Da Camilla Johnson som barn blev seksuelt misbrugt af sin stedbror, var der ikke hjælp at hente i form et af børnehus.
- Jeg blev undersøgt, afhørt og fik én psykologsamtale. Det var sådan set det, siger hun.
Den dengang 12-årige Camilla måtte gentagne gange fortælle sin overgrebsberetning til myndighederne og en række fremmede mennesker på hospital, politistation og på kommunen. Igen og igen.
Sådan foregår det ikke i dag. På regionernes børnehuse, der tager imod børn, der er udsat for overgreb, kommer myndighederne istedet til børnene. Samtidig har børnehusene skabt et børnevenligt miljø, hvor børnene trygt kan fortælle om deres oplevelser.
Børnehusene blev først oprettet i 2013, og når Camilla Johnson kigger tilbage ville hun ønske, at de havde eksisteret dengang.
- Der var ikke nogen, der passede på mig. Der var ikke fokus på barnet, og alt foregik hen over hovedet på mig. Det var intenst, voldsomt og meget skræmmende, siger hun.
Overgrebene fandt sted over en periode på fire-fem år, da Camilla Johnson var mellem syv og elleve år. Men Camilla fortalte først om misbruget, efter hun til seksualundervisning i skolen fandt ud af, at hun kunne blive gravid af sex.
I dag er det 28 år siden, at hun delte sin hemmelighed med sine plejeforældre. En beslutning, der dog langtfra gjorde tingene bedre, da hun efterfølgende blev slæbt rundt til forskellige myndigheder.
- Jeg blev afhørt hos politiet i tre-fire timer. Det var rimelig voksent og barskt. Derefter røg jeg videre på hospitalet og til psykolog. Det var et spredt og voldsomt forløb, siger hun.
Med regionernes børnehuse er forløbet nu samlet ét sted, hvor barnets behov er i centrum, og hvor myndighederne kun banker på døren én gang.
I Region Hovedstaden har det blandt andet fået antallet af opstartede sager til at stige fra 238 i 2014 til 278 i år indtil videre. En stigning på næsten 17 procent.
For Camilla Johnson mundede psykologaftalen ud med, at hun blev vurderet til ikke at have lidt overlast af det årelange seksuelle misbrug.
En konklusion hun stadig er stærkt uenig i den dag i dag. Til gengæld er hun begejstret for, at børn ikke længere skal gennem det samme, som hun var.
- Det er ganske anderledes rammer, man oplever her. Alt sker på barnets præmisser. Her er varmt, hyggeligt og tryg med venlige farver, siger hun.