Debatten om dyrevelfærd hos heste og kvæg i nationalparker er denne vinter og forår blusset op.

Det sker efter sager om udsultede kvæg i Mols Bjerge og senest de voldsomme billeder af en pony med dybe sår i hovedet får folk til at rase på Facebook.

Debatten optager både politikere og naturelskere, fordi de store dyr er en hjørnesten i planerne om 15 nye naturnationalparker i landet, hvor dyrene skal holde græsset nede for at skabe mere biodiversitet.

Blandt andet er to dyrlæger blevet genstand for kritikken.

- Det er utroligt, at hun kan bedømme de tynde dyr i orden.

- Hun har ikke forstand på det, hun laver.

- Hun burde fratages retten til at føre tilsyn med dyr, for det har hun tydeligvis ikke forstand på.

Det er nogle af de kommentarer, som embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsen Anne Hels har læst om sig selv på Facebook, da hendes navn dukkede op i debatten. Hun har været på kontrolbesøg i Mols Bjerge to gange på Molslaboratoriet.

- Folk må gerne have en holdning til, hvad Fødevarestyrelsen gør og ikke gør. Det må man gerne have, understreger Anne Hels.

I gruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld” er Anne Hels kontrolbesøg blevet diskuteret, og hun synes, at det er ubehageligt, at hun bliver nævnt med navn, når hun er ude i Fødevarestyrelsens ærinde.

Men det har ramt hende, at hendes navn bliver en del af debatten.

- Hvis de havde skrevet ”embedsdyrlægen”, havde det også været noget andet. Men når de nævner mit navn og tagger min private Facebook-profil, så føler jeg mit privatliv hængt ud på den måde, siger hun.

Hun ærgrer sig over, at kritikken er rettet mod hende som privatperson.

Meldt til politiet for at ikke leve op til sit ansvar som dyrlæge

Hverken Anne Hels, eller de andre dyrlæger som har ført tilsyn med dyrene, er direkte ansvarlige for, at dyrene hos Naturstyrelsen og Molslaboratoriet har lidt overlast.

Dyrlæge Sophie Ladefoged har skrevet en kritisk tilsynsrapport om Naturstyrelsens kvæg, der har ført til, at styrelsen nu er sigtet for at overtræde dyrevelfærdsloven.

Men hun har også selv modtaget en politianmeldelse for ikke at leve op til sin dyrlægegerning.

- Anmelderen er en privatperson, som mener, at jeg skulle anmeldes til politiet for ikke at gribe ind i god nok tid på trods af, at jeg har skrevet en kritisk rapport og råbt op om dyrenes velfærdsproblemer, siger hun.

Sophie Ladefoged har siden fået brev fra politiets anklager om, at efterforskningen mod hende er stoppet. Anklageren skriver, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.

Men for Anne Hels er det ikke politianmeldelsen, der er det værste.

- Ved politiet har man en retssikkerhed og enhver er uskyldig til det modsatte er bevist. Men Facebook er en folkedomstol, som man ikke rigtig kan argumentere imod, siger hun.

Direktør bekymret for sine medarbejdere

Siden billederne af udsultet kvæg på statens arealer kom frem i marts, har Naturhistorisk Museums fremskudte forskningsstation, Molslaboratoriet, været under massivt pres.

For selvom det sultne kvæget ikke er ejet af Molslaboratoriet, men af Naturstyrelsen, kom der fokus på Molslaboratoriet, som ejer vilde ponyer i samme område, der af princip aldrig bliver fodret.

Mandag i forrige uge kom det frem, at en hoppe havde store kødsår i hovedet, fordi Molslaboratoriet har ladet en GPS-halsbånd sidde forkert for længe. Der eksploderede internettet, fortæller museumsdirektør Bo Skaarup.

- Vi har oplevet en sand shitstorm, tillader jeg mig at kalde det, på alle vores medieplatforme. Vi har også midlertidig måtte lukke ned for nogle dialogrum, som jeg ellers sætter stor pris på i forhold til vores publikum, fordi jeg sætter en stor ære i at besvare alle henvendelser, siger han.

