Mens sundhedsvæsenet mærker et øget fokus på hjernerystelser, så får færre stillet diagnosen end tidligere. Det viser nye tal fra Nordsjællands Hospital i Hillerød, Frederikssund og Helsingør.

Her blev 749 diagnosticeret med hjernerystelse i 2015 mod kun 629 i 2016.

I samme periode opsøgte dobbelt så mange patienter akutmodtagelsen til observation for hjernerystelse.

Jan Hartvigsen er professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, og han har deltaget i en international taskforce om hjernerystelser.

Han mener, den stigende opmærksomhed er en trend i tiden.

- Jeg tror, vi skal se hjernerystelser som vor tids modediagnose; som det, vi nu går og bekymrer os om, siger han.

Han mener, at årsagen skal findes i afsmitning fra nogle spektakulære retssager i idrætsverdenen i USA, og han sammenligner det med 90'ernes musearm.

- Musearmen var en stor epidemi, der opstod, efter vi introducerede computeren på arbejdsmarkedet. I dag bruger vi om muligt computer endnu mere, end vi gjorde i 90’erne, men forekomsten af musearm er faldet drastisk, siger han.

Fysioterapeut Amad Shayan fra Bülowsvej Fysioterapi på Frederiksberg opsøges ugentligt af op mod 10 nye patienter med hjernerystelse. Han mener, at mange af dem er misinformerede.

- Hjernerystelse har ikke de voldsomme, alvorlige konsekvenser for alle dem, der får ondt i hovedet, siger han.

Både Jan Hartvigsen og Amad Shayan maner til besindighed og anbefaler, at man efter et par dages ro så vidt muligt undgår længerevarende hvile, som de fleste tror, er helbredende.

- Tværtimod er der lige kommet nye undersøgelser om sportsudøvere, der viser, at en mere aktiv tilgang, hvor man træner og får manuel behandling til eksempelvis nakken, gør, at de kommer hurtigere tilbage til deres sport og har færre symptomer, siger Amad Shayan.