På den ene side vil det bringe mere økonomi og flere arbejdspladser til byen.

På den anden side kan det have miljømæssige konsekvenser og svække herlighedsværdien for dem, der nyder naturen ved Aarhus Bugt.

Nu skal byrådspolitikerne snart beslutte, hvordan fremtiden for Aarhus Bugt skal se ud. Derfor var der stuvende fuld på rådhuset i aftes, da 600 aarhusianere var samlet til det sidste borgermøde, før beslutningen om at udvide Aarhus Havn i et kæmpe anlægsprojekt skal træffes.

Selvom det i dag er Danmarks største havn, kniber det med pladsen, og havnen må sige nej til nye arbejdspladser.

Derfor ønsker man at udvide området og inddrage det, der svarer til 140 fodboldbaner af det omkringliggende hav, så der bliver plads til flere containere, kraner og arbejdspladser.

Men det er altså langt fra alle, der synes det er en god ide.

- Det er et af mine yndede gåsteder. For mig er det her lungerne for Aarhus, fortæller Charlotte Darre, der bor i byen og nyder sine gåture langs Tangkrogen ved kysten.

Herfra er der udsigt udover bugten, og er vejret klart, kan man se helt over til Mols og Helgenæs.

I øjenkrogen kan man se industrihavnen, som i forvejen er anlagt flere kilometer ud i havet, hvor også Molslinjen sejler til og fra.

- Det kan godt være, at der skal en eller anden form for udvidelse til, men den udvidelse, der er lagt op til, er meget, meget voldsom, tilføjer Charlotte Darre, der også deltog i borgermødet.

Byens havn eller havnens by?

Politikerne har allerede udskudt beslutningen én gang på grund af den overvældende interesse for projektet fra byens borgere i form af høringsbreve og fremmøde ved tidligere møder.

Derfor blev der nedsat et borgerpanel efter lodtrækning blandt 500 interesserede med det formål at inddrage borgerne noget mere.

Tirsdag aften var det så sidste gang, at parterne skulle mødes før beslutningen. En af de fremmødte var pensionist Michael Jakobsen, der ikke er glad for udsigten til en havneudvidelse.

- Er det byens havn, eller er det havnens by? Vi skal være her alle sammen, siger han.

Budskabet blandt mange på mødet var klar: udskyd beslutningen.

For flere mener nemlig ikke, at de miljømæssige konsekvenser for havbunden er undersøgt godt nok.

For skal havnen udvides, skal man først fjerne den øverste del af havbunden, som er for blød til, at man kan bygge ovenpå. Det vil man grave op og hælde ned i en fordybning i havbunden 2,5 kilometer ud fra kysten ved Fløjstrup Skov lidt længere sydpå.

Danmarks Sportsfiskerforening frygter konsekvenser for fiskebestanden, og en forsker fra Aarhus Universitet har tidligere udtrykt bekymring for giftstoffer i dyndet.

Men ifølge en undersøgelse, der er lavet i forbindelse med havnens ansøgning om at udvide, vil flytningen af dyndet ