Når der til næste år ikke længere er noget der hedder store bededag, så skal skolerne rundt omkring i landet finde en anden dag, hvor eleverne kan holde fri, hvis de vil holde sig inden for normen om 200 skoledage.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvornår den ekstra fridag skal ligge, og det er vidt forskelligt, hvornår eleverne kan slå benene op eller tage på familieudflugt i det kommende skoleår.

I Varde Kommune har man valgt at forlænge juleferien med en dag, så 3. januar også bliver en fridag.

- Det betyder selvfølgelig, at der er nogen, der skal til at lægge planerne om i den forbindelse. Nu er jeg selv forælder og er sikker på, at vi nok skal få det til at fungere. Udfordringen kan selvfølgelig altid blive den 3. januar, hvor de fleste er startet på arbejde, siger Lars Teglgaard (V) fungerende formand for Børn- og Læringsudvalget i Varde Kommune.

Også i Aabenraa, Holbæk og Frederikshavn Kommune vil juleferien blive en dag længere i det kommende skoleår, så møder ind igen d. 4. januar, mens man i Kalundborg Kommune lader eleverne gå på juleferie en dag tidligere - altså den 20. december.

I Guldborgsund Kommune har man i stedet valgt, at sommerferien skal forlænges med en dag i august 2023.

Holder fast i Store Bededag

Og så er der de kommuner, der ikke vil spises af med, at store bededag skal inddrages. En af dem er Sorø Kommune, hvor de fastlægger feriedage for 3 år ad gangen, og de vil ikke til at ændre på ferieplanen for skoleåret 2023/24 efter lovforslaget er blevet vedtaget.

- Det kan vi selvfølgelig godt lave om og lade dem gå i skole på store bededag og holde fri en anden dag, men det har vi ikke fundet nogen anledning til at gøre. Det tænker vi ikke er nødvendigt, siger Børne- og Familiechef i Sorø Kommune Henrik Madsen.

Han forklarer, at lærerne møder på arbejde på store bededag, og at dagen kan bruges på alt fra forberedelse, kompetenceudvikling eller en pædagogisk dag.

Forældre kan ånde lettet op

Det er kommunernes ansvar at stille fritidstilbud til rådighed for børn, hvis de vælger ikke at tilbyde undervisning på den nye hverdag, der fredag for sidste gang hedder store bededag. Det samme gør sig gældende for de kommuner, der vælger at have en ekstra feriedag i forbindelse med sommer- eller juleferien, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Derfor skal forældre ikke selv ud og finde en pasningsordning på elevernes nye fridag i det nye skoleår.

Det er også kommunerne selv, der skal betale lærernes ekstra arbejdsdag, og når lærerne skal have løn for 7,4 timers ekstra arbejde i det kommende skoleår, kan det få økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget om store bededag blev vedtaget den 28. februar i år. Helligdagen, der har eksisteret siden 1600-tallet, afholdes derfor for sidste gang fredag.