Trods støtte til GMO fra Etisk Råd: Forbrugerne vil ikke have det

Landmænd vil ikke producere genmodificerede fødevarer trods grønt lys fra Etisk Råd

Genmodificerede fødevarer har været genstand for diskussion i mange år. Her har 40 aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace i år 2000 besat en kran på Aarhus havn for at forhindre lodsningen af gensplejset foder. (Foto: ERNST VAN NORDE/NORDFOTO 2000) (Foto: © Ernst van norde, Scanpix)

Etisk Råd siger ja til genmodificerede fødevarer, men landmænd siger nej.

Nye toner fra et flertal i Etisk Råd, om at vi helt roligt kan spise genmodificerede fødevarer, får næppe nogen betydning på det danske marked.

For opblødningen kommer netop efter blandt andet Arla betaler sine leverandører ekstra for ikke at fodre deres dyr med GMO.

Derfor må man følge markedet, forklarer den nordjyske kvægavler og majsproducent, Lars Pedersen fra Øster Brønderslev.

- Det er en kovending. Jeg er ikke imod genmodificering, men kan man ikke sælge sine genmodificerede varer, så er man nødt til at lave sig selv om.

Markedet bestemmer, og det vil ikke have GMO

Lars Pedersen har været fortaler for GMO, men siger i dag, at GMOen er blevet overhalet af virkeligheden. Samme oplevelse har Martin Pinholt, der er mælkeproducent i Aalestrup.

- Arla har behov for at kunne levere GMO-fri mælk til nogle af deres kunder, og markedet har altid ret, så hvis Arla får noget ud af det, så får jeg også noget ud af det, siger han.

Lars Pedersen mener, at de nye toner fra Etisk Råd ikke får nogen betydning. De danske forbrugere vil ikke købe genmodificerede varer.

- Det er det, vi hører hele tiden. Man vil ikke spise genmodificerede fødevarer.

Flertallet i Etisk Råd peger i den nye redegørelse ellers på, at genmodificerede afgrøder kan bidrage til at gøre landbruget mere klimavenligt og afhjælpe sult i den tredje verden.