Et stort anlagt forskningsprojekt om hjertestop fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital (OUH) blev i går stemt ned af Region Syddanmark.
Projektets formål er at undersøge, om folk, der får akut hjertestop og får hjælp af en frivillig akuthjælper, klarer sig bedre end patienter, der ikke får hjælp af en frivillig akuthjælper.
Regionspolitikerne blev bekymrede over projektet, fordi det bygger på lodtrækning. Kort fortalt er projektets metode nemlig at trække lod om, hvorvidt der skal sendes en akut førstehjælper ved hjertestop. Dermed vil nogle patienter ikke få hjælp af en frivillig akuthjælper - også selvom der er en i nærheden. Det siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).
- Det vil være en meget speciel situation, hvis fru Jensen falder om, og det bagefter viser sig, at akuthjælperen fem huse længere henne ad vejen ikke blev kaldt, fordi der blev trukket lod og besluttet, at det skulle vedkommende ikke, forklarer hun.
Årsagen til, at forskerne bag projektet valgte lodtrækning som videnskabelig metode er, at tilfældighed ifølge forskerne rent statistisk vil give den største sikkerhed i data og dermed være med til at give det bedste indblik i effekten af akuthjælpernes arbejde.
De sikreste resultater
I dag findes ingen dokumentation for, om patienter med hjertestop overlever, uden at flere får hjerneskader, hvis en frivillig førstehjælper kommer patienten til undsætning. Det skal også undersøges, om de frivillige får fysiske eller psykiske mén af deres arbejde.
Regionens beslutning om at droppe forskningsprojektet vækker ærgelse hos Tina Svenstrup Poulsen, ledende overlæge på hjerteafdelingen på OUH. Hun mener, at det forhindrer lægerne i at få den eksakte viden om de frivilliges betydning.
- Det er den måde, der giver det sikreste resultat. Det er den måde, som også benyttes, når der indføres ny behandling på et sygehus. Derfor synes vi også, at det samme burde gælde uden for sygehuset, siger hun.
Med lodtrækningsmetoden vil man udkalde akuthjælpere til hver andet tilfælde af hjertestop. Hvem der skal udkaldes vil blive besluttet ved hjælp af lodtrækning. På den måde vil man på to år kunne dokumentere betydningen af ordningen med akuthjælperne.
Ifølge Stephanie Lose er fravalget ikke et udtryk for, at forskningen på akuthjælpernes effekt ikke er vigtig. Region Syddanmark efterlyser en alternativ måde at teste på - også selvom det ikke giver ligeså stor statistisk sikkerhed, som det projekt, de netop har afvist.
- Det kunne eksempelvis være, at i alle de situationer, hvor der er en akuthjælper i nærheden, så sendes den person afsted. Og i de situationer, hvor der ikke er en i nærheden, der gør man det ikke - og så kunne man sammenligne de to situationer, siger hun.
Problemet med en alternativ metode er imidlertid, at det vil tage længere tid. Det vil tage tre til seks år at få den samme mængde data, da der skal indgå mindst 500 patienter ekstra, end hvis man benytter sig af lodtrækningen.
Synd for de frivillige
Når nu det storstilede forskningsprojekt er skudt i sænk, er der særligt én ting, som overlæge Tina Svenstrup Poulsen er træt af. Nu må de frivillige nemlig vente længere på at få eksakt viden om, hvor stor betydning, deres indsats har.
- Vi håber, at det gør en forskel, men vi ved det ikke: vil man gerne nøjes med at tro, eller vil man gerne have den eksakte viden, siger hun.