Kommentarerne her er fra gruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld.”. Bo Skaarup bruger dem som eksempler på, hvordan medarbejdere bliver hængt ud. Her er det biolog Morten D.D. Hansen. Andre medarbejdere har oplevet det samme, men vil ikke stå frem med navn.

Samtidig er museet i gang med at undersøge, om det er muligt at skærme ponyerne for offentligheden

Men Bo Skaarups største bekymring lige nu er medarbejderne

- Jeg har flere medarbejdere, som jeg må yde en særlig beskyttelse og assistance til. Jeg har medarbejdere, som jeg er bekymret for som arbejdsgiver, og hvor faglige organisationer står mig bi. Vi undersøger, hvad vi kan gøre for, at man som medarbejder kan møde tryg ind, gå trygt herfra og være tryg i sit eget hjem, siger han.

Medarbejderne på Molslaboratoriet har været under beskydning længe.

Direktør erkender fejl

Samtidigt er der afgivet utallige politianmeldelser mod både stedet og medarbejdere.

I gruppen ”Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP for dyrenes skyld.” er brugerne blevet opfordret til at bombardere museet. Det mærker direktør Bo Skaarup, som har måtte lukke ned for flere dialogrum.

Bo Skaarup erkender, at Molslaboratoriet har begået en fejl ved at lade hoppen med de store sår lide unødigt.

- Vi skulle have taget hånd om det tidligere, end vi gjorde, men det betyder ikke, at hele museet står på et råddent fundament. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, at folk mener, siger han.

Østjyllands Politi skal nu afgøre, om Molslaboratoriet skal sigtes for brud på dyrevelfærdsloven.

Forskere vil nuancere debatten

Vilde heste og køer kan sagten afgræsse statens arealer og have det godt, mener forskere fra Aarhus Universitet, der nu melder sig i debatten, om store dyr skal være en del af statens 15 nye naturnationalparker.

Det er ikke enten eller, siger dyrevelfærdsforsker Janne Winther Christensen.

- Det er blevet trukket lidt op, som om det ikke er muligt at kombinere det bedste fra begge verdener, men det tror jeg faktisk, at det er. Vi vil gerne bidrage til at finde de bedste løsninger, siger hun.

Forskerne fra Aarhus har masser af viden om tamme husdyrs følelse af for eksempel smerte og sult.

Den viden kan bruges på de græssere, der bruges til naturpleje.

Dermed behøver det ikke være et gæt, om en vild hest sulter, fortæller dyrevelfærdsforsker Janne Winther Christensen.

- Nogle gange synes folk, at det er synd for dyrene, men vi kan spørger dyrene, da vi kan måle deres belastning. Det giver objektiv data, hvor vi bedre kan identificere de reelle udfordringer, forklarer hun.

De store følelser er i spil ved pattedyr

Lektor i kritiske sociale mediestudier på Aarhus Universitet Jakob Linaa Jensen er ikke overrasket over den hårde tone.

- Der er nogle gange en hård tone på sociale medier. Især når det handler om kriminalitet, udlændinge, børn og dyr. Det kalder på de store følelser, da de fleste relaterer til de her højerestående pattedyr som for eksempel heste, siger han.

Han mener ikke, at der havde været den samme ballade, hvis der var tale om myrer eller stankelben.

Og så er der klassikeren med, at det kan være lettere at sige noget i et kommentarspor end i den virkelige verden.

- Online kan man finde på at sige ting, som man ikke vil sige ansigt til ansigt. Der er er også en lidt usynlig fjende, for hvem står egentlig bag? Er det staten eller nogle biologer, der har ansvaret? Folkedomstolen er i gang med at placere en skyld, forklarer Jakob Linaa Jensen.

Han kender til lignende eksempler fra politikere, som fortæller, at de skal finde sig i stigende grad i grove påstande og tilsvininger.

Derfor kommer han med en opfordring.

- Tænk før du taler. Det starter i opdragelsen og handler om, at vi alle skal tænke over, hvordan vi taler, når vi bliver ophidsede. Der skal være en øget bevidsthed, og det kræver debat og omtanke. Når vi tilsviner nogen, så er der et menneske bag. Det er jo ikke maskiner, vi taler til, siger han.