Hvorfor dit og hvorfor dat?
Hvis der er en befolkningsgruppe her i landet, der er gode til at stille spørgsmål om stort og småt, så er det landets yngste borgere, der har en helt naturlig og oprigtig interesse i stort set alt omkring dem.
Nu får 8.700 "småborgere" i Odense Kommune endnu bedre muligheder for at få nogle konkrete svar, da samtlige pædagoger, dagplejere og pædagogmedhjælpere i kommunens dagtilbud som de første i landet bliver uddannet i at inddrage naturvidenskab og teknologi i børnenes hverdag.
Dagplejer Jeanette Valsted Findholm ser frem til at gøre de små endnu klogere på verden.
- Det giver os en masse glæde. Vi har gang i en rigtig god sanseleg her, hvor børnene får udforsket deres nysgerrighed, siger den odenseanske dagplejer, der har taget hul på naturvidenskaben med sine dagplejebørn, som er i fuld gang med at lave en vulkan midt i hendes køkken.
- Det er ikke sikkert, at børnene lige selv kan sætte nogle ord på, men de gør sig nogle erfaringer, og det er jo derfor, at jeg er her. For at være nysgerrig og sætte ord og begreber på sammen med børnene; "Hvad sker der nu? Hvad tror du, der skete der?", siger Jeanette Valsted Findholm, der en ud af de i alt 2.300 kommunale dagplejere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, der vil blive efteruddannet i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Faktisk har Jeanette Valsted Findholm allerede været på kursus. Og det har langtfra været spild af tid.
- Det har givet mig en måde at italesætte de lege, som vi også i forvejen leger. Der er "science" alle vegne. Om vi roder i haven, er på rutsjebane eller sidder her og laver ting i køkkenet. Det her har givet mig en ny indgangsvinkel. Håbet er jo, at vi får plantet nogle små frø hos børnene. At de tager nogle erfaringer og begreber med sig, siger Jeanette Valsted Findholm, mens hun holder styr på børnene og den hjemmelavede vulkan.
Se Jeanette Valsted Findholm lave en brusevulkan.
Skal bredes ud til resten af landet
Det store naturvidenskabelige indtog i de odenseanske dagtilbud er gjort muligt af en bevilling på næsten seks millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
Kongstanken er, at naturvidenskabens indtog i de odenseanske dagtilbud skal være basis for forskning, der måske kan munde ud i, at naturvidenskab bliver mere central i uddannelsen af pædagoger.
- Vi skal have pædagogerne til at opdage, at science faktisk er til at arbejde med. Det kan være svært for det pædagogiske personale at finde ud af, hvad de skal stille op med det. Det er måske lidt svært og lidt farligt at gå i gang med - det vil vi gerne udfordre lidt, siger Morten Rask Petersen, der er forskningsleder i naturfag og matematik på tværs af lærer- og pædagoguddannelse hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
- Vi skal have åbnet deres øjne for, at der er naturvidenskab i alt, hvad vi laver hver dag. Det er det, vi skal gøre med det her kompetenceudviklingsforløb.
Den legende, nysgerrige og undersøgende tilgang til naturvidenskab bliver så småt rullet ud i Odense i løbet af 2023. Undervejs vil Morten Rask Petersen og hans kollegaer indsamle data om forsøget, som skal være færdigbehandlet ved udgangen af 2025.
Men hvorfor overhovedet sætte gang i alt det?
- Det er dannelse. Selvfølgelig skal man vide noget om alle de ting, der er rundt om en. Og længere fremme i uddannelsessystemet, der er der jo så mange ting, der involverer naturvidenskab, som man skal tage stilling til, siger Morten Rask Petersen, der understreger, at det ikke er et mål i sig selv at skabe en helt generation af unge mennesker, der søger mod de naturvidenskabelige uddannelser.
- Det handler om at give de mindste nogle erfaringer med den verden, som de lever i. Og at få øjnene op for, at der er "science" overalt omkring dem.