Flere østjyske kommuner vil kæmpe for at gøre unge aktive i demokratiet. De frygter, at tusindvis af vælgere ellers holder sig væk fra kommunalvalget i november.
- Hver anden under 30 år stemte ikke ved kommunalvalget for otte år siden, fortæller kommunikationschef i Silkeborg Hans Mogensen.
Sidste gang gik det bedre, men nu er bekymringen, at de unge igen svigter kommunalvalget.
- Vi ved fra valgforskningen, at det er vanedannende at stemme, så det er vigtigt at få de unge i gang. Så er sandsynligheden for, at de stemmer senere i livet også større, siger han.
En ny undersøgelse fra nyhedsbrevet Momentum, der udgives af kommunernes forening KL, viser, at næsten to tredjedele af de unge lige nu ikke aner, der er kommunalvalg i år.
Og det er et paradoks, mener lektor Jonas Lieberkind fra DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. For en stor undersøgelse fra 2009 viser, at danske unge internationalt set er usædvanligt velorienterede.
- Derfor er det bemærkelsesværdigt, at de ikke engagerer sig politisk, siger Jonas Lieberkind.
Han tror, at det skyldes de unges menneskesyn. De ser sig som nogle, der konstant skal være i udvikling, og tager uddannelse og skole meget seriøst.
- Hvis vi har en generation af unge, der melder sig ud af samfundet, fordi ungdomslivet og uddannelsen opfattes som langt vigtigere, så har vi en stor gruppe, der er sat ud af det politiske spil, siger han.
I Silkeborg planlægger de en stribe initiativer for at få de unge til stemmeboksene. For eksempel vælgermøder på uddannelsesstederne, personlige postkort og mobile valgsteder, så de unge kan brevstemme der, hvor de uddanner sig.
Også Randers planlægger en kampagne, og i Aarhus foreslår den radikale rådmand Rabih Azad-Ahmad en lignende kampagne.