Sommeren er den tid på året, hvor der bliver taget allerflest spritbilister. Og Ann Jensen fra Skanderborg ved, at den fristelse til at tage bilen med sprit i blodet kan få en meget høj pris.

Det er nemlig ni somre siden, at Ann Jensens kæreste traf en fatal beslutning om at køre hjem fra firmaturen. Med en promille på 1,45 kørte han galt i en soloulykke og ramte et træ.

Derfor nærmer årsdagen sig, hvor Ann og hendes 8-årige søn Jonas for niende gang skal lægge blomster på farens grav. En far Jonas aldrig nåede at møde.

For Ann er gravid med ham, da hun den 4. juli 2009 får sit livs chok og bliver hentet af politiet og kørt med udrykning til sygehuset.

- Der bliver sat den hurtigste udrykning på, da vi når til Aarhus. Og jeg får at vide, at det er simpelthen for, at vi skal nå det. Det er ved at være sidste chance, fortæller hun.

Håber at nå et farvel

Ann Jensen sidder på bagsædet og klamrer sig til håbet om, at hun kan nå at tale med kæresten. Men han er ikke i stand til at tale med hende, da hun når frem.

- Han var helt væk, men han græd en tåre, da jeg sagde hej til ham. Det betød rigtigt meget. Jeg fik kuldegysninger over det hele, siger hun.

- Han mærkede, at jeg var der. Han nåede at høre mig, og han nåede også at give sit tegn tilbage om, at han var derinde.

Blot en time senere får Ann den værste besked af lægerne.

- Jeg får at vide, at de ikke kan gøre mere. Hans ben er knust, og han har så mange indre blødninger, at de ikke kan redde ham. Så kan jeg komme ind og sidde og sige farvel, når de slukker for ham. Og det gør jeg så sammen med hans far.

Hyggelig firmatur endte helt galt

På den skæbnesvangre dag havde kæresten været på dykkertur med sine kolleger.

- Han havde en rigtigt hyggelig dag, og de fik et par øl bagefter. Og så ringede han til mig for at høre, om jeg ville komme ud og feste med ham. Men jeg var jo gravid og havde det rigtigt skidt. Så jeg sagde, at han kunne ringe, når han skulle hentes, fortæller Ann Jensen.

- Så kom vi faktisk op at skændes og lægger på i vrede. Så ringer han op 10 minutter senere, og vi bliver gode venner igen. Det sidste jeg siger til ham er, at jeg elsker ham.

Men selv om Ann fortæller kæresten, at han skal sige til, når han skal hentes, så træffer han altså den ulykkelige beslutning om at sætte sig bag rattet kort efter.

Vrede og sorg

Midt i tabet har Ann også stor vrede over kærestens valg.

- For helvede, din idiot! Det er jo din egen skyld, at du ikke længere er her. Jeg har stadig dage, hvor jeg har det rigtigt svært. Hvor det hele kommer op lige så tydeligt, som det var i går. Og så bliver man ked af det, for man vil jo ikke skælde ud på en, der ikke længere er her. De følelser skifter hele tiden mellem vrede og sorg.

Det bliver parrets fælles søn, som hjælper hende tilbage til tilværelsen. Jonas blev født et halvt år efter faderens død og opkaldt efter ham.

- Når du får en baby, så skal du op om natten, og der skal være mad på bestemte tidspunkter. Og der var én til at stå op, og det var mig. Så det måtte jeg jo bare gøre.

I dag er sønnen Jonas otte år og en tro kopi af sin far, og det er både godt og dårligt.

- Nogle dage, når jeg vågner og kigger på min søn – der ligner sin far rigtigt, rigtigt meget – så er det rigtigt dejligt. Så kan jeg se hans far i ham. Men nogle dage er det også meget hårdt, fordi jeg kommer til at savne hans far. Jeg mangler ham jo helt vildt.

Mere sprit på vejene om sommeren end i julen