Nu åbner landets første børnekrisecenter: Josefine ville ønske, at Joannahuset havde eksisteret, da hun var barn

Børn og unge, der udsættes for vold og alvorlige svigt, får nu et sted at gå hen.

Josefine Skjødt er i dag 26 år og skal arbejde som frivillig i Joannahuset. Her er hun ved at redde seng på et af krisecenterets værelser. (Foto: © Anna Bøtter, (c) DR)

Som barn følte Josefine Skjødt sig ofte utryg i sit barndomshjem, der ifølge hende var præget af vold og alkohol.

Når det var allerværst, flygtede hun. Hun husker særligt én episode, fra da hun var 11 år.

- Jeg tog et lagen og bandt det om min radiator, og så rappellede jeg ud ad mit vindue, siger hun.

Men hun oplevede gang på gang at blive afvist, når hun søgte hjælp hos kommunen.

- Jeg følte ikke, at det system, der skulle hjælpe mig, var særlig god til at hjælpe mig. Så jeg rendte meget rundt på gader og stræder og sov første gang på gaden, da jeg var 12 år.

Det er børn og unge som Josefine Skjødt, det nye børne-og ungekrisecenter, Joannahuset, kommer til at tage imod, når det åbner i morgen. Og her vil hun også selv være én af omkring 60 frivillige.

I Joannahuset kan man henvende sig personligt, overnatte og få akut krisehjælp i 24 timer i døgnet. For den mulighed har manglet, siger stifter og leder Jette Wilhelmsen, der selv har været socialrådgiver i 20 år.

- Jeg har mødt børn, der har lagt flugtplaner og som igennem længere tid har tænkt, at de ikke har kunnet holde til at blive hjemme, og som ikke har vidst, hvor de skulle gå hen, siger hun.

Joannahuset ligger på Christianshavn i København, men er et landsdækkende tilbud for unge under 18 år. Her kan brugerne selv beslutte, om de vil være anonyme, eller om de har lyst til at fortælle om dem selv og dele deres historie.

- Hvis barnet eller den unge ikke vil være anonym, kan vi hjælpe barnet med at underrette kommunen om barnets situation. Det vil sige, at vi kan bygge bro til kommunerne, siger Jette Wilhelmsen.

Det nye børne - og ungekrisecenter bliver taget rigtig godt imod af Børns Vilkår, der mener, at der er stort behov for et sted som Joannahuset.

For også her har man oplevet, at børn og unge, der har haft akut behov for at komme væk fra deres hjem, er blevet afvist af myndighederne, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

- Det står helt klart for os, at man har manglet den mulighed, og at mange børn ikke er blevet taget tilstrækkeligt godt imod af kommunerne, når de har stået med et akut behov. Man har for eksempel forsøgt at udskyde det til mandag morgen eller næste dag, siger han.

Også Dansk Socialrådgiverforening glæder sig over, at der nu kommer en mere direkte adgang til hjælp for de mest sårbare børn og unge.

- Nogle børn har svært ved at gå hen til kommunen og få hjælp. Det kan godt være lidt uoverskueligt. Det er godt at arbejde med, hvordan vi får gjort det nemmere for børnene at få hjælp. Og der kan Joannahuset være et godt skridt på vejen, siger næstformand Ditte Brøndum.

Flere børn og unge kan få brug for krisecenter

Joannahuset har otte sengepladser, og her regner man med at kunne tage imod mellem 300 og 400 børn og unge ved et gennemsnitligt ophold på en uge.

Selvom det er en god begyndelse, frygter Børns Vilkår, at det ikke alene vil kunne dække behovet.

- Vi ved, at mange børn og unge ender i midlertidig og nogle gange permanent hjemløshed, fordi de enten bliver smidt ud hjemmefra eller ligefrem flygter for at undgå vold og overgreb. Og det er et antal, der er meget større, end det Joannahuset kan rumme, siger Rasmus Kjeldahl.

I Dansk Socialrådgiverforening forudser næstformand Ditte Brøndum desuden, at placeringen i hovedstaden vil betyde, at mange børn fortsat vil mangle en nem adgang til akut hjælp.

- Det skal jo være nemt at sige: 'Hey, jeg har brug for hjælp', lige meget hvor i landet du bor. Og at man så får noget støtte og sparring på ens situation. Og der tænker jeg, at det indtil videre er lidt begrænset, hvor de fysiske adgange er henne.

Jette Wilhelmsen fra Joannahuset tror også, at der med tiden kan vise sig et større behov for akut krisehjælp, end hvad krisecenteret på nuværende tidspunkt har plads til.

- Men jeg tænker, at bare vi har hjulpet et barn, så har vi gjort rigtig meget, siger hun.

Josefine Skjødt ville ønske, at Joannahuset havde eksisteret, da hun voksede op. Men hun håber, at hun som frivillig kan være med til at gøre en forskel for de børn og unge, der kommer for at overnatte og få hjælp i krisecenteret.

- Jeg håber, at jeg kan give dem noget håb for, at lige meget hvor magtesløs man kan føle sig, så kan man godt komme videre, siger hun.