Livet kan ændre sig ud af det blå.
I 2015 boede og arbejdede den dengang 31-årige Martina Dissing i København, hvor hun plejede en karriere som stewardesse.
I dag lever hun med følgerne af en livstruende hjernevirus og bor hjemme i Nordjylland ved sin mor og far – eller rettere sagt i nabohuset.
Det har familien overtaget og indrettet i et forsøg på at lave et sted, hvor Martina Dissing kan være i kendte omgivelser og samtidig få den hjælp fra kommunen, hun behøver for at klare sig gennem hverdagen og gøre fremskridt efter sin sygdom.
- Martinas udfordring er, at hun ikke længere har en korttidshukommelse. Derfor er det vigtigt, at hun lever så genkendeligt og så trygt og stille og roligt som muligt, fortæller Martinas mor, Inga Aastrup.
Derfor har familien søgt Brønderslev Kommune om at få huset, der ligger på Tonnismarken i Asaa, godkendt som botilbud og aktivitetstilbud for Martina Dissing.
Men kommunen vil hellere benytte sit eget højtspecialiseret botilbud Attruphøj, hvor Brønderslev Kommune i forvejen har et mindre antal beboere.
I oktober stod familien frem og fortalte deres historie i 21 Søndag på DR1, og siden da har Brønderslev Kommune sendt deres tilbud til familien, og det har familien nu klaget over.
Svaret på den klage får de senest på fredag, har kommunen bebudet.
For familien er der dog ingen tvivl om, hvad der vil være bedst for Martina.
Tog sagen i egen hånd
Da den akutte behandling af Martina Dissings hjernevirus var overstået, blev hun sendt ud i et højt specialiseret rehabiliteringstilbud.
Men her udviklede hun en spiseforstyrrelse, hun blev meget aggressiv og blev dæmpet med psykofarmaka, og Inga Aastrup selv fik hende genindlagt i Hvidovre.
Efter genindlæggelsen blev der lavet en vurdering af Martina som konkluderer, at man ”ikke ser noget udviklingspotentiale”.
Hospitalet meldte ud, at de ikke længere kunne have Martina, og de overvejede at overføre hende til en psykiatrisk afdeling, indtil der var et egnet tilbud fra kommunen.
I april sidste år tog Inga Aastrup så en beslutning.
Hun ville have Martina hjem til Asaa i Nordjylland, og hun ville have hende ud af medicinen.
Siden har familien oplevet store fremskridt med hende, fortæller hun.
- Jeg mener helt klart, at Martina har profiteret af at være i eget hjem, siger Inga Aastrup.
- Martina har boet her på Tonnismarken siden, og hun har trodset alle lægers forventning om bedring. Hun er begyndt at gå, og hun kan begå sig i byen, fordi hun er kendt her. Hun har et utroligt stort socialt netværk, og hun oplever tryghed og genkendelighed, siger Inga Aastrup.
Martina passer ikke ind på kommunens bosted
Inga Aastrup mener, at Martina Dissings gode udvikling skyldes, at hun har været i kendte omgivelser uden for mange fremmede mennesker omkring sig.
- De gange Martina har været på genoptræning på større steder, er der sket det, at hun bruger al sin energi på at nivellere rundt i sit eget liv og finde ud af, hvem hun er sammen med, hvor hun er, og hvor hun er på vej hen. Det betyder simpelthen, at der ikke er energi til at lære nyt, siger hun.
Familien har besøgt Attruphøj, men har svært ved at se, at Martina Dissing kan få et socialt netværk og et sted at høre hjemme der.
- Attruphøj er et rigtig fint sted til målgruppen, men Martina er ikke i målgruppen. Lige nu er der ikke borgere derude, som Martina ville kunne etablere et socialt netværk med, siger hendes mor.
Inga Aastrup ser en mulighed for, at Martina kan få gode sociale relationer med støttepersoner på stedet, men gør samtidig opmærksom på, at de ansatte uden videre kan skifte job og relationerne dermed gå tabt.
Et andet spørgsmål i sagen er økonomien.
Beslutning forundrer hjerneskadeforening
Martina har brug for støtte 24 timer i døgnet, og kommunens egne beregninger viser, at det vil koste godt 25 procent eller 700.000 kroner mere per år at give hende den hjælp den, hun behøver, på Tonnismarken sammenlignet med kommunens eget tilbud på Attruphøj.
Inga Aastrup tvivler på, at den udregning holder stik, hvis man medregner de omkostninger til husleje, kost, tøjvask og aktivitetsmidler, som Martina Dissing vil få brug for på Attruphøj, hvor familien ikke er i umiddelbar nærhed.
Men først og fremmest mener hun, at kommunen bør se på kvaliteten af det tilbud, Martina Dissing i sidste ende kommer til stå med.
Her møder hun opbakning fra Hjerneskadeforeningen.
- Der er ingen tvivl om, at der hvor man oplever den største livskvalitet, når man har med hjerneskadede at gøre, det er der, hvor der er stærke familiemæssige ressourcer og pårørende, der tilsidesætter meget for at hjælpe de skadede, siger direktør i foreningen, Morten Lorenzen, der har fulgt Martinas sag tæt og kalder kommunens beslutning ’dybt forundrende’.
DR Nordjylland har forsøgt at få en kommentar fra Brønderslev Kommune på, hvorfor den ønsker at flytte Martina i stedet for at inddrage familiens ressourcer.
Borgmester Michael Klitgaard (V) oplyser, at han følger forvaltningens afgørelse i sagen, men mener ikke han kan kommentere den konkrete sag. Han bemærker dog, at kommunens serviceniveau er på gennemsnit med resten af landet.