Det ruskede godt og grundigt, da stormen Malik passerede udenfor vinduerne i Nina Wahl Asmussens sommerhus i Liseleje.
Endnu en gang blev den kystsikring, som Nina og hendes naboer har bekostet af egen lomme, testet godt og grundigt af havets rasen.
Hun og naboerne har lagt millioner i sikring af deres grunde gennem årene. Nina Wahl Asmussens hus ligger nemlig kun få meter fra vandet i første række, og skal det blive liggende der, er det nødvendigt, at der med jævne mellemrum lægges sten på skråningerne og køres sand ud på stranden for at holde havet på afstand.
Derfor var hun positivt stemt, da Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommuner tilbage i 2015 besluttede at søsætte en fælles kystbeskyttelse under navnet Nordkystens Fremtid.
Men nu kan projektet blive vasket ud i sandet allerede, inden det første spadestik er taget.
- Jeg har oplevelsen af, at der mangler en eller anden form for overblik omkring projektet hos kommunerne, siger Nina Wahl Asmussen.
Den fornemmelse bakkes op af kommunikationen mellem kommunerne, der står bag Nordkystens Fremtid, og Miljøministeriet, der skal vejlede om miljøkravene til projektet.
Kommunerne har arbejdet på projektet i snart syv år, og allerede ofret omkring 40 mio. kroner på forundersøgelser og planlægning af kystbeskyttelsen.
Alligevel er det først for nylig blevet klart, at miljøkrav kan ende med at sende prisen i vejret til mere end 300 millioner kroner. En stigning på over 150 millioner kroner i forhold til de første vurderinger.
Sker det, er der ikke noget projekt, lyder den klare melding fra flere af de nordsjællandske borgmestre.
- Så kommer vi ikke videre. Så er det slut med det her projekt fra kommunernes side, siger borgmester i Halsnæs, Steffen Jensen (S).
- Hvis vi skal til at lave kompenserende tiltag, så er vi der, hvor vi nok må kaste håndklædet i ringen og sige, at det har vi simpelthen ikke penge til. Vi taler om et trecifret millionbeløb, og det kan hverken grundejerne eller kommunerne dække, supplerer Helsingørs borgmester, Benedikte Kjær (K).
Direktiver fra EU spænder ben
Sagens kerne handler om EUs naturbeskyttelsesdirektiver. Et af kravene i direktiverne er nemlig, at EUs medlemslande skal udpege områder, der kan fungere som sikre levesteder for arter og naturtyper. Områderne går også under betegnelsen Natura 2000, og omfatter blandt andet et større stykke havbund med stenrev ud for nordsjællands kyst.
Gennemfører man anlægsprojekter, der kan påvirke Natura 2000-områder, er der meget klare regler for, hvad der skal ske, inden et projekt må sættes i gang.
- Man skal undersøge helt konkret, hvad det er for en skadevirkning, der kan være tale om. Er det noget, der har betydning for områdets integritet, så kan man rent faktisk ikke gennemføre det, siger professor emerita på Aarhus Universitet med speciale i miljøret, Ellen Margrethe Basse.
De indledende miljøundersøgelser af Nordkystens Fremtid viser, at projektet vil skade Natura 2000-områder ud for den nordsjællandske kyst. Der skal nemlig pumpes flere millioner ton sand op på kysten som en del af kystbeskyttelsen. Når det skylles tilbage i havet, lægger en del af det sig som en dræbende dyne over de fredede stenrev.
Vil man gennemføre projektet, skal der derfor genskabes natur et andet sted, for at kompensere, forklarer Ellen Margrethe Basse. En regning der ifølge kommunernes egne analyser kan løbe op i over 160 millioner kroner.
Den regning vil lande hos Nina Wahl Asmussen og de andre grundejere.
- Kystbeskyttelsesloven er baseret på, at det er grundejerne, der betaler, men så har man indføjet nogle muligheder for, at kommunerne kan påtage sig en del af udgifterne, forklarer Ellen Margrethe Basse.
Borgmestre: Miljøministeren må finde en løsning
Borgmestrene sendte i december sidste år et brev til Miljøministeren, hvor man under overskriften 'Vi har brug for hjælp!' gjorde det klart, at den potentielle kæmperegning truede projektets eksistens.
I brevet beskylder borgmestrene samtidig Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet for 'usikker og modsatrettet' vejledning.
At miljøministeriets medarbejdere og de nordsjællandske kommuner ser forskelligt på sagen er også tydeligt i et notat, der er udarbejdet i ministeriet som svar på brevet fra borgmestrene.
Her fremgår det blandt andet, at den store tvivl om projektets endelige pris skyldes manglende undersøgelser fra kommunerne. Det er nemlig kommunerne, der har ansvaret for at afdække de skadelige virkninger på miljøet. Det arbejde har kommunerne ifølge ministeriets embedsfolk stadig ikke lavet, og derfor kan det endelige behov for kompensation ikke fastlægges.
I Halsnæs mener borgmester Steffen Jensen (S), at den udlægning er decideret forkert.
- Det er vi fagligt lodret uenige i. Især når der er to forskellige styrelser (Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen red.) i samme ressortområde, mener to, tre, fire vidt forskellige ting for hver møde, vi kommer til. Jeg synes, vi har afdækket det vi skal, og vi kender de her problematikker, siger Steffen Jensen.
Minister: Jeg hører projektet har god fremdrift
Miljøminister Lea Wermelin skriver i et svar til borgmestrene i Gribskov, Helsingør og Halsnæs, at kommunernes samarbejde er et godt eksempel på, hvordan man kan etablere sammenhængende kystsikring.
Hun beklager også, at ministeriets vejledning er oplevet som modsatrettet og fremhæver EUs naturbeskyttelsesdirektiver som svære at vejlede efter.
Halsnæs-borgmester Steffen Jensen opfatter brevet fra Lea Wermelin, som en udstrakt hånd, og siger samtidig, at han mener staten bør betale for kompensationstiltagene, hvis ministeriet holder fast i dem.
- Jeg har haft rigelige med samtaler med ministeren om mange sager den seneste tid, og hun har også, som jeg har hørt det, en forståelse for, at hvis kompensationsdelen bliver dyrere end selve projektet, så er det helt urealistisk at gennemføre, siger Steffen Jensen.
Vi har spurgt Lea Wermelin om, hun deler Steffen Jensens opfattelse. Ministeren har sendt en skriftlig kommentar, hvor hun ikke svarer på spørgsmålet, men i stedet roser kommunerne for det fælles initiativ.
Lea Wermelin erkender i mailen, at ministeriets rådgivning til kommunerne måske har været for uklar, men afslutter med at skrive, at hun tror på, at alle gode kræfter kan finde en god løsning for både kystbeskyttelse og natur.
Om projektet bliver lagt i graven eller fortsætter bliver vi måske klogere på, når borgmestrene bag Nordkystens Fremtid den 25. februar skal mødes med miljøministeren.
Det er også et møde som Nina Wahl Asmussen og naboerne ser frem til.
For hende vil det være en katastrofe, hvis det ender med, at kommunerne må begrave projektet.
- Vi kigger på nogle ekstremt store omkostninger. Alternativet til det er, at naturen må gå sin gang, og så må de ejendomme der ryger i havet, ryge i havet. Det er det, der kommer til at ske, siger Nina Wahl Asmussen.
