Mia Iversen fra Herning er en glad mor til Silke på en måned og Pelle på 20 måneder.

Men da hun opdagede, at hun var gravid med Silke bare ti måneder efter at have født Pelle, blev hun ramt af skyld og skam.

- Jeg var fuld af skyld over for min lille søn, der havde et stort behov for tilknytning og omsorg, siger Mia Iversen.

- Jeg var bange for reaktionerne fra mine kolleger og leder, da jeg samtidig var på barsel, jeg skammede mig over mine tanker og over at jeg ikke var glad for, at der var et nyt liv på vej.

Hun formåede ikke selv at stoppe de negative tanker.

- Den overvældende følelse blev til en meget negativ spiral for mig, hvor jeg slet ikke kunne se noget positivt ved min graviditet.

Ved et tilfælde faldt Mia Iversen over Folkekirkens Familiestøtte, der kunne tilbyde hende samtaler med en frivillig familieven.

- Jeg fik hjælp til at omstrukturere den negative tankegang. Det gjorde, at jeg kunne nyde at være gravid anden gang også, siger Mia Iversen.

Folkekirkens Familiestøtte blev etableret i Aalborg Stift i 2016. Den hjælper forældre, der vil skabe bedre forhold i familien.

Kirkens dna at hjælpe andre

I dag findes ordningen også i Viborg og Aarhus Stift, og siden starten har familiestøtten hjulpet omkring 400 familier.

Alene i Herning Kommune, hvor Mia Iversen bor, har familiestøtten haft kontakt med 50 familier.

- Det ligger i kirkens dna, at vi skal være der for hinanden som mennesker, siger Lene Frølund Rasmussen, der er koordinator for familiestøtten i Herning.

- Vi har et godt velfærdssamfund og sundhedsvæsen, men der er ikke altid tid og rum til at vende nogle af de store, essentielle tanker i livet, som er naturlige, når man går igennem en graviditet. Her har vi andre muligheder, siger hun.

Som koordinator besøger hun de familier, som beder om hjælp, inden den frivillige forældreven dukker op.

- Det er ikke nødvendigvis de store råd, forældrevennen kommer med, men de er med til at sætte udfordringen i familien på dagsordenen, siger Lene Frølund Rasmussen.

De frivillige behøver ikke have en faglig baggrund, men ofte har de arbejdet med mennesker som sygeplejerske, pædagog eller terapeut.

- Det er hjælp til selvhjælp. Om det så handler om graviditet, søskende, der skændes, eller uenighed om opdragelse, siger Lene Frølund Rasmussen.

For Mia Iversen, der selv er sygeplejerske, var det trygt at vide, at samtalerne med forældrevennen var underlagt tavshedspligt.

- Det gjorde mig tryg at vide, at det ikke kom videre, siger hun.

Det nye naboskab

Med initiativet Folkekirkens Familiestøtte er kirken på vej til igen at blive en mere synlig del af løsningen på sociale opgaver i et sogn.

Det siger Kurt Larsen, der er professor på Menighedsfakultetet i Aarhus.

- Kirken er blevet mere bevidst om, at man skal være dér, hvor folk er, siger han.

Kirken har en lang tradition for friviligt, socialt arbejde. For 100 år siden handlede det om for eksempel fattigdom og underernæring. Dengang samlede man ind i kirkerne, og man ansatte diakonisser og diakoner, der besøgte folk i hjemmet. Det var især udbredt i de store byer.

Men i takt med at det offentlige velfærdssystem har taget sig af den basale kernevelfærd, har kirken vendt blikket mod andre sociale udfordringer.

- Det kan være ensomhed hos ældre eller familier med udfordringer, siger professor Kurt Larsen.

Leif Sondrup er leder af Folkekirkens Familiestøtte. Han kalder initiativet for 'det nye naboskab'.

- Det langsigtede mål er, at vi gerne skal være landsdækkende. Vi er ved at udvikle det nye naboskab, hvor man støtter hinanden og er opmærksomme på hinanden, siger han.

Familiestøtten har fået seks millioner kroner i støtte fra satspuljemidlerne.