- Det er absurd, at man hiver en vægt frem i undervisningen. Det er super betændt for mange unge mennesker at skulle veje sig.

Solvej Lykke Ask fra 3. G. er vred.

På Mulernes Legatskole i Odense er eleverne startet på et træningsforløb, hvor de skal se, hvad der sker med kroppen, når de giver den gas i otte uger - blandt andet målt på vægt.

Og at de skal en tur på badevægten i undervisningen, det er langt ude, siger Solvej Lykke Ask.

- Jeg syntes, at det er en kamp for mange at stoppe med at gå og "pligtveje" sig, fordi man tænker, at man vejer for meget.

Forløbet kommer fra den digitale idrætsbog Yobio Idræt C+B, der bliver brugt på 115 af landets gymnasier.

Den forbinder teori med praksis. I bogen står der om træningsforløbet, at der skal bruges kondital, og så foreslås det i bogen, at underviseren desuden bruger vægt, BMI og taljemål.

For Safina Skytte Østerby, der også går i 3. G på skolen i Odense, blev det for meget, da vægten blev hevet frem.

- Jeg blev meget vred. Jeg synes virkelig, det var dumt, at voksne mennesker pådutter unge - som i forvejen er en generation fyldt med spiseforstyrrelser - sådan et forløb, hvor det netop kan trigge så mange ting.

Kan skabe øget fokus på vægt

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er direktør Laila Walther bekymret over, at unge mennesker bliver bedt om at hoppe på vægten som en del af undervisningen.

- Vi ved, at der i dag er 25 procent af pigerne, som har alvorlige tegn på forstyrret spisning. Og vi kan se, at øget fokus, som det her hen over otte uger, hvor det handler rigtig meget om vægt, BMI og taljemål, giver en risiko for, at der efter det intensive forløb vil være flere, der har tegn på forstyrret spisning.

Laila Walther bakkes op af læge og vægtforsker på KU Rasmus Køster-Rasmussen.

Han mener, at bogens træningsprogram faktisk er ret godt, men at den del, der har fokus på at måle vægt i forbindelse med træning, er der, hvor bogen fejler.

Han forklarer, at når folk bliver vejet og får udregnet BMI, så ender de i kasser for under-, normal- eller overvægt.

- Vi ved, at hvis man kategoriserer folk som overvægtige - uanset om de er det eller ej – så falder deres kropstilfredshed, der er relateret til udvikling af spiseforstyrrelser.

Skolen hilser debat velkommen

På skolen bruger idrætslærer Thomas Bloch forløbet i sin undervisning og taler på vegne af skolen. Han hilser debatten velkommen og mener ikke, at vi kunne tage den slags debatter for bare 10 år siden.

Men han mener heller ikke, at de som undervisningsinstitution kan lukke øjnene for fakta og nuancer for at skåne nogens følelser.

- Vi kan ikke bare lukke øjnene for facts. Og eleverne skal træffe nogle valg i forhold til deres liv på et oplyst grundlag. I træningsforløbet får vi nogle nuancer med i forhold til viden om sundhed. Men vi kan jo ikke lukke øjnene for, at livvidde har en betydning i forhold til tidlig død.

Thomas Bloch forventer ikke at lave træningsforløbet anderledes næste år, men fortæller, at de er opmærksomme på, at det med vægten kan være grænseoverskridende for nogen.

Og det er heller ikke alle klasser, han laver forløbet i.

Selvom Thomas Bloch nok holder fast i undervisningsforløbet, så gør bekymringen for Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade dog indtryk.

- Det gør selvfølgelig indtryk, for de har en viden og indsigt, og de må gerne klæde os endnu bedre på til det her forløb. Så jeg synes, det er rigtigt fint med den her dialog, for vi er jo alle interesserede i at skubbe de unge i en rigtig retning.

Formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers, ser gerne, at undervisningsmaterialet bliver gennemgået en ekstra gang.

- Jeg kan godt forestille mig, at man laver en eller anden form for lille advarsel i forhold til, hvordan man bruger det. Og så tror jeg, det vigtige er, at man i undervisningen, når man står med eleverne, tænker over, at der ikke er nogen elever, der skal udstilles, siger han.

Det var muligt at sige nej

Da 3. G'ere fra Mulernes Legatskole skulle på vægten og starte forløbet, gik delen med at veje og måle dem lidt i vasken, fordi så mange ikke havde lyst til det, fortæller Solvej Lykke Ask.

Men det var også først her, de blev gjort opmærksom på, at de godt måtte sige nej, fortæller hun.

- Der blev ikke sagt noget om, at hvis der er nogen, der har det ubehageligt med det her, så er det okay. Og det var også først, da vi selv havde sagt, at det her har vi ikke lyst til, at vi fik at vide:

- I ser helt okay ud, som I er, og det er helt okay.