Der er godt gang i køkkenmaskinerne på Restaurant Gemini på Vesterbro i København. En opvasker kører, en emhætte rumsterer, og på en stor støbejernsplade ligger fisk og steger.

- Bare det her stegebord er blevet vurderet til at trække 25-30.000 kroner i rent el-forbrug lige nu, fortæller Bjarke Just Nielsen, der er ejer og direktør af Norrlystkoncernen, der har Restaurant Gemini og tre andre spisesteder.

Han har mærket, at det er blevet dyrere at drive restaurant i en tid, hvor elregningen, varmeregningen og prisen på fødevarer stiger. Og da han sidste gang åbnede sin elregning, spærrede han øjnene op.

- For fire måneder siden var vores elregning på cirka 30.000 kroner, nu er den steget til 127.000 kroner alene i august måned. Så nu skal vi finde pengene på bundlinjen, og det er alvorligt for os, siger han.

Udskyde coronagæld

Oveni de stigende elpriser skal Restaurant Gemini og andre restauranter landet over også betale de penge tilbage, som de lånte af staten under coronanedlukningerne.

- Det er en ekstrem situation for restauranterne, hvis der ikke kommer en politisk løsning, så er der flere, der vil bukke under, fortæller Torben H. Rosenstock, administrerende direktør i brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer.

Derfor mener organisationen, at tilbagebetalingen af coronagælden skal udskydes.

- Når man ikke kan finde flere besparelser, så er der til sidst ikke andet at gøre end at smide håndklædet i ringen, siger han.

Forhandlinger om energiregning

Lige nu forhandler regeringen med de øvrige politiske partier om, hvordan både private og virksomheder skal hjælpes med de stigende energiregninger.

Flere partier lægger op til, at der skal findes løsninger til at hjælpe både restauranter og også andre mindre virksomheder som lokale købmænd.

Regeringen selv foreslår, at private og virksomheder skal kunne indefryse den del af energiregningen, der er højere end samme måned sidste år, og derefter afdrage over flere år.

- Jeg tror, at det giver et godt pusterum, så man ved, hvilket budget man kan lave. De fleste ville sikkert gerne have, at man kunne få økonomisk støtte, og at vi sendte milliarder af kroner ud i økonomien. Det er bare ikke så nemt at gøre i den her krise, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Men hos brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer mener de, at der skal mere til end at give restauranterne endnu et lån.

- Mange restauratører har lån i banken, har en enorm coronagæld, som de skal afdrage på, mange af dem har også et lån hos udlejer, og så har de i øvrigt også et lån i privaten for at følge med og betale de lønninger, der skulle betales under coronakrisen, siger Torben H. Rosenstock.

Skal helst ikke fortsætte

På Restaurant Gemini i København kan det bekymre Bjarke Just Nielsen, hvor stor en regning han får i næste måned.

- Vi har mange grønne initiativer i støbeskeen for at forsøge at spare på vores forbrug, men vi er ret grønne i forvejen, så vi kan langt fra hente det hele der, siger han.

Bjarke Just Nielsen satser på, at virksomheden kan klare sig uden hjælp fra staten, men det bliver ikke nemt.

- Lige nu ser fremtiden hård ud, fordi vi selvfølgelig har langt flere udgifter end tidligere. Vi håber på, at det vender en dag, men det skal helst ikke fortsætte, siger han.