Lene Hartmann er gået 12 dage over sin termin.

Hun er klar til at få sin fødsel igangsat, for den gravide mave indeholder for lidt fostervand, og det kan i sidste ende være farligt for babyen i maven.

På fødegangen på Herlev Hospital får hun at vide, at hun skal indlægges nu, og hun får igangsættende piller.

Uddrag fra Lene Hartmanns journal, hvor det er beskrevet, at hun anbefales at få sat sin fødsel i gang på grund af for lidt fostervand.

- De siger til mig, at jeg ikke kommer hjem, før baby er født. Det er jo ret klar besked på, at nu skal der til at ske noget, fordi de er bekymrede, siger Lene Hartmann om sin fødsel den 21. februar 2021.

Men problemet er, at der ikke er plads på fødegangen til Lene Hartmann. Hendes igangsættelse sættes derfor på pause.

- Det er bare vildt frustrerende, at man venter, og der ikke sker noget, siger Lene Hartmann.

Uddrag fra Lene Hartmanns journal, hvor det bliver noteret, at parret venter på at få plads på fødegangen.

Hendes oplevelse er langt fra enestående.

For fødeafdelingen på Herlev Hospital må dagligt udskyde at igangsætte fødsler, ligesom man jævnligt må sætte igangsatte fødsler på pause, fordi der ikke er jordemødre nok til at gennemføre dem.

Det viser en aktindsigt, DR har fået, i et høringssvar fra Arbejdstilsynet til Herlev Hospital efter to tilsynsbesøg på fødegangen og fødemodtagelsen i 2021.

Store frustrationer blandt jordemødre

Travlheden i afdelingen giver store faglige frustrationer blandt jordemødrene, fordi de ikke kan overholde retningslinjerne - som for eksempel at sætte igangsættelser på pause.

Det fortæller Ditte Emilie Bargsteen, der arbejder på svangre-barselsgangen på Herlev Hospital, hvor syge gravide er indlagt.

- Det er ikke rart at være den, der hele tiden skal opsøge par, som jeg har indlagt hos mig og fortælle: ’Jeg er ked af at sige det, men det bliver desværre ikke nu, det bliver heller ikke i nat, det bliver nok først i morgen, I kan komme videre med fødslen, for der er ikke hænder til det’, siger hun.

De manglende igangsættelser og pauser blandt de fødende kvinder betyder samtidig, at hun og hendes kolleger skal være ekstra opmærksomme på de gravide under ventetiden.

- Det optager ekstra stuer, jeg får flere opgaver og parrene bliver mere og mere bekymrede, som timerne går, siger Ditte Emilie Bargsteen og fortsætter:

- Vi er bange for, om der er nogen, der kommer til skade, eller om børn kan gå til. Det er en frygt, vi alle sammen har, hvis der bliver ved med at mangle jordemødre, siger hun.

Professor i gynækologi og obstetrik og overlæge på Rigshospitalet, Øjvind Lidegaard er enig. Han vurderer, at man løber en risiko, hver gang man ikke kan følge retningslinjerne.

- Hvis man udskyder det tidspunkt, man burde sætte en fødsel i gang på, så er der risiko for, at barnet dør, siger han og tilføjer, at det netop er for at hindre dødsfald, at man anbefaler, at kvinder ikke må gå for langt over terminen.

Mindst akutte løber størst risiko

Når det er travlt, så kan det faktisk være de gravide, som er mindst akutte, der løber den største risiko, vurderer Øjvind Lidegaard.

For selvom det er fornuftigt at prioritere de fødende med størst risiko for komplikationer først, så venter de mindre akutte ofte længst, hvis der er travlt, siger han.

- Det er dem, der har en normal graviditet, man så udskyder, og det er så dem, der løber risikoen for, at der kunne ske noget med deres barn, siger Øjvind Lidegaard.

Ro og tryghed

Først midt om natten er der plads på fødegangen til, at Lene Hartmann kan begynde fødslen af sin datter.

Den går uden komplikationer, og datteren Karla har det godt.

Men når Lene Hartmann ser tilbage, er hun ærgerlig over forløbet.

- Man skal have tryghed og ro, når man skal føde. Og det er der bare ikke i dag, siger hun.

På Herlev Hospital siger vicedirektør René Priess, at det er helt forståeligt, at man ønsker et trygt fødselsforløb.

Det mener han også, at de fødende får i langt de fleste tilfælde. Han understreger, at en igangsættelse kun udskydes, hvis det vurderes at være forsvarligt:

- I forhold til faglige retningslinjer er der altid et element af en klinisk vurdering, og det vil sige, at der heldigvis er mange faggrupper inde over det at have en god og sikker fødsel, siger han.

- Men retningslinjerne er der jo af en grund, og man ved, at der er en risiko ved at udskyde en igangsættelse. Så hvordan har du det med, at det ifølge Arbejdstilsynet sker på daglig basis?

- Udgangspunktet er jo altid, at vi skal så tæt på de faglige retningslinjer som overhovedet muligt. Så det skal vi hele tiden have os for øje. Der er det godt, at der står dygtigt personale rundt om situationen, siger han.

Ikke kun et problem på Herlev Hospital

Men de udskudte igangsættelser er ikke kun et problem på Herlev Hospital. Ifølge formand for Jordemoderforeningen, Lis Munk, så sker dette over hele landet, når der er travlhed.

Men problemet er størst på Region Hovedstadens hospitaler.

- Det er ikke kun noget, der sker på Herlevs fødegang. På alle regionens hospitaler sker dette. Det er jo grundlæggende fordi, at man er for få, og lige netop her, er der noget man kan styre og sætte på pause, siger Lis Munk.

Ifølge hende er svaret på problemerne flere jordemødre. Og det er jordemoder Ditte Emilie Bargsteen enig i.

- Det, der skal til, er flere kollegaer, så familierne altid kan komme videre i deres forløb, når det er nødvendigt, siger hun.