Joanna Sørensen var ved at få kaffen galt i halsen, da hun hørte sundhedsminister Sophie Løhde præsentere en del afhttps://www.dr.dk/nyheder/politik/live-tv-regeringen-inviterer-til-pressemoederegeringens plan for at rette op på det skrantende sundhedsvæsen.

- Hørte jeg rigtigt? Sagde hun godt nok, at administrativt personale skal være tættere på patienten?, tænkte hun.

Joanna Sørensen er fællestillidsrepræsentant for mere end 700 lægesekretærer på Aarhus Universitetshospital. Hun er derfor repræsentant for én af de faggrupper, som måske skal til at give en hånd med helt ude ved patienterne.

- Jeg kan ikke lige forestille mig, at vi skal hjælpe til hos patienterne, for vi har nok at lave. Hvem skal så udføre de opgaver, vi laver i dag? Vi har ingen ledige hænder til noget som helst, siger hun.

Regeringen præsenterede 3. februar en akutplan for sundhedsvæsnet. Et af punkterne er, at flere skal lave patientnært arbejde.

- Det gælder for eksempel forskere, ph.d.-studerende, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere, hvor opgaverne godt kan vente lidt, men hvor patienterne ikke kan. Det vil helt sikkert møde lidt modstand fra nogen, men det er nødvendigt, og det fortæller også noget om, hvor alvorlig situationen er lige nu, sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i den forbindelse.

På afdelingen for urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital er Gitte Gilbert lægesekretær. Hun har svært ved at se, hvor hun skal finde tid til at hjælpe hos patienterne.

- Der er tit fokus på, at sygeplejersker er pressede, men vi står i præcis den samme situation. Vi har mange kolleger, som laver to personers arbejde, så det kan godt blive lidt svært at finde tid til mere, siger hun.

Desuden mener hun ikke, at hun er uddannet til at arbejde på hospitalsstuerne.

- Vi vil rigtig gerne hjælpe med de administrative opgaver, men det med at gå til hånde ved læger og patienter har sygeplejersker og sosu'er uddannet sig til. Vores uddannelse går på sundhedsadministrative opgaver, siger Gitte Gilbert.

Med færre forskere opstår der et hul i vores viden

Set fra et forskningsperspektiv er det heller ikke en god idé, hvis forskere skal forlade laboratorierne. Det mener Niels Juul, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og næstformand for overlægeforeningen.

- Vi står, hvor vi står, fordi der igennem mange årtier og århundreder har været en tradition for forskning i lægevidenskaben, og vi bygger på tidligere tiders forskningsresultater. Hvis vi hiver folk ud af forskningen nu, risikerer vi at få et videnshul på et antal år og tabe en masse viden. Det vil være træls for at bruge et jysk ord, siger han.

Og selv om det måske kun er for en periode, at alle skal give en hånd med helt inde på afdelingen, ser Niels Juul problemer.

- Mange, der laver deltidsforskning, har mere end 100 procent arbejde, når de også har klinik ved siden af. Mange fuldtidsforskere har tunge og omfattende forskningsprojekter, som man ikke bare lige kan sætte på pause, siger han.

Desuden påpeger Niels Juul, at det kan give økonomiske problemer at stoppe igangværende forskning, da mange forskere har fået eksterne midler til forskningen, som gør, at de har forpligtelser til eksterne parter.

Forslag kan påvirke motivationen

Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg fra Aarhus Universitetshospital siger, at hospitalet i flere år har forsøgt at finde andre hænder til visse opgaver for at frigøre sygeplejersker.

- Vi har været efter de her problemstillinger flere gange, så jeg mener ikke, at der er så meget at komme efter. Det betyder ikke, at vi ikke kan finde nogen, der kan lave noget på kort sigt, men vi skal bare huske, at når vi laver noget, som er meget kortsigtet, så har det en pris på det lange sigt, siger han.

Poul Blaabjerg frygter, at vigtig forskning kan gå tabt, og at medarbejdere kan forsvinde, hvis der bliver lavet for meget om ved jobfunktionerne.

- Vi har i forhold til vores medarbejdere også behov for, at de har et udviklende arbejde, så de bliver ved med at være motiverede og er klar til at være på hospitalet også om fem og ti år, siger han.

Tilbage hos lægesekretær Gitte Gilbert vil hun gerne vende regeringens forslag om, så det ikke er patientnært arbejde, som lægesekretærerne skal hjælpe med.

- Man kunne i stedet for flytte administrative opgaver fra læger og sygeplejersker til os, så kan de få mere tid ved patienterne, og det er jo det, som det hele handler om.

I sin akutplan lægger regeringen også op til at privathospitaler og udenlandsk arbejdskraft skal være med til at lette trykket på hospitalerne.