Musikforsker: Grand Prix er jo en landskamp

Vi elsker, når Danmark konkurrerer mod resten af Europa, og det gør, at Melodi Grand Prix stadig kan samle hele familien, mener seniorforsker i populærmusik.

De seneste år har omkring 1, 5 million danskere i snit set Melodi Grand Prix. I 2016 så de Lighthouse X vinde. (Foto: © Andres Putting, EBU)

Tænder du for fjernsynet, når Melodi Grand Prix på lørdag ruller over skærmen på DR1?

Det gør over 1,5 millioner danskere formentlig. Sådan har seertallene nemlig set ud i gennemsnit de seneste 10 år.

Det er bemærkelsesværdigt, at Melodi Grand Prix stadig kan tiltrække så mange seere, men her spiller showets historiske element ind, mener seniorforsker i populærmusik, Henrik Smith Sivertsen.

- Det er jo ligesom en landskamp, siger han.

Henrik Smith Sivertsen peger på, at hele konkurrenceformatet, hvor man stemmer på sin favorit og senere hepper på Danmark mod de andre europæiske lande gør det nemt at mobilisere os og skabe en fælles stemning.

- Den ene gang om året hygger vi os og ser det samme tv-program, som dengang der var monopol.

De unge er vilde med Grand Prix

Især de unge vil gerne se med, når der er Melodi Grand Prix, og det er der en særlig grund til, mener musikforskeren.

- De er vokset op med børne-MGP, X-factor og alle de andre talentshows, og de har ikke nødvendigvis den ironiske distance til det som den voksne generation. Teenagere fortæller mig, at de faktisk synes, det er fedt, siger Henrik Smith Sivertsen.

Melodi Grand Prix blev afholdt i Danmark for første gang i 1957 og er dermed det ældste tv-underholdningsprogram herhjemme. Om det kan fortsætte, vil i høj grad afhænge af, hvordan vores tv-vaner udvikler sig.

- Det kræver, at vi bliver ved med at have flow-tv, siger seniorforsker i populærmusik, Henrik Smith Sivertsen.

Selv er han og familien på lørdag klar med slik, popcorn og stemmesedler.

- Det tvinger min familie mig til. Det er den ene gang om året, hvor min kone vinder over musikeksperten!