Dansk forsvarsindustri står på spring for at få nye ordrer

Forsvarsindustriens mangel på arbejdskraft understreger behovet for flere faglærte, mener undervisningsministeren.

Benedikte Juul Jørgensen er industritekniker og overvåger her boring og fræsning af metaldele til røgkaster-systemer, der sidder på siden af leopard-2 kampvogne. Foto: DR Østjylland.

Politikerne forhandler lige nu om, hvor mange penge vi skal bruge på flere kanoner, patroner og krigsskibe til det danske forsvar.

Og mange danske underleverandører står allerede nu på spring for at levere delkomponenter til den udenlandske våbenindustri.

For selvom vi får vores kampfly fra USA, vores kampvogne fra Tyskland og nu også vores nye kanoner fra Israel, så har Danmark en skov af underleverandører af alt fra militær software til gummidele til larvefødder.

Og her kribler det alvorligt i fingrene for at få del i de ekstra milliarder, som politikerne lige nu er ved at forhandle på plads i det kommende forsvarsforlig.

Satser på at fordoble militært salg

Den østjyske maskinfabrik Rival har i en årrække leveret blandt andet visiret til Leopard-2 kampvognens røgkastere. Det danske forsvar har 44 Leopard-2 kampvogne, og Rival leverer også røgkastere til andre landes kampvogne.

Den østjyske maskinfabrik Rival laver dele til de røgkastere, der kan ses på siden af Leopard-kampvognens kanontårn under en øvelse i Oksbøl. De kan bruges til at skabe et røgslør omkring kampvognen, og Rival håber på at skulle levere flere dele, når forsvaret skruer op for anskaffelser. (ARKIVFOTO) (Foto: © Henning Bagger, Scanpix Denmark)

På under 10 år er leverancer af metal-dimser til forsvarsindustrien vokset til at udgøre halvdelen af virksomhedens forretning, hvor olie- og gasindustrien før var den største kunde.

Her forventer direktør Henrik Holvad at fordoble sin virksomhed, når Danmark skal bestille mere militært udstyr.

- Vi har en kæmpe chance for at levere kritiske og kostbare komponenter til en række internationale virksomheder. Hver gang Danmark vælger en leverandør til det danske forsvar, så vil de højst sandsynligt være interessante for os.

Våbenmøde udsolgt på forhånd

På landsplan producerer over 200 virksomheder i dag alt fra mineryddere til karosserier til F-35 kampfly.

Den voksende interesse for forsvars-milliarderne mærkes i branchesammenslutningen Censec med hovedkontor i Silkeborg.

For første gang er der venteliste til den årlige konference i februar, fortæller en overvældet direktør Klaus Bolving.

- Der var sådan lidt Skanderborgfestival over det - man køber billetten, inden man kender programmet. Vi havde solgt næsten 200 billetter, før vi lagde programmet op.

Samtidig dukker der for første gang en repræsentant fra EU's forsvarsagentur op til konferencen, hvor forsvarsministeren og repræsentanter fra den amerikanske ambassade også kommer.

Mangel på teknikere

Men der er også snubletråde på vej mod det helt store eksporteventyr. For allerede nu er det svært for branchen at skaffe nok af kernetropperne: Industriteknikere og ingeniører.

Ifølge underdirektør i Dansk Industri, Signe Tychsen Phillip, vil manglen være oppe på 50.000 faglærte i 2030.

- Det har jo betydning for vores muligheder for både at byde ind på det danske marked, men i høj grad også vores muligheder for at eksportere. Og det er selvfølgelig en udfordring.

Forsvarsindustrien er blot en af mange brancher, der har brug for den faglærte arbejdskraft, siger hun.

"Vi har investeret meget kraftigt i både udstyr og i systemer. Så det, der kan blive den sande udfordring, er, om de dygtige industriteknikere, vi har i Danmark, har lyst til at komme og arbejde for os", siger Henrik Holvad. Foto: DR Østjylland.

- Noget af det, der presser forsvarsindustrien, er den globale grønne omstilling, hvor der også er stor efterspørgsel på medarbejdere til at lægge fjernvarme og stille havvindmøller op.

Bekymringen for, om der er medarbejdere nok, er også en del af hverdagen for Henrik Holvad på maskinfabrikken ved Skanderborg.

- Vi har investeret meget kraftigt i både udstyr og i systemer. Så det, der kan blive den sande udfordring, er, om de dygtige industriteknikere, vi har i Danmark, har lyst til at komme og arbejde for os.

Uden faglærte er det 'snak og papir'

At få flere til at tage en erhvervsuddannelse til for eksempel smed eller industritekniker står højt på regeringens dagsorden, siger børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S).

- Vi kommer til at lave en mere praktisk folkeskole for at få åbnet de unges øjne for, at der findes andet end motorvejen fra gymnasiet til universitetet, siger Mathias Tesfaye.

Bedre efteruddannelse til lærerne og mere moderne teknisk udstyr skal også hæve kvaliteten og sænke frafaldet på erhvervsuddannelserne.

- Vi skal også have flere voksne ufaglærte ind, som har lysten og evnerne, men måske mangler økonomi for, at det er attraktivt at tage uddannelsen.

Mange mål i det danske samfund kan ikke nås, hvis ikke flere får en faglig uddannelse, mener undervisningsministeren.

- Vi kan tale om at hæve forsvarsudgifterne, forbedre ældreplejen eller komme i gang med den grønne omstilling. Men hvis der ikke er nogen til at svejse fjernvarmerør sammen, tage nattevagten eller arbejde i forsvarsindustrien, så er det jo bare snak og papir på Christiansborg.

- En af de vigtigste forhindringer på vejen mod et grønnere, rigere og mere sikkert Danmark er, om vi har folk nok, der håndværksmæssigt kan omsætte alle de gode intentioner til virkelighed.