På en byggeplads ved Vrå i Nordjylland er Danmarks hidtil største pyrolyseanlæg ved at blive bygget.

Her skal halm og andre restprodukter fra landbruget blive til gas og små piller af biokul, der kan ende i jorden på markerne igen. Med det nye anlæg rykker teknikken fra forsøgsstadiet til en fabrik i fuld skala.

Indtil nu har virksomheden bag kun haft et mindre testanlæg ved Skive.

- Vi har gjort kulstoffet stabilt i biokullet, hvor det bliver bundet, og så kan vi sprede det ud på marken. Og der bliver det så i flere hundrede år. Så på den måde lagrer vi så at sige CO2 i biokul, forklarer chefingeniør Uffe Lykke Eriksen fra virksomheden Stiesdal SkyClean, som bygger anlægget.

Pyrolysefabrikker fungerer lidt, som du måske kender det fra din ovn. Her er det bare en stor varmekasse uden tilførsel af ilt, hvor det hele bliver varmet op til 550-600 grader. Og lige som i ovnen derhjemme, ender en del som en slags aske - i det her tilfælde biokullet, der har bundet CO2'en. Resten bliver til biogas eller olie.

Ved at køre biokullet tilbage på markerne, er det også med til at gøde jorden igen - uden at kulstoffet bliver frigivet.

Ifølge forskere fra Aarhus Universitet bringer biokullet nemlig en række vigtige næringsstoffer tilbage til jorden, så kommende afgrøder kan drage nytte af dem - blandt andet fosfor.

Derfor har landbruget store forhåbninger til pyrolyse. De håber, at det gør det muligt at reducere deres klimaudslip. For det er eksempelvis gylle, strøelse og halm, der starter processen.

- Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan udnytte nogle flere af vores rest- og affaldsprodukter fra landbruget til at reducere CO2-udslippet, siger chefkonsulent Søren Greve Olesen fra landboforeningen LandboNord.

Han og andre landmænd håber, at landbruget slipper for store nedskæringer i produktionen for at leve op til klimamålene ved at binde deres CO2 gennem pyrolyse.

- Hvis landbruget skal nå sine klimamål, mener jeg, at det her er én af måderne. Vi skal have bragt det hele i spil, for der er store perspektiver i det, siger Søren Greve Olesen.

Umoden teknologi

Pyrolyse har potentialet til at reducere landbrugets samlede klimaudslip med næsten to millioner ton CO2 ud af de syv millioner ton, som er målet inden 2030.

Men Klimarådet betegner foreløbig teknikken som umoden, fortæller rådets formand, Peter Møllgaard.

- Vi har ikke set teknikken operere i stor skala. Det er rigtigt fint, at der er forsøgsanlæg, der fungerer, men vi er nødt til at se det i fuld skala, inden vi tror helt på pyrolyse, siger Peter Møllgaard.

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan Danmark billigst og mest effektivt bliver et klimaneutralt samfund. Rådet består af ni medlemmer, som er eksperter inden for forskellige områder.

Virksomheden Stiesdal SkyClean, der står bag pyrolyse-byggepladsen i Vrå, er grundlagt af Henrik Stiesdal. Han er uforstående overfor Klimarådets udmelding.

- Pyrolyse er den måde, man laver trækul på, og trækul har man lavet i årtusinder. Så det er bestemt ikke en umoden eller uprøvet proces, siger han.

Henrik Stiesdal henviser også til virksomhedens noget mindre testanlæg ved Skive, der, ifølge ham, kører som det skal.

- Vi ved, hvad det kan, og vi ved, hvad det koster. Og vi ved, at de produkter, der kommer ud af testanlægget virker og ikke er giftige, siger Henrik Stiesdal.

Klimarådet har karakteriseret pyrolyse som en teknologi med høj risiko for at opnå klimamålene.

Det handler eksempelvis om, at det er biomasse, der skal fodre anlægget. Og den er der en begrænset mængde af, så det er en usikkerhedsfaktor for klimarådet.

- Hvis der ikke er den mængde halm, som et eller flere anlæg skal bruge, så får de jo ikke den klimaeffekt, som de havde tænkt. Biomassen kan jo også bruges til flere andre ting, og det vil blive en knap faktor i fremtiden, siger Peter Møllgaard.

Hos LandboNord er planteudvalgsformand Hans Christian Holst anderledes begejstret. Han er klar til at springe ud i det.

- Det er skide spændende, det her. Nu er vi virkelig på vej til igen at forny os og lave noget nyt. Det er det, der har drevet landbruget til, hvor det står i dag, siger han.

- I forhold til pyrolysen tror jeg også, at samfundet forventer af os, at vi deltager og laver ting, der gør, at vi reducerer vores CO2-belastning, siger Hans Christian Holst.