Flere vindmøller kommer til at skyde op af havet de kommende år.
Regeringen vil fordoble arealet med havvindmøller fra 15 til 30 procent af de danske farvande.
Og i takt med at møllevingerne suser i havvinden, skal nyt undersøisk liv spire frem ved foden af de store møller og andre steder på havbunden.
Hestemuslinger skal drive den udvikling. I et laboratorie på Mors i Limfjorden er skaldyrene ved at blive opdrættet.
- Hestemuslingen er sådan en, der skaber et levested og fundamentet for, at en masse andre organismer kan leve lige dér, fortæller Jens Kjerulf Petersen, professor og sektionsleder for kystøkologi hos DTU Aqua.
- Det er spændende og noget helt nyt. Ingen har lavet banker af hestemuslinger før.
Det er Energiselskabet Ørsted og naturorganisationen WWF Danmark, som samarbejder med DTU Aqua for at styrke biodiversiteten i havet.
Det fælles projekt mellem Ørsted og WWF Danmark hedder Bioreef.
Fysisk foregår projektet i første omgang hos DTU Aqua i Nykøbing Mors, hvor alger i brune, gule og grønne nuancer lige nu bobler i vand i store beholdere. Algerne er mad for hestemuslinger og flad europæisk østers, som også er ved at blive opdrættet.
Når de har vokset sig store nok, bliver skaldyrene sat ud på havbunden i nye biologiske rev.
- Hestemuslinger bliver meget gamle. Typisk over 20 år. De har en skal, der er stor og stikker lidt op, så der kan sætte sig relative store organismer på den. Den bliver et levested for alger og dyr, forklarer Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua.
Video: Her ved Als er der etableret stenrev, som har skabt biodiversitet og liv på fjordbunden. Ved havvindmøllerne forsøger man at skabe noget lignende - men ved hjælp af skaldyr.
Vindmøller og biodiversitet skal gå hånd-i-hånd
Ved et klimatopmøde på Marienborg 19. april meldte Regeringen ud, at 30 procent af Danmarks havareal reserveres til havvindmøller.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) sagde i den forbindelse:
- Vi har sejlruter, fiskere og natur – og vedvarende energi. Regeringen sender nu et klart signal om, at vi prioriterer plads til vedvarende energi meget, meget højt.
Dermed bliver projekt Bioreef endnu vigtigere, lyder det fra Thomas Kirk Sørensen, seniorrådgiver for hav hos WWF Danmark, der er en af aktørerne.
- Vi kommer ikke udenom, at vi skal løse klimakrisen. Det er ligesom udgangspunktet. Det, der er nærliggende nu, er at sørge for, at vi gør det på en måde, så vi ikke sætter biodiversiteten over styr, siger Thomas Kirk Sørensen.
Thomas Kirk Sørensen, seniorrådgiver for hav hos WWF Danmark, kalder det en bunden opgave at hjælpe havmiljøet, når store dele af havbunden i de kommende år skal bruges til havvindmølleparker. (Foto: © Anders Davidsen - DR Midt & Vest) 
Søren Scherfig er landechef for havvind i Danmark hos energiselskabet Ørsted. Han forventer, at projekt Bioreef kan være med til at forbedre biodiversiteten i Nordsøen, Kattegat og Østersøen, så det ikke går ud over havmiljøet, når Ørsted i de kommende år opfører flere havmølleparker. (Foto: © Anders Davidsen - DR Midt & Vest) 
Jens Kjerulf Petersen, professor og sektionsleder for kystøkologi, DTU Aqua, kalder hestemuslingen for en "økosystem-ingeniør", fordi der kan gro organismer på skaldyret, som kan være føde for andre havdyr. (Foto: © Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
Søren Scherfig er landechef for havvind hos energigiganten Ørsted. Et af de firmaer, der i årene fremover kommer til at opføre langt flere vindmøller på havet.
- Når vi skal have en markant del af det danske havareal, hvor vi kan opføre havvind, er det vigtigt, at vi er gode naboer til biodiversitet og havmiljø, siger han.
Planen fra Ørsted og WWF Danmark er at tænke biodiversiteten ind fra starten, når der bygges nye havmølleparker.
Og hvis det lykkes at skabe nye biologiske rev omkring havmølleparkerne, har det globale perspektiver, mener professor Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua.
- Så er det noget, der kan gøres andre steder i Europa og i verden. Jeg tænker, at det her har et stort perspektiv fremad, siger han.