt af en de største massestrandinger af hvaler, som landet har oplevet, var familien Jermiin Rasmussen fra Odense ikke i tvivl: De ville hjælpe til.
Familien, der består af far Jens, mor Else og parrets to børn, Alfred på 5 og Carla på 8 år, bruger den sidste del af familiens barselsorlov på at rejse rundt i New Zealand. De var netop ankommet til sydøen, da de gennem venner fik melding om de mange strandede hvaler.
- Vi tænkte, at det var forfærdeligt. Men at hvis kunne hjælpe, så ville det være fedt. Det er sjældent, at man kan få lov til det, fortæller Jens Jermiin.
Hældte vand over hvalerne
Familien kørte derfor de godt 350 kilometer til stranden, hvor et voldsomt syn mødte dem:
- Vi kunne se, at der lå mange døde hvaler inde på stranden og flere ude på det lave vand – flere hundrede vil jeg tro. Området minder meget om Vadehavet med stor forskel på ebbe og flod, og ude på det lave vand var frivillige i gang med at overhælde hvaler med vand. De havde været i gang i 4-5 timer og spurgte, om vi ville overtage, og det ville vi gerne, siger Jens Jermiin.
Sammen med de andre frivillige dækkede familien hvalerne med lagner og stof og hældte vand på dem i håb om, at de kunne overleve, indtil det blev højvande, og de selv kunne svømme ud.
- Vandet kom pludselig rigtig hurtigt, og vi havde sørget for, at hvalerne lå rigtigt med rygfinnen opad, så det var et flot syn, da vandet kom ind, og vi kunne se at nogle af dem begyndte at baske med halerne og få vand under sig. Men desværre var der jo også rigtig mange døde hvaler, der lå tilbage inde på land, fortæller Jens Jermiin.
En stor oplevelse
Oplevelsen har gjort stort indtryk på familien, der indtil videre har været 10 dage i New Zealand.
- Børnene var rigtig glade for, at de kunne være med til at få de levende hvaler til at overleve. Det har været en meget stor oplevelse for os alle sammen.
Strandingen af de godt 400 hvaler er en af de værste massestrandinger, som landet har oplevet, oplyser New Zealands miljømyndigheder.
Hvalerne strandede på nordspidsen af New Zealands sydø. Vandet på stedet er lavt, og sydøens nordlige spids har en landtange på tværs, Farewell Spit, som kan have forvirret hvalerne og spærret dem inde.
