Da Aalborg Kommune for nyligt gik i gang med at renovere én af kommunens skoler, viste det sig, at noget ikke var, som det skulle være.
Et bærende betonelement på skolens facade bøjede udad og var ved at skride ud.
- Vi blev selvfølgelig bekymrede og afspærrede en hel skolefløj, indtil vi vidste, hvad problemet var, fortæller bygningschef i Aalborg Kommune, Peter Munk.
Nu viser det sig, at facaderne på i alt syv skoler i Aalborg Kommune er i så dårlig stand, at de i værste fald risikerer at styrte sammen.
Og lignende problemer findes muligvis på mindst 120 bygninger rundt omkring i landet. Her er samme byggesystem blevet brugt til blandt andet at opføre skoler, plejehjem og kontorbygninger.
- Vi ved, at der er blevet bygget flere skoler efter det her konstruktionsprincip. Så jeg vil klart opfordre andre kommuner til at skærpe opmærksomheden på de her facader og få dem set efter, siger Peter Munk.
Brugt gennem flere årtier
Fælles for de 120 bygninger er, at de er blevet bygget fra slutningen af 1950’erne og op gennem 1970’erne.
Dengang udviklede det aalborgensiske entreprenørfirma Bach & Egmose i samarbejde med et arkitektfirma et nyt byggesystem baseret på præfabrikerede betonelementer.
Fordelen var et billigere byggeri, der i nogle tilfælde var op mod 20 procent billigere end ved traditionelt byggeri.
I begyndelsen af 70’erene fortalte firmaet til fagbladet Ingeniøren, at byggesystemet var blevet brugt i mere end 120 byggerier - blandt andet syv skoler i Aalborg.
Jan Nymark Thaysen (S), der er skolerådmand i Aalborg Kommune, husker dagen, hvor han fik besked om byggeriet på skolerne.
- Allerførst blev jeg dybt chokeret. Og dernæst tænkte jeg på de 19.000 skoleelever, vi har, og deres forældre. Og så tænkte jeg, at vi skulle have det håndteret hurtigst muligt.
Han understreger, at der nu er kommet styr på bygningerne.
- Man skal slet ikke være bekymret. Efter vi blev opmærksomme på det, greb vi til handling med det samme. Så det, der skulle sikres, er blevet sikret.
På to af skolerne har man været nødt til at sikre pladerne, fordi de var så løse, ar de var ved at vælte. Nu skal der monteres metalsøjler, som skal være med til at klare den opgave, betonelementerne ellers skulle.
I alt skal der udskiftes 6.500 kvadratmeter facade på de syv skoler.
Det sker i forbindelse med andre renoveringsopgaver. Den samlede regning ender for kommunen med at løbe op i knap 70 millioner kroner.
- Det er særdeles ærgerlige penge, for dem kunne vi rigtig godt have brugt til almindeligt vedligehold på vores skoler. De 70 millioner ville have gjort rigtig god gavn mange andre steder til for eksempel legepladser eller lærerum, siger Jan Nymark Thaysen.
'Der blev begået en del fejl'
Michael Havbro Faber er professor på Institut for Byggeri, By og Miljø.
Han kender ikke til de konkrete sager, men det kommer ikke bag på ham, at der i dag opstår problemer med byggeri fra 70’erne.
- På et tidspunkt begyndte man at indføre en ny tankegang i byggeriet, som gik ud på at effektivisere. Det er klart, at i sådan en omstillingsproces bevæger man sig måske ud på usikker grund, hvor man ikke har så stor erfaring.
- Der blev begået en del fejl på det tidspunkt, men de er i det store vide omfang blevet fundet og blevet udbedret.
Faktisk er Michael Havbro Faber overrasket over, at problemerne med det konkrete byggesystem først er blevet opdaget nu.
- Det er lidt overraskende, at der kommer sådan et skadesforløb så længe efter. Men der kan være mange årsager, og det er ikke nødvendigvis, fordi det er gået hurtigt, eller man har forsøgt at gøre det billigt, siger Michael Havbro Faber.
Bor man selv i et hus fra 70’erne, er der ifølge professoren ingen grund til bekymring.
- Det ville jeg ikke være i udgangspunktet. Jeg er sikker på, at der er nogle dygtige ingeniører, der nu vurderer, om den samme type fejl er begået i andre typer af bygninger. Men det er nok ikke det, vi er ude i her.
