Vi lader græsset gro og giften stå: Vilde haver blomstrer frem

På bare ét år har Danmarks Naturfredningsforening oplevet mere end en fordobling af haver tilmeldt projektet 'Slip haven fri'.

22.000 private haver har tilmeldt sig projektet 'Slip Haven Fri' i år. En af haverne ligger i Rødding ved Viborg, hvor dronefilmen er optaget. (Dronefotograf: Claus Rud)

Græsset får lov til at gro. Kvas og kviste får lov til at rådne. Og sprøjtegifte er no-go.

Stadig flere slipper haven fri – i biodiversitetens tegn.

I år er 22.000 private haver tilmeldt projektet ’Slip haven fri’, hvor det er et krav, at man dropper sprøjtegiften og gør mindst en femtedel af haven naturvenlig.

De 22.000 tilmeldte er mere end en fordobling i forhold til sidste år, fortæller Therese Nissen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, der står bag ’Slip haven fri’.

Hun ser den stigende tilslutning som tegn på en større bevidsthed om en biodiversitetskrise, hvor der i dag er færre fugle, dyr og insekter.

- Folk føler, at de gør en forskel ved at plante hjemmehørende danske arter, sørge for pollen og nektar til sommerfugle og vilde bier, så man på den måde kan gøre en lille smule til, at arterne forhåbentligt ikke forsvinder, siger Therese Nissen.

Der er over en million private haver i Danmark. Biologen erkender, at 22.000 haveejere derfor ikke lyder af meget.

Therese Nissen mener dog, at det batter, at interessen for at lave haven om til mini-naturområder vokser.

- Det handler om, at vi skal have folk til at forstå, hvad de selv kan gøre derhjemme ved at slippe haven fri og gøre den vild, siger hun.

Susans have er blevet vildere

I landsbyen Rødding nær Viborg er Susan Brisson ved at lave en kvasbunke i sin have med rester af et æbletræ, der knækkede i en storm. Håbet er, at blandt andet pindsvin vil flytte ind i kvasbunken.

- Du skal ikke køre noget på lossepladsen. Du kan bruge tingene, som de er. Men man skal vænne sig til, at det ikke altid ser superpænt ud, siger Susan Brisson, der er tilmeldt 'Slip haven fri'.

Se Susan Brisson forklarer, hvorfor hun lader haven vokse vildt:

Susan Brisson satser på, at den vilde have vil give flere insekter i haven.

- Vi har ikke ret mange bier i forhold til, hvad vi har haft. Det vil vi gerne have igen, fortæller hun.

Og så kan haveejeren fra Rødding godt lide, at naturen går sine egne veje i haven.

- Vi har skovanemoner, der er kommet af sig selv og har spredt sig selv, siger Susan Brisson.

Susan Brisson er ved at lave en kvasbunke i sin have i landsbyen Rødding nær Viborg. Hun er en af 22.000 haveejere, der forsøger at give biodiversiteten en hånd i haven. (Foto: © Claus Rud - DR)

Ekspert: Vilde haver redder ikke alene truede arter

Vilde haver er godt for biodiversiteten. For der er stor forskel på at være en lille bi eller fugl i en vild have sammenlignet med en snorlige have.

Det siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for bioscience på Aarhus Universitet.

- Den vilde have kaster en masse levemuligheder af sig. Kvasbunker, vandhuller og blomster i stedet for græs er mad til vilde bier, fluer og sommerfugle, siger han.

Dog udgør haverne en ret lille del af det samlede danske landareal, at de redder ikke situationen for de truede arter ude i naturen, påpeger forskeren.

- Det er ikke det, vi skal bruge til at redde biodiversiteten i Danmark. Der skal vi bruge nationalparker og den slags, siger han.

Foreningerne Vild med Vilje og Praktisk Økologi oplyser til DR, at de også oplever en stigende interesse for flere vilde haver.