Et hus i landsbyen Møldrup nord for Viborg er omdrejningspunktet i sagen om økonomisk kriminalitet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Vi skal tilbage til 2015, hvor en ansat fra ejendomsstyrelsen begynder at tegne på en ny tilbygning til sit private hjem i Møldrup. Den i dag 36-årige mand arbejdede dengang på Flyvestation Karup som en del af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Han havde i sit job tæt samarbejde med eksterne håndværksleverandører som eksempelvis Kemp & Lauritzen.

Den 36-årige kunne sætte vedligeholdelsesopgaver i gang og godkende fakturaer fra leverandører – eksempelvis fra eksterne håndværkere.

Ifølge anklageskriftet har den 36-årige udnyttet den tillid til sin egen fordel.

I tæt samarbejde med en medarbejder fra Kemp og Lauritzen lykkedes det ham at få udbygget og renoveret sit hus hen over nogle måneder i 2016, uden han selv har betalt for ret meget af arbejdet. I stedet har medarbejderen fra Kemp & Lauritzen sørget for, at installationsvirksomheden har fået fakturaerne fra de involverede håndværkere – som så igen har sendt dem videre til Forsvaret.

Den nu tidligere forsvarsmedarbejder har hele vejen igennem sagen, både i byretten i Viborg og i Vestre Landsret, nægtet sig skyldig. Han har i retten forklaret, at han har betalt for husrenoveringen med hjælp fra 450.000 kroner, som han har haft gemt i rockwoolen på loftet. Pengene hævder han at have tjent på sort arbejde som blandt andet DJ.

Medarbejderen fra Kemp & Lauritzen har erkendt, at han har gjort noget kriminelt.

Udover bestikkelse har han også været tiltalt for groft mandatsvig, fordi han har fået kollegaer til at arbejde for sig og ladet Kemp og Lauritzen betale deres løn. Derudover har han fået kontant betaling for håndværkerydelser hos venner og bekendte, som det reelt er Kemp og Lauritzen, der har haft udgiften til.

I sin forklaring i både byret og landsret har han gjort meget ud at fortælle, at han fra begyndelsen i sin ansættelse fik besked på at holde Forsvarets medarbejdere glade, fordi det var godt for alle. Som hans egen forsvarer, Rasmus Amandusson, konstaterede under sin procedure, har den tiltalte været ”den nyttige idiot”, som har været afgørende for, at faktureringsmøllen kunne køre.

Men om den midaldrende mand blot er en ”nyttig idiot” eller har været helt bevidst om, hvad der foregik og været med til at forføre andre ind i det, der under retssagen er kaldt en "faktureringsmølle", ved jo nok kun han selv.

Det er dog værd at bemærke, at han gennem flere ansættelser har været ansat hos virksomheder, som har haft aftaler med Forsvaret, og flere af de medarbejdere, han har haft under sig, har fulgt ham fra den ene virksomhed til den næste.

Under ankesagen har den 36-åriges forsvarsadvokat, Peter Nisgaard Brink, holdt fast i, at der i Forsvaret har været en kultur, der har lagt op til snyd. Fordi der i Forsvaret, ifølge både den tidligere medarbejder og hans forsvarsadvokat, har været et stort fokus på at få brugt hver en krone.

Det har ifølge advokaten betydet, at der i slutningen af et kalenderår er blevet sendt fakturaer afsted til faste håndværkere i stor stil. For blev pengene ikke brugt, skulle de sendes tilbage til statskassen med den ”risiko”, at det kommende års budget ville blive det mindre, har forsvarsadvokaten argumenteret.

I landsretten har forsvarsadvokaten fremlagt dokumentation for, at den 36-årige i december 2015 godkendte fakturaer fra ét håndværkerfirma for omkring 17 millioner kroner på opgaver, som ikke nødvendigvis er udført.

Der er altså, ifølge advokaten, en kultur i Forsvaret, som handler om ”at brænde benzin af", før året er omme. Og for at holde styr på de mange millioner, som er forudfaktureret, har de involverede medarbejdere hos både leverandør og Forsvaret ført en form for skuffe-regnskab.

Rettelse 10/2-22 kl. 08.30: Det fremgik i en tidligere version af artiklen, at medarbejderen sendte fakturaer til et håndværksfirma - det er nu præciseret, at den 36-årige godkendte fakturaerne.

Anklagemyndigheden har uden at slingre holdt fast i igennem både byret og landsret, at de to tiltalte har ydet og modtaget bestikkelse.

Statsadvokaturens anklager, Therese Brüner, har i Vestre Landsret understreget, at bestikkelse er et angreb på vores samfund, fordi det skærer en kile ind i borgernes tillid til, at vores skattepenge forvaltes på en god måde. Strafferammen for bestikkelse er da også højere end for anden berigelseskriminalitet.

Således har anklageren forsøgt at bevise, at medarbejderen fra Kemp & Lauritzen har sørget for, at regningerne for husrenoveringen for størstedelens vedkommende er sendt til hans arbejdsgiver under dække af at være opgaver udført på nogle af Forsvarets områder.