Medlemsflugten fortsætter: Særligt københavnerne dropper folkekirken

Folkekirkens medlemstal skrumper - værst ser det ud i København, hvor næsten hver anden ikke er medlem.

- Det er alvorligt nok og det kan godt bekymre, siger Anders Gadegaard, domprovst i Vor Frue Kirke om dalende medlemtal. Arkivfoto (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Scanpix)

Danskerne fortsætter med at forlade folkekirken, og medlemsflugten er særlig stor i København, hvor kun 56,6 procent af borgerne nu er medlem.

På landsplan er 75,6 procent af danskerne i andet kvartal af 2017 medlem af folkekirken, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er et fald på næsten halvandet procentpoint i forhold til 1. januar 2016, hvor 76,9 procent var medlem.

For at finde forklaringen på dette, skal man dykke ned i historiebøgerne, fortæller religionsforsker Peter Lüchan.

- Når folkekirken mister medlemmer, så er det et produkt af noget, som skete for mange år siden, hvor man kunne se, at danskernes religiøsitet var dalende, og vi ser stadig den dag i dag eftervirkninger af det, siger han.

Særligt i København vender indbyggerne folkekirken ryggen, og den nyhed vækker ikke glæde i Vor Frue Kirke i København.

- Det er alvorligt nok, og det kan godt bekymre, men det får os bare til at prøve at formidle kristendommen med alt det, der i øvrigt optager os kulturelt og musikalsk, siger domsprovst Anders Gadegaard.

Derfor er Vor Frue Kirke begyndt er tænke kirken som et sted, der også må opsøge folk.

- Man skal være et synligt tilbud, som det naturligvis er komplet frivilligt, om folk vil have med at gøre, men man kan ikke bare sidde derhjemme i kirken og vente på, at folk selv kommer, mener han.

Den taktik er ifølge Peter Lüchan ikke helt forkert.

- Man skal droppe de traditionelle søndagsgudstjenester, som ingen alligevel gider at komme til og prøve at få fat i folk på hverdage. For eksempel gennem gudstjenesteformer som er lidt mindre stive og lidt mere let forståelige, mener han.

Det forsøger man da også i Vor Frue Kirke, hvor der på hverdage er gudstjenester med mad, der er jazz i kirken under Copenhagen Jazz Festival, og så er der babysamlesang.

Men selvom kirken har iværksat flere tiltag, så vil det ikke ændre noget nu og her, vurderer Peter Lüchan.

- På kort sigt kan man ikke gøre noget, men hvis man vil modarbejde det på lang sigt, så er man nødt til at have en bredere kontaktflade med befolkningen, mener religionsforskeren, der forudser, at udsivningen af medlemmer vil stabilisere sig på et tidspunkt.

- Hvis vi kigger på andelen af danskere, som tror på gud, så ligger antallet lige omkring 60 procent. Vi må gætte på, at folkekirkens medlemmer kommer til at stabilisere sig på lige omkring de 60 til 70 procent, mener han.

Siden 2002 er andelen af danskere, der er medlem af folkekirken, faldet fra lidt over 84 procent til altså nu 75 procent. I 2016 meldte små 25.000 danskere sig ud af folkekirken, det højeste tal længe.