Et lokale på Skovgade Plejehjem i Middelfart er blevet lavet om til en strømpeklinik. Her kan folk, der har brug for støttestrømper, komme og få både strømper, hjælpemidler og kyndig vejledning. Vel at mærke på én gang.

Det er kompressionssygeplejerske i Middelfart Kommune Pernille Jørgensen, der har fået idéen til at samle alle dele af at få støttestrømperne i klinikken - og det har kappet en del arbejdsgange, siger hun.

- Jeg har alle hjælpemidler her og kan oplære her. Så skal borgeren ikke også et andet sted. Så slipper vi for alle de der bureaukratiske arbejdsgange. Så får folk det hele med hjem med det samme, og så kan de klare sig selv.

Gør livet nemmere og sparer hjemmehjælp

En af dem, der får hjælp i klinikken, er pensionist Tove Dyg. Hun har en kronisk sygdom og en historik med blodpropper, der gør, at hun skal bruge støttestrømperne. Inden strømpeklinikken blev til virkelighed, kom der hjemmehjælp og hjalp hende to gange om dagen med at få strømper af og på. Nu klarer hun det selv sammen med sin mand.

- Det giver en roligere dag, i stedet for man står der om morgenen og venter på hjemmehjælperen og tænker: "Kan jeg mon nå i bad?" Nu er jeg ikke afhængig af nogen, og det er så dejligt.

Pernille Jørgensen fik nemlig både Tove Dyg og hendes mand ned i klinikken. Og så blev Hr. Dyg ellers oplært i at give strømper på og tage dem af igen. Så kompressionssygeplejersken lærer gerne ægtefæller op, så kræfterne i kommunen bruges bedst.

- Vi har fået en del til ikke at skulle have hjemmehjælp længere. Nogen skal jo kun have hjælp til strømper, og hvis man så kan selv med et hjælpemiddel, så er det en god måde at bruge ressourcerne på. Der er jo ikke nok varme hænder i forvejen, siger hun.

Friheden er vigtig for kreativiteten

Middelfart Kommune er en af syv kommuner, der er blevet sat helt fri for statslige regler, måltal og egne regler. De er sat fri på ældreområdet, mens andre kommuner er sat fri på enten skole- eller dagtilbudsområderne. Og der er kommet godt gang i projekter og initiativer som strømpeklinikken mange steder.

Men faktisk er det ikke nødvendigt med en frisættelse for at kunne lave en strømpeklinik. Det har hele tiden været muligt inden for kommunens egne rammer. Alligevel mener professor ved VIVE og leder af midtvejsevalueringen af de syv kommuner Ulf Hjelmar, at det har været essentielt at få at vide, at en kommune nu er fri.

- Det har en enorm kraft at blive frisat. At blive ringet op af statsministeren og få at vide at: "Nu kan I i langt højere grad bestemme selv". Det siver ned i systemet, og det motiverer. Så selvom man ikke kan pege direkte på, at fjernelsen af den her regel har ført til de her ændringer, så er det den kulturelle frisættelse, som i virkeligheden har størst betydning for kommunerne.

Det kan Pernille Jørgensen godt kende. For med snakken om friheden kom tankerne også.

- Jeg tror, der er kommet lidt mere fokus på vores arbejdsgange i forhold til, at vi blev sat fri. Der kom nogle tanker op, som handlede om: Var der en mulighed for at gøre noget anderledes?

Fra tanke til handling på ingen tid

Pernille Jørgensen oplevede, før hun fik sin strømpeklinik, at nogle folk endte med slet ikke at bruge dem, fordi det hele blev besværligt, når de skulle have strømper ét sted, hjælpemidler et andet og vejledning et tredje. Og da for eksempel meget hævede ben, som strømperne kan afhjælpe, kan lede til både sår og infektion, blev hun træt af, når nogle opgav at bruge strømperne.

- Jeg blev lidt frustreret over, at jeg skulle sende dem et andet sted hen. Og så inden de fik det hele stablet på benene med kørelejlighed og alting, så gav mange op.

Og så fik hun idéen med en strømpeklinik. Et sted, hvor hun havde optimale arbejdsforhold, kunne oplære pårørende eller folk selv og give dem relevante hjælpemidler med. Alt sammen i ét enkelt besøg.

- Jeg sagde, at jeg syntes, vi skulle prøve at lave en klinik her, og det gjorde vi så. Jeg har heldigvis haft en god lyttende chef, der var med på idéen. Så det fungerer rigtig fint.