De lange skoledage var en af de største forandringer og stridspunkter, da folkeskolereformen blev indført i 2014.
I år får 50 skoler lov til at skære ned på timetallet, når eleverne i denne og næste uge vender tilbage til klasselokalerne.
Og det er på høje tid, mener Henning Afzelius, der har fire børn i skolealderen og selv sidder i skolebestyrelsen på Utterslev Skole:
- Når dagene bliver lange, er det vigtigt, at der kommer kvalitet og mening i undervisningen, så de unge mennesker bliver motiveret. Og det, kan jeg første hånd se på mine børn, har været et problem, efter at skoledagen er blevet længere, siger han.
På Utterslev Skole skal eleverne gå to timer mindre i skole om ugen. Det er et fint første skridt, mener Henning Afzelius.
- Hvis man konstaterer med den nuværende længde, at der ikke er ressourcer til at få tilstrækkelig kvalitet ind i undervisningen, så er man jo nødt til at gøre noget, siger han.
Tvivler på bedre undervisning
Henning Afzelius' 15-årige søn Steen Afzelius går i 9. klasse og mener ligesom sin far, at det er godt, at skoledagene bliver kortere. Men problemet er ikke, at klokken først ringer ud op ad eftermiddagen, siger skoleeleven.
- Det er ikke de lange skoledage, der har været problemet, men det har været kvaliteten af undervisningen, der er dykket efter reformen. Det er noget helt andet undervisning, vi har, fordi lærerne ikke har tid nok til at forberede sig, oplever han.
Selvom han glæder sig til, at han får tidligere fri, tvivler han på, at det løfter kvaliteten af undervisningen:
- Jeg tror ikke, at der kommer de store forskelle. Jeg skal være der to timer mindre, men lærerne har ikke fået længere tid til at forberede sig, så jeg tror, at det bliver den samme slags undervisning.
Utterslev Skole har ingen kommentarer til kritikken.
I hovedstadsområdet har 19 skoler fået lov til at forkorte skoledagene. Det kræver også kommunalbestyrelsens godkendelse.