Når flere i disse dage går til julegudstjenester, så er det i en folkekirke, der ikke er nær så kriseramt, som den var for bare et år siden.
Her meldte 10.676 hovedstadsborgere sig nemlig ud af folkekirken, og den tendens er ikke fortsat med samme i kraft i 2017, hvor 4.915 borgere har meldt sig ud af kirken i årets ni første måneder.
Der er især to årsager til, at tallene ser ud, som de gør, vurderer Marie Vejrup, der er leder på Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet, og som forsker i den danske folkekirke.
I 2016 lavede Ateistisk Selskab en kampagne, der i høj grad fik folk til at trykke på udmeldelsesknappen. Og så er folkekirken blevet bedre til at få fat i medlemmerne igennem aktiviteter i kirken, fortæller religionsforskeren.
- Man ser medlemmerne meget mere, end man tidligere har gjort, og langt de fleste steder har det været en kæmpe succes, at man har gang i kirken fra mandag til lørdag også, siger hun.
Et af de steder, hvor kirken er åben alle ugens dage, er Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København. Her har kirken har ladet sig inspirere af mindfullness og filosofi, da det var, de ting, som kirkens præster fornemmede, optog kirkegængerne.
- Noget af det, som folk spørger efter, er de store spørgsmål: Hvad er meningen, og hvordan kommer jeg på plads i mit eget liv?, oplever Birgitte Kragh Engholm, der er præst i Sct. Matthæus Kirke.
Hun har derfor lavet mindfullnessgudstjenester og filosofisaloner, hvor de store livsspørgsmål er blevet taget op.
Tiltagene har været en stor succes, og billetterne til blandt andet filosofi-salonerne er blevet revet væk.
- Mange af de teologer, vi sidder med i folkekirken, har jo arbejdet i dybden med disse spørgsmål, så jeg tænkte, her har vi nogle bedre svar på end dem, vi finder i kioskernes litteratur, siger Birgitte Kragh Engholm.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at folk bliver mere troende af filosofi-saloner og mindfullness. Men de bliver mere trofaste, mener religionsforsker Marie Vejrup.
- Det, det højt sandsynligt ændrer, er tilknytningen til kirken. Altså at folk vil være lidt mindre tilbøjelige til at melde sig ud, fordi de har haft flere positive oplevelser i kirken, end man for eksempel havde i 1970'erne og 80'erne, siger hun.
Og hvis kirkerne skal holde på medlemmerne er det Birgitte Kragh Engholms erfaring, at kirken skal være der, hvor medlemmerne er i livet.
- Vi skal lave en relevant og meningfuld kirke for moderne mennesker, der også har værdi for dem nu og om 10-20 år. Vi må simpelthen flytte med, siger hun.