Hjemmeplejen kom normalt klokken 8.30.
Hvis de var forsinkede, ville de altid ringe i forvejen.
Men denne dag i september var både dørklokken og telefonen stille, og 92-årige Ulla Madsen fra Aalborg måtte vente forgæves.
- De kom ikke, og det var det, der var så forfærdeligt, fortæller hun.
Ulla Madsens plejefirma dukkede ikke op, for samme morgen var Intensiv Pleje I/S, et privat plejefirma med adresse i Nørresundby, gået nedenom og hjem.
Og Intensiv Pleje er langt fra de eneste.
I alt 38 private plejefirmaer er siden 2013 gået konkurs, og mindst 11.648 ældre har måttet sige farvel til deres faste plejer.
Dertil kommer de 1.864 plejepersoner, der har mistet deres job.
Branchen har været ramt af en regulær konkursbølge, og den kommer ikke til at stoppe foreløbigt, lyder det.
Her får du et overblik over de private plejefirmaers nedtur.
38 konkurser siden 2013
Plejefirmaet Intensiv Pleje I/S så dagens lys i 2011.
Firmaet kom ind på markedet som leverandør af privat hjemmepleje til ældre og svage i Aalborg Kommune og Jammerbugt Kommune, og en af dem, der valgte firmaet til, var Ulla Madsen.
På kortet herunder kan du få et overblik over antallet af konkurser i den private hjemmepleje per 1. februar. 38 ud af i alt 43 registrerede konkurser er sket siden 2013, hvor markedet blev givet frit, og firmaerne kunne konkurrere med hinanden om at give kommunerne den billigste pris. Kilde: Konkursindex.dk / Fagbladet FOA.
Med et privat plejefirma håbede hun at få flere faste medarbejdere til at komme hos hende – nogle hun kendte i stedet for en masse forskellige.
Det fik hun. Derfor var det også en brat opvågning, da plejerne en dag udeblev.
- Jeg blev selvfølgelig chokeret, og tiden derefter var ad Pommern til, siger Ulla Madsen, der siden konkursen i september sidste år har talt op mod 50 forskellige plejepersoner i sit hjem.
Konkurser koster millioner
Når et firma går konkurs, er det netop kommunens opgave at stå klar, så de ældre ikke pludselig befinder sig i en situation, hvor de må undvære pleje i flere dage eller uger.
I Ulla Madsens tilfælde var der en kommunal plejer i hendes hjem halvanden time efter, at den private plejer skulle være kommet.
Men det er ikke billigt at holde et sådant beredskab klart, og det koster kommunerne penge, når en privat plejevirksomhed går konkurs.
Kommunernes Landsforening har regnet på, hvor meget.
Tallene er behæftet med stor usikkerhed, men KL spurgte i 2015 30 kommuner, ramt af plejekonkurser, hvad det havde kostet dem.
I alt 3.996.000 kroner i løbet af halvandet år, lød svaret.
De 30 kommuner havde alle set plejefirmaer gå konkurs i deres kommune siden 1. april 2013.
Det er næppe tilfældigt.
For i 2013 ændrede regeringen loven, så kommunerne kunne lade de private plejefirmaer konkurrere om at lave hjemmepleje til den lavest mulige pris. Se grafikken nedenfor.
En tikkende bombe
Ved at lade plejefirmaerne tilbyde en lavere pris, end det beløb, som kommunerne selv kan lave hjemmepleje for, håbede kommunerne at kunne spare i omegnen af 80 millioner kroner årligt.
Men det har også været medvirkende til, at 38 plejefirmaer landet over siden er gået konkurs, og at mange andre er pressede på økonomien.
En analyse lavet af Experian i 2016 viser, at 40 procent af plejefirmaerne har underskud.
Af dem er to ud af tre i konkursretning, hvilket betyder, at virksomhederne har så store økonomiske vanskeligheder, at de er i fare for at gå konkurs på sigt.
De tal bekymrer flere, deriblandt Ældresagen.
- Det er jo en tikkende bombe under hele området, hvis det er sådan, at de her røde tal fortsætter, og vi bliver ved med at se konkurser. Vi risikerer, at det går udover de svageste ældre, siger chefkonsulent hos Ældresagen, Olav Felbo.
Pengene forsvinder på landevejen
En af de ting, der gør det svært for de private plejefirmaer at skabe en bæredygtig forretning, er at de ikke får penge for transporttid.
Hvis et privatplejefirma med base i Aalborg skal skifte støttestrømper hos en ældre kvinde i Hals, 30 kilometer væk, får de kun betaling for den tid, de bruger hos borgeren.
Transporttiden bliver de ikke kompenseret for.
Med andre ord 'fosser pengene ud' af de private firmaer, når de er på landevejene, fordi hjemmehjælperen fortsat skal have sin løn.
Det siger Vibeke Haaning, indehaver af Blæksprutten, der leverer hjemmehjælp i Hjørring, Brønderslev og Aalborg kommuner.
- Vi får afregning for de minutter, vi leverer ude hos borgeren og ikke for transporttiden. Og når man er en forholdsvis lille virksomhed, så har vi meget transporttid i forhold til hvor mange opgaver, vi løser på en vagt, siger Vibeke Haaning.
Hun spår, at plejefirmaerne er nødt til at vokse sig større i fremtiden for at kunne klare sig.
KL: Hyklerisk kritik
Hos Dansk Industri er man enig i, at det er et svært marked at begå sig på, som det ser ud lige nu.
Det siger Mette Skaksen, branchedirektør for Sundhed og Service i Dansk Industri, der varetager de private plejefirmaers interesse:
- Der er hård konkurrence på markedet kombineret med, at kommunerne har kigget utroligt meget på pris, når de har valgt leverandør, udtaler Mette Skaksen.
Hos KL's politiske udvalg vedkender formanden for social- og sundhedsudvalget og borgmester i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov (S), at det er problematisk med de mange konkurser på plejeområdet.
- Det er jo ikke vores opgave i kommunerne at sørge for, at virksomhederne tjener en masse penge på kommunerne. Men det er klart bekymrende, hvis der er en stor del af virksomhederne, som ikke kan få det til at løbe rundt, siger han.
På den anden hånd giver han ikke meget for udmeldingerne fra eksempelvis Dansk Industri.
- Det synes jeg er lidt hyklerisk, fordi det er de samme brancheorganisationer, der har fortalt kommunerne, at vi kan spare millioner og millioner ved at sende tingene i udbud. De er nu efter os, fordi vi naturligvis også har kigget på prisen.
Henover de næste dage fortæller DR på web, i radio og på tv om konkurserne i den private ældrepleje. I morgen kan du læse historien om Gurli Søgaard Christensen, der kæmpede forgæves for at holde Gurlis Rengøring & Pleje på benene.