- Har du en privat sundhedsforsikring?

De senere år er det blevet et standardspørgsmål, Henrik Idriss Kise stiller sine patienter, hvis de skal henvises til en speciallæge.

- Har de en, kan de få en tid inden for relativt kort tid, men har de ikke, så kan der gå rigtig lang tid, for eksempel inden for hudområdet og psykiatrien, siger lægen fra Sorring ved Silkeborg.

I Region Midtjylland kan ventetiden til en hudlæge i øjeblikket være helt op til 43 uger, mens en patient med en privat sundhedsforsikring ofte kan komme til efter kun ti dage.

- Det er en voldsom forskelsbehandling, og det er bekymrende. Det er faktisk demoraliserende at være vidne til, siger han og peger på et tydeligt skel mellem personer i arbejde og dem, der står uden for arbejdsmarkedet:

- Dem uden arbejde er måske dem, der har mest brug for hjælp, men de skal vente længst tid. Det er ikke det danske sundhedssystem værdigt, siger Henrik Idriss Kise.

Private sundhedsforsikringer bliver mere og mere udbredt. Alene fra 2021 til 2022 melder flere pensions- forsikringsselskaber om en stigning i antallet af kunder på op mod 20 procent.

Udviklingen sker på et tidspunkt, hvor det offentlige sundhedsvæsen er under massivt pres, og ventelisterne stiger.

I januar fik Flora tid i juni

Det mærker Ann Nørgaard og hendes datter Flora fra Samsø. I januar forsøgte de at bestille tid hos en hudlæge, fordi Flora hvert forår bliver ramt af udslet, kløe og influenza-symptomer.

Hun kunne få en tid til sommer, hvor sygdommen normalt går i ro igen. Ann Nørgaard bryder sig ikke om, hvis der er en kort kø for forsikringskunder og en lang for andre.

- Det synes jeg er fuldstændig forkert. Jeg ville ønske, at det er muligt at lave ventelisterne kortere og sørge for, at alle har lige vilkår, uanset om man betaler til en sundhedsforsikring eller ej, siger hun.

Derfor pressede Ann Nørgaard også voldsomt på og fik sig talt til en tid til datteren i slutningen af april.

- Jeg siger til dem, at det jo er presserende nu, for det er nu, hun har udbruddet, siger Ann Nørgaard.

Ifølge Henrik Idriss Kise betyder udviklingen med flere sundhedsforsikrede danskere, at der de facto er indført brugerbetaling i det danske sundhedssystem.

- Og jo større området uden for den offentlige sygesikring bliver, jo flere læger, fysioterapeuter, psykologer og andre rekrutteres ind i det private tilbud.

- Så vi risikerer at mangle endnu mere arbejdskraft i det offentlige, siger Henrik Idriss Kise, der også er formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Midtjylland.

Kühnau: Vi mangler speciallæger

Hos speciallægerne er vurderingen, at de forskellige ventetider i det offentlige og private hænger sammen med, at der mangler speciallæger til at behandle de offentlige patienter.

- Hvis man ønsker at levere mere offentlig sundhedsbehandling, skal man oprette nogle flere ydernumre, så der kommer flere praktiserende speciallæger, og så kan vi honorere det pres, der er for behandling, siger Ann-Louise Reventlow-Mourier, som er formand for Danmarks cirka 1.000 praktiserende speciallæger.

En speciallæge skal levere ydelser for mindst 2.436.899 kroner, som er den nedre grænse.

Når hudlægen en indtjening på 5.426.279 kroner, så får han kun 60 procent for ydelserne, fordi han har nået en såkaldt knækgrænse.

Hvis han - og andre praktiserende speciallæger - ufortrødent arbejder videre, så kan de sprænge det overordnede loft, som er aftalt i overenskomsten med regionerne. Og så skal de betale pengene tilbage krone for krone.

- Vi leverer krone for krone den sundhed, vi har aftalt at levere. Når vi leverer mere end aftalt, så skal vi betale pengene tilbage. Vi leverer alt det, vi overhovedet må og kan, siger Louise Reventlow-Mourier.

Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), vil ikke forholde sig til det stigende antal sundhedsforsikrede danskere, men siger, at han "til dels godt kan genkende, at der er et A- og et B-hold" i sundhedsvæsenet lige nu.

Han mener, at "problemets rod" er, at der mangler speciallæger - særligt i yderområderne.

- Det bør være sådan, at det er sygdommen, der er afgørende for, hvilken behandling man får, og hvor hurtigt man får den, siger han:

- Vi arbejder meget målrettet med det her i Danske Regioner og har foreslået en ulighedspulje, som skal sikre, at det er mere attraktivt at arbejde i yderområder, siger Anders Kühnau.