Det er en politisk topprioritet at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed og mindske kløften mellem de bedst og de dårligst stillede danskere.

Men tårnhøj inflation og energikrise får nu en række eksperter og patientforeninger til at advare om, at det lige nu går den helt forkerte vej, og at sundhedsvæsenet risikerer at blive presset yderligere.

På grund af en stram økonomi fravælger flere patienter lige frem livsvigtig medicin i øjeblikket, fortæller Christian Wejse, der er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital:

- Uligheden stiger helt klart. Der er så stort pres på lavindkomstgrupperne, så det går den forkerte vej lige nu, siger han og foreslår, at receptpligtig medicin gøres gratis for de laveste indkomstgrupper.

I patientforeningen Danske Patienter har de også en klar oplevelse af, at kløften mellem de bedst og dårligst stillede danskere på sundhedsområdet bliver større i øjeblikket.

- De her prisstigninger rammer simpelthen nogle patienter hårdt, for de skal bruge penge på medicin og træning. Nogle risikerer at droppe helt ud af deres behandling, siger direktør Morten Freil.

Tanja overvejer at droppe sin insulin

Det er blevet markant dyrere at købe mad, bruge strøm og varme boligen op i den seneste tid. Og selv om inflationen ser ud til at have toppet, forventer store dele af detailhandlen at hæve priserne yderligere i de næste tre måneder.

En af dem, der overvejer at droppe sin medicin på grund af inflationen, er Tanja Høj fra Hedensted. Hun kan vågne flere gange om natten med tanker om sin økonomi.

- Så tjekker jeg min konto. Jeg bruger meget energi på det, siger den 41-årige førtidspensionist.

Med høj inflation og energikrise føler hun ikke, at et rådighedsbeløb på 3.500 kroner rækker særlig langt.

Hun blev skilt for et halvt år siden og har børn på 15 og 18 år.

- Min økonomi er meget skrabet. Usikkerheden er det værste ved det, siger Tanja Høj, der har en tarmsygdom, som betyder, at hun har brug for ekstra mineraler og vitaminer.

Men dem har hun droppet at købe.

- Jeg har nogle vitaminer og mineraler, jeg ikke optager. Det kan jeg få i håndkøb. Nogle får jeg dækket fra sygehusapoteket, men en del af dem skal jeg selv ud at købe. Der har jeg allerede sparet. Men der er jo en grund til, at jeg skal have dem, siger Tanja Høj.

Hun lider også af type-2-diabetes og får insulin, men overvejer, om hun skal droppe det.

- Har jeg ikke pengene til at købe det, så kan jeg jo ikke købe det, siger hun.

Professor: Sundhedsvæsenet risikerer efterslæb

Men når flere gør som Tanja Høj og dropper medicin, så kan det kan betyde et alvorligt efterslæb i et presset sundhedsvæsen.

Derfor er der behov for handling nu, lyder det fra professor i sundhedsfremme Pernille Tanggaard Andersen fra Syddansk Universitet.

- Det her er akut, og det skal man have for øje. For ellers bliver det dyrere for samfundet på lidt længere sigt. Hvis det her med høj inflation bidder sig fast, kan vi få borgere, der har brug for efterbehandling, siger hun.

I den landsdækkende organisation Social Sundhed fortæller stifter og direktør Kristina Louise Bliksted, at det i øjeblikket går den forkerte vej med at bekæmpe social ulighed i sundhed.

Sidste år var meget travl.

- I løbet af 2022 var vi i kontakt med borgere 2.200 gange. Det er mange, når vi taler om, at vi har et af verdens bedste sundhedssystemer, der sågar er gratis, siger Kristina Louise Bliksted.

Krav om politisk handling

På Christiansborg kalder Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, det ’uacceptabelt’, at der ikke bliver gjort mere for at mindske uligheden i sundhed, mens priserne fortsat stiger.

- Lige nu og her bør der gives inflationshjælp til de mest økonomisk trængte danskere. Og så skal vi have afskaffet egenbetalingen, der er på både receptpligtig medicin og tandlæge, for det er en grundlæggende urimelighed, siger han.

Også SF og Dansk Folkeparti kræver, at der bliver sat ind over de mest udsatte danskere.

- Inflation gør enormt ondt, men når vi har et velfærdssamfund, skal der ikke være forskel ud fra, hvem man er. Derfor er det ekstremt alvorligt, når eksperter siger, at der er stigende ulighed, siger sundhedsordfører Peter Kofod (DF).

Regeringen har indkaldt til forhandlinger om inflationshjælp til danskerne, men det er endnu uklart, hvem der vil blive omfattet. Der er afsat 2,3 milliarder kroner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) om inflationens effekt på ulighed i sundhed.