De blev kaldt farlige og lå og flød - men i dag vender udlejningsløbehjulene tilbage til København

Politikerne i København håber på mere ordnede forhold, når løbehjulene ikke længere må stå i centrale dele af byen.

Voi har tidligere lejet løbehjul ud i København. De skal nu kæmpe med Bolt om brugernes gunst - men på helt andre vilkår end tidligere. (Foto: © søren bidstrup, Ritzau Scanpix)

For et år siden satte politikerne på Københavns Rådhus foden ned og smed udlejningsløbehjulene ud af hovedstaden. Men nu er de tilbage.

I dag ruller de første af slagsen igen ud i byen - dog uden at de kan hentes eller efterlades i store dele af Indre By og brokvartererne, som i den sammenhæng er defineret som 'tæt by'.

Hvis løbehjulene bliver efterladt i de forbudte zoner uden at være udlejet, risikerer udbyderne en bøde på 338 kroner.

- Der er kamp om pladsen i byrummet. Og når der blandt andet er mange mennesker og udendørs servering, så har vi sagt, at der ikke er plads til udlejning af løbehjul de steder, siger Marcus Vesterager, teknik- og miljøordfører for Socialdemokratiet i København.

Transporttjenesterne, som udbyderne også kaldes, skal have tilladelse fra kommunen, når de vil udleje deres løbehjul på kommunens areal. Og det har to af dem nu fået, nemlig Voi og Bolt.

Sidstnævnte kendes fra Odense, hvor de grønne løbehjul, der må køre op til 20 kilometer i timen, rullede ud i sommer.

Her kan man se zonerne, hvor elløbehjulene må parkeres, og hvor det er forbudt. Frederiksberg tæller ikke med, da det er en selvstændig kommune.

Nu er turen kommet til hovedstaden, hvor Bolt vil placere 800 løbehjul blandt de 240 steder, som kommunen har givet tilladelse til.

Public policy manager Christian Thomassen glæder sig til at indtage hovedstaden - eller rettere dele af den.

- Jeg kan godt forstå, at man fra kommunens side har valgt at gøre det på den her måde. Og vi er glade for, at de viser os den tillid, siger han.

Hvordan vil I sikre jer, at løbehjulene ikke kommer til at ligge og flyde i et omfang igen?

- Vi har ansat medarbejdere, som skal sikre, at det ikke sker. Og så har vi en teknologi, som hjælper os til at se, om et løbehjul er væltet, så vi kan rykke ud og rejse det op igen, lyder det fra Christian Thomassen.

Han fortæller samtidig, at Bolts brugere via appen kan melde om løbehjul, der ikke er parkeret korrekt. Og så er det ikke muligt at køre på løbehjulet om natten i weekenden.

- Så der bliver ikke udfordringer her, forsikrer Christian Thomassen.

Løbehjulsbruger: Nu vil jeg nok bare tage metroen

En af de brugere, som tidligere havde god fidus til at snuppe et udlejningsløbehjul, er 33-årige Bjarke Lembeck, der er pædagog og bor i Lyngby nord for København.

Han har tidligere snuppet et udlejningsløbehjul, når han var i byen.

Men nu er han ikke sikker på, at det er så smart længere.

- Det gik hurtigt og var nemt. Og det var frem for alt fedt, at jeg kunne bruge det i Indre By og stille det fra mig igen. Men nu lyder det som om, det ikke længere er muligt.

- Så jeg tænker, at det ikke længere er så attraktivt. Nu vil jeg nok bare tage metroen i stedet, siger Bjarke Lembeck.

For Bjarke Lembeck er incitamentet til at leje løbehjul i København ikke længere det samme. (Foto: © PRIVATFOTO)

Han er næppe den eneste, der vil droppe at bruge løbehjulene, når de ikke må stå i det centrale København.

Det vurderer trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

- Det bærer ved til bålet om, at der aldrig har været god økonomi i det for den her type udlejningsvirksomhed. Det har vi også set med bycyklen i København.

- Det er jo dybest set, fordi du skal have en masse mennesker til at servicere apparatet. Det er afsindig dyrt.

Han mener i det hele taget ikke, at udlejningsløbehjulene går en glorværdig fremtid i møde her til lands.

- Det kan være, de gør det i andre lande, hvor man ikke har den cykelkultur, som vi har i Danmark. Men de kan måske bidrage til en udvikling, hvor folk selv køber et løbehjul, siger Harry Lahrmann.

Løsning splitter byrådssalen

På Københavns Rådhus deler løsningsmodellen vandene på tværs af byrådssalen.

Hos Radikale Venstre havde man gerne set, at døren var blevet åbnet lidt mere for virksomhederne på trods af fortiden.

- Enhver kunne se, at det var løbet løbsk, og det syntes aktørerne måske også selv. Men spørgsmålet er, om det var deres skyld, eller om det var på grund af vores fodslæberi på rådhuset, siger medlem af teknik- og miljøudvalget Mette Annelie Rasmussen.

Hun mener ikke, transporttjenesterne er blevet inddraget nok i processen.

- Vi har hele tiden haft lyst til at gå i dialog med de her udbydere om at finde løsninger sammen med dem, i stedet for en der blev trukket ned over hovedet på København fra rådhuset af, siger hun.

Det er man helt uenig i hos Enhedslisten.

- Vi havde gerne set en skrappere tilgang. Men det endte som et kompromis mellem det mere restriktive og det totale kaos, som Radikale Venstre repræsenterer, siger medlem af teknik- og miljøudvalget Gorm Anker Gunnarsen.

Han er bekymret for de ulykker, der sker, når løbehjulsbrugerne kører rundt mellem byens øvrige trafikanter.

- Det kan godt være, at de bekymringer bliver gjort lidt til skamme, hvis det viser sig, at der er en ordentlighed omkring det nu. Men det ændrer ikke ved, at der er grundlæggende trafikale problemer med løbehjul.

Kommunen har givet tilladelsen til løbehjulsudlejerne på betingelse af, at de overholder de regler, der er blevet fastsat.

Og den tilladelse kan blive inddraget igen, siger Marcus Vesterager fra Socialdemokratiet.

- Hvis vi ser, at problemerne fra tidligere vender tilbage, så er vi klar til at forbyde løbehjulene og sige farvel og tak.

Kgs. Nytorv i juli 2019. Løbehjulene prægede gadebilledet. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Farligere end at køre på cykel

Udlejningsløbehjulene vender tilbage til København efter en noget broget historie i hovedstaden.

For tre år siden stødte københavnerne første gang på dem, men dengang var det slet ikke lovligt at køre på elløbehjul på offentlig vej.

Det blev der ændret på i 2019, og det medførte, at 13 forskellige udbydere satte deres løbehjul ud på de københavnske gader og stræder.

Det store udbud var til glæde for nogle - og frustration for andre.

Løbehjulene blev nemlig efterladt på kryds og tværs af fortove og stier til gene og fare for de øvrige trafikanter.

Samtidig viste en evaluering fra Færdelsstyrelsen, at der var syv gange så stor risiko for at blive involveret i en ulykke i trafikken på et motoriseret løbehjul sammenlignet med en cykel.

Derfor indførte transportminister Benny Engelbrecht (S) sidste år et krav om, at det fra 1. januar 2022 skal være lovpligtigt at bære hjelm, når man kører på de elektriske løbehjul.

Det gør det dog langt fra ufarligt at køre på dem, siger trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

- Hjelmen vil hjælpe nogle, men ikke alle. Der er et studie fra Region H's skadestuer, der viser, at ansigtsskader er hyppige skader i forbindelse med løbehjul. Folk står simpelt hen på hovedet ud over dem, når de rammer kantstenen, siger han.

Efter nytår bliver det lovpligtigt at have hjelm på, når man kører på løbehjulene. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)