Det er nærmest en slags overdimensioneret ultralydsskanning, som gør det muligt at tegne et billede af undergrunden under Gassum.

Først kører lastbilerne 10 meter. Så sender de lydbølger dybt ned i undergrunden. Så kører de 10 meter længere frem og sender nye bølger ned.

Lydbølgerne bliver sendt tilbage og opfanget af en 240 meter lang streng af mikrofoner, som lastbilerne slæber efter sig.

Skal kunne rumme Danmarks CO2-udledninger i 60 år

Området er udpeget som et af 8 mulige CO2-lagre i Danmark, og statsgeolog Nina Skaarup fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, forventer, at Gassum kan rumme 600 millioner tons.

- Det svarer til Danmarks CO2-udledninger i cirka 60 år, siger hun.

Danmark har lovet at sænke udledningerne af CO2 i 2030 til 70 procent af niveauet i 1990. Derfor har politikerne på Christiansborg store forhåbninger til fangst, transport og lagring af CO2.

Tunge industrier og de kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal fange CO2 fra røgen, inden den forsvinder op gennem skorstenen.

Dernæst skal den transporteres i lastbiler eller rør til lagrene, hvor den bliver sendt ned i undergrunden.

Gassum-lageret vil kunne få CO2 gennem en rørledning fra Danmarks største CO2-udleder, Aalborg Portland, der ligger 70 kilometer længere mod nord.

Statsgeolog Nina Skaarup mener ikke, der er fare for tilfældig udsivning af CO2 fra de underjordiske lagre.

- I Stenlille i Vestsjælland har man 30 års erfaring med at opbevare naturgas på nøjagtig den her måde, og de har fuldstændig styr på, hvordan man gør det, siger hun.

Et muligt dansk erhvervseventyr

Først til sommer er der samlet data nok til at lave et kort af Gassums undergrund. De 2 speciallastbiler når kun 3 kilometer om dagen, og naboerne langs vejen kan godt mærke rystelser, når lydbølgerne bliver sendt 1.500 meter ned i undergrunden.

- Det kan godt være, at der er en kop eller et glas, der klirrer i skabet, men de falder ikke på gulvet, siger Helge Nielsen.

Sådan ser det ud, når GEUS leder efter undergrund, der er egnet til CO2-lagring.

Han er ikke bekymret for at bo oven på et underjordisk lager.

- Hvis man finder ud af, at det er en god idé, kommer det jo nok, og i princippet har jeg ikke noget imod det. Overhovedet ikke, siger han.

Energistyrelsen regner med at udbyde op til 8 områder næste år, hvor private virksomheder kan lave CO2-lagre. 5 af dem ligger på land, mens 3 er ude i Nordsøen.

Ifølge GEUS vil de kunne rumme i alt 2 milliarder tons CO2, så der er plads til langt mere end den CO2, som Danmark udleder hvert år.

Derfor forventer Dansk Industri, at lagrene også vil have plads til CO2 fra udlandet, og det kan blive til et dansk erhvervseventyr.

- Det kan blive en indtægt for danske virksomheder og for den danske stat at lagre andre landes CO2 i undergrunden, siger Dansk Industris klimapolitiske chef, Anne Højer Simonsen.

Klimarådet klapper i hænderne

Klimarådet er også meget positiv overfor CO2-lagring i den danske undergrund.

- Vi kan ikke rigtig undvære det i dansk klimapolitik. Vi skal bruge CO2-fangst og lagring til de klimagasser, vi ikke kan undgå fra tung industri og affaldsforbrændinger, siger Klimarådets formand Peter Møllgaard.

Problemet er dog, at CO2-lagring er en ny teknologi i Danmark, hvor man både skal kunne fange, transportere og lagre det.

- Alle de tre ting er ikke rigtig klart endnu, og vi skal have det op og fungere i tilstrækkelig stor skala, siger Peter Møllgaard.

Det første forsøg med CO2-fangst er på vej. Vestforbrændingen, Aalborg Portland og Ørsted har budt på et projekt, hvor man skal fange og lagre 400.000 tons CO2 om året.

Energistyrelsen forventer, at der kan underskrives en kontrakt i maj.