17.08.2021: Bibi Aisha Amirys alder er rettet fra 23 år til 33 år i 1996.
I går kunne hun ikke få sig selv til at lave mad, og det kniber også med at få sovet i disse dage.
Selv om det er 25 år siden, at den 58-årige skolelærer måtte flygte fra Afghanistan, så mærker hun den islamistiske bevægelse Talibans fremrykning i landet i hele kroppen, og de seneste dage har hun haft det rigtig skidt.
- Det er forfærdeligt. Jeg ser folk løbe i angst og flygte fra den ene by til den anden. Men det handler ikke om mig i dag, slår hun fast.
Bibi Aisha Amiry kommer oprindeligt fra Helmand-provinsen, men bor i dag i Aarhus, hvor hun arbejder som pædagog. Når hun ser billederne fra Afghanistan, så handler det for hende særligt om én ting.
- Det her går ud over den civile befolkning i Afghanistan. Kvinder, børn, unge og ældre. De har ikke valgt det her, mener hun.
Bibi Aisha Amirys storesøster og storebror, som hun har løbende kontakt med, bor stadig i Afghanistan.
- Vi har skrevet lidt med hinanden og talt lidt i telefonen. De er helt chokerede og oplever, at fremmede går rundt i deres by med maskingeværer. De tør ikke gå ud og holder sig mest derhjemme, fortæller hun.
Erfaringer fra tidligere skræmmer
Taliban styrede Afghanistan med hård hånd fra 1996 til 2001 og indførte dengang islamisk lov. Det betød, at det religiøse politi straffede utroskab med stening og tyveri med amputation af hænder. Kvinder skulle bære burka, og piger mistede mulighed for at gå i skole.
I dag er det erfaringerne fra 1996, som fylder hos Bibi Aisha Amiry og de venner og familiemedlemmer, hun har i Afghanistan.
- De frygter Taliban, og at det bliver som sidst, Taliban var ved magten. Hvis Taliban synes, at man har gjort noget forkert, så spørger de med hvilken hånd, man gjorde det. Der er ingen retssag, men hånden ryger direkte af. Hvis du har tabt dit tørklæde, så er de der med det samme og skyder eller slår, forklarer hun.
Under Taliban måtte den dengang 33-årig skolelærer ikke undervise eller gå uden for hjemmet, uden at et mandligt familiemedlem var med hende, og derfor flygtede hun i 1996.
- Min familie frygter, at de nu ikke får lov til at gå på arbejde og i skole. Taliban bestemmer over dem, for eksempel at deres piger bliver gift væk mod deres vilje. De skal bare sige ja til alt, forklarer hun.
De væbnede styrker var et lys i mørket
I april i år begyndte USA så småt at trække sine soldater ud af Afghanistan. I overgangsfasen vil der stadig være soldater til stede, og Det Hvide Hus har tidligere sagt, at de vil løbende holde øje med situationen og kan trække soldater ind i eller ud af Afghanistan efter behov.
USA gik ind i Afghanistan umiddelbart efter angrebene 11. september 2001, der blandt andet ramte World Trade Center i New York City, og planen er at være ude af landet senest 31. august i år.
Danmark og resten af Nato-landene meddelte også i foråret, at de trækker soldater ud, og i slut april begyndte Danmark at hente sine tropper hjem.
Men Bibi Aisha Amiry mener, at det var forkert, da de væbnede styrker forlod landet.
- Der er ingen, som forsvarer civilbefolkningen, så håbet om, at der kommer demokrati i Afghanistan, er væk. Hvem skal forsvare dem og give tryghed? De væbnede styrker var et lys i mørket, som nu er blevet slukket, siger hun.
Hun mener, at overgangen skulle være tacklet med en fredsaftale, hvor man kunne aftale forløbet.
- Men ingen har stillet krav, så de har fået det, som de vil have det. Vi kan kun sige, at folket ikke har nogen stemme. Vi er deres stemme og skal råbe op om, at de har brug for hjælp på den ene eller anden måde. Det budskab skal vi sende til resten af verden og presse politikerne til at gøre noget. Man forlader ikke et land på den måde, siger hun.
