Fyns sidste producent af buræg bygger stalden om til skrabehøns

Antallet af burægproducenter er halveret, siden flere supermarkeder sidste år meldte ud, at de ville stoppe med at sælge buræg.

Claus Kragh fra Aarup på Vestfyn er en af de burægproducenter, der har lagt om. Han var den sidste burægproducent på Fyn. (Foto: © Anna Hjortdal, DR)

Claus Kragh står på en stige og er ved at skrue et beslag til et æggebånd op. Båndet skal køre de skrabeæg, hans høns snart begynder at lægge, ud af stalden. Bag ham kigger tusindvis af høns. En enkelt er hoppet om bag et orange plastikforhæng, hvor det er meningen, at hønsene skal lægge æg. Resten virker ret uinteresserede.

- Jeg tror, vi har haft fire-fem æg i dag. Men i løbet af en uges tid begynder de at lægge æg, siger Claus Kragh.

Når først hønsene kommer i gang, lægger de hver omkring fem æg om ugen.

For tre måneder siden var stalden på Langkroggård på Vestfyn fyldt med bure i seks etager, som det hver var ti høns i. Men nu er burene pillet ud og erstattet med en stor, åben stald med såkaldte volieresystemer med forskellige etager, som hønsene kan klatre i. De går i store flokke på omkring 5000.

For Claus Kragh har lagt om fra buræg til skrabeæg. Han har slagtet sine burhøns og har købt æg med nye kyllinger, som han har opfostret som skrabehøns.

Før Claus Kragh byggede stalden om, boede hønsene 10 sammen i hvert bur. Han havde i alt 46.000 høns. (Foto: © Anna Hjortdal, DR FYN)

Salget af buræg har været faldende i flere år. For 20 år siden blev der produceret 43 millioner kg buræg, men sidste år var det faldet til 27 millioner kg. Samtidig er skrabeæg og økologiske æg vundet frem.

Sidste år besluttede Coop og Dansk Supermarked at fjerne buræg helt fra hylderne.

- Det var lidt at få en spand koldt vand i hovedet. Vi havde kun kørt med det gamle anlæg i nogle få år, så der var mange tanker, der gik gennem hovedet på én om, hvad vores pengefolk sagde til det her. Om vi kunne få lov til at fortsætte, eller om vi skulle dreje nøglen og gå ned og lægge den nede i banken, siger Claus Kragh, der var Fyns sidste producent af buræg.

Buræg er efterhånden en sjældenhed på hylderne i supermarkedet. Alene i løbet af det sidste år er produktionen faldet med 30 procent, så der i dag bliver produceret færre buræg end både skrabeæg og økologiske æg. (Foto: © Anna Hjortdal, DR FYN)

Ifølge Pressechef i Dansk Supermarked, Mads Grand, er det i virkeligheden forbrugerne selv, der har udfaset buræggene.

- Forbrugernes indkøbsvaner taler deres eget tydelige sprog: Buræg er på vej ud. Der er stadig nogen, der efterspørger de prisbillige alternativer, og derfor har vi valgt at skrabeæg skal koste det samme som buræg gjorde tidligere, siger han.

Dansk Supermarked solgte det sidste buræg i slutningen af november. Coop udfaser dem frem mod 2020.

I dag er der 14 producenter af buræg tilbage i Danmark. Ifølge brancheforeningen Danske Æg er antallet af burægproducenter halveret siden supermarkederne sidste år besluttede at stoppe salget helt. De fleste har lagt om, mens en enkelt er stoppet helt.

For fem år siden skiftede burægproducenterne deres bure ud med såkaldte berigede bure for at kunne leve op til ny EU-lovgivning, som trådte i kraft 1. januar 2012. De berigede bure var lidt større end de gamle bure og havde siddepinde, redekasser og sandbad. Derfor har det store økonomiske konsekvenser for producenterne, at de nu igen skal skifte burene ud, siger sektorchef i Danske Æg, Jørgen Nyberg Larsen.

- For langt de fleste har de hevet et anlæg ud, som ikke var betalt, og sat noget andet op. Det vil sige, at de nu afdrager på to anlæg, selvom de kun har et i produktion. Det koster selvfølgelig nogle penge for den enkelte, siger han.

Han forventer, at der kun er seks producenter af buræg tilbage til sommer.

Dansk Supermarked har stoppet salget af buræg i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, hvilket skal løfte niveauet for dyrevelfærd i butikkerne.

- Anbefalingen fra Dyrenes Beskyttelse har været meget klar forstået på den måde, at de på ingen måde forbinder buræg med et godt dyreliv for de dyr, der lægger æggene, siger Mads Grand.

Jørgen Nyberg Larsen fra Danske Æg kritiserer beslutningen. Han mener, at buræg har lige så god velfærd som skrabeæg, æg fra fritgående høns og økologiske æg. Han mener, at valget skal være op til forbrugerne.

- Jeg skal selv have lov til at sige, hvad jeg synes er god dyrevelfærd, og hvordan det harmonerer med bæredygtighed, CO2-udslip og en række andre ting. Det er en masse forskellige parametre, som vi hver især kan sætte forskellig værdi på. Det, synes jeg, vi skal have lov til. Det skal nogle indkøbere ikke gøre for os, siger han.

Stalden er indrettet med et såkaldt volieresystem, som hønsene kan klatre på. De første æg fra Langkroggård kommer i æggebakkerne efter nytår. (Foto: © Anna Hjortdal, DR)

Claus Kragh er glad for sin nye stald, hvor der går 43.000 høns. Men der er også ting, der bliver sværere.

- Vi skal til at bekæmpe indvoldsorme og parasitter. Det har vi aldrig prøvet i burene. Der har vi aldrig brugt hverken antibiotika eller kemi, så det er vi lidt spændte på, hvordan vi styrer. Hønsene blev testet fri sidste gang, men vi ved fra andre steder, at det kommer på et eller andet tidspunkt, siger han.