Der kan ske ting i en krig, som man slet ikke har lyst til at tale om.
Sådan havde Kristian Kappel det efter at have været udsendt til krigen på Balkan i 1994 - så han holdt de voldsomme oplevelser, han havde været udsat for, for sig selv.
Hjemme i Danmark arbejdede han mange timer ugentligt i et forsøg på at lægge et låg på minderne, og det var en taktik, der virkede helt indtil 2012, hvor hans stilling blev nedlagt.
Kristian Kappel blev afskediget, og i den periode begyndte hans tilværelse at falde fra hinanden.
Han fik kraftige flashbacks, sov dårligt om natten og havde i det hele taget svært ved at finde ind i en døgnrytme.
- Jeg havde det rent ud sagt forfærdeligt. Jeg var præget af panikangst, depression, misbrug og generelt set en meget dårlig livskvalitet. Jeg havde ikke rigtig noget socialt liv, for jeg kunne ikke holde ud at være sammen med andre mennesker, fortæller Kristian Kappel.
Ingen spurgte til hans oplevelser
Det hele kulminerede en forårsdag i 2015, hvor hans far samlede ham op i sin bil, tog ham med ned på Bådehavnen i Aalborg, købte en is til dem hver og sagde, at der var noget, de var nødt til at snakke om.
Den dag brød Kristian Kappel sammen.
Aldrig før havde nogen, hverken i Forsvaret eller privat, spurgt ham, hvad der var sket under hans udsendelse, og han følte det som en kæmpe befrielse endelig at kunne sætte ord på det.
Efterfølgende kom han i behandling på Klinik for PTSD (Posttraumatisk Stressyndrom) i Aarhus, og lige så langsomt begyndte han at komme op til overfladen igen.
Til det har han fået hjælp af en særlig mentor.
Da Kristian Kappel lå længst nede i sølet, selvmedicinerede han sig med hash og alkohol, og han var nødt til at have en promille for at kunne fungere, når han var inviteret til familiefødselsdag.
Han havde også svært ved at klare den personlige hygiejne, og hans tænder begyndte at blive så dårlige, at han fandt det svært at smile til og i det hele taget møde andre folk.
Her blev mentor Peter Due fra Handicapidrættens Videnscenter en værdifuld støtte.
Han hjalp Kristian Kappel med det praktiske i forhold til at få lavet sine tænder og til at forstå, at verden ikke ville ham noget ondt.
- Det at have Peter, som mentor gjorde, at jeg stille og roligt byggede en tryghed op, fortæller han.
Et stort skridt på vejen var da han i februar 2016 tog med Peter Due til Blokhus for at se den strandede finhval i Blokhus, der på det tidspunkt var et tilløbsstykke.
- Det var en kæmpe sejr for mig at komme ud og være sammen med andre mennesker igen, siger Kristian Kappel.
I dag er han kommet så langt i sit forløb, at han to dage om ugen er i praktik hos en Ford-forhandler i Aalborg, hvor han arbejder med at klargøre biler.
Det har været en god beskæftigelse for Kristian Kappel, der selv er bilentusiast, men samtidig måtte det ikke gå for stærkt, så han risikerede tilbagefald.
- Peter har lært mig at mærke efter og at tage tingene i det tempo, som jeg har kunnet klare rent psykisk, siger han.
Praktiske udfordringer ryddes af vejen
Mentorordningen er en ud af fem beskæftigelsesprojekter for veteraner, der i 2015 og 2016 har fået tilført penge via satspuljemidlerne.
I alt har 23 veteraner deltaget i mentorordningen, og heraf er 12 kommet i virksomhedspraktik, to gået i gang med en uddannelse, mens to er lykkedes med at få et almindeligt job.
En af de store styrker ved mentorordningen er ifølge mentor Peter Due, at han har kunnet hjælpe med helt praktiske udfordringer i forhold til at få en dagligdag op at stå igen.
- Jeg har for eksempel hjulpet en veteran med at klippe hans hæk, så han kunne se, hvem der gik ude på fortovet. Ellers kunne han ikke komme ud af døren, fortæller han.
Andre steder har han hjulpet med at få orden på økonomien, at komme ud og handle og at kunne se sin familie igen.
I nogle tilfælde har veteranerne haft det så skidt, at de ikke har været klar over, hvad dag det er, og ikke har taget deres telefon, fordi det har været angstprovokerende.
- Der må vi bygge tilliden op fra starten, så det er i orden, at jeg kommer og banker på og også bliver lukket ind, siger Peter Due.
I projektet har det også været vigtigt at sikre, at den ramte veteran selv har haft ejerskab over projektet, at man har fået lejlighed til at sætte sine egne mål, og at det hele sker i fællesskab med andre.
Kristian har sat nye mål
Fra beskæftigelsesministeriet har man ligeledes lagt mærke til de gode resultater af projektet.
Og det er nu planen, at erfaringerne skal bruges i et nyt projekt, der kommer til at løbe over fire år, fortæller beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V):
- Det rører mig meget, at så mange af de veteraner, der har været en del af det her projekt faktisk får mulighed for at få et liv gennem uddannelse eller job, siger han.
- Selvom nogle af vores veteraner har haft nogle svære oplevelser, mens de har været udsendt, så kan det med den rette indsats lade sig gøre at få dem tilbage og blive en del af det danske samfund.
Til det nye projekt er der afsat et millionbeløb til en række forskellige initiativer, og der vil også på længere sigt blive støttet op økonomisk, når det handler om at få veteraner tilbage på sporet, forsikrer ministeren.
- Det er ikke penge, der kommer til at være et problem fremadrettet, siger Troels Lund Poulsen.
I Kristian Kappels tilfælde er næste mål at få praktikken omsat til et mini-flexjob i virksomheden.
Allerede nu har mentorprojektet fået stor betydning for hans tilværelse.
- Jeg har et liv i dag. Det havde jeg ikke for et par år siden, siger han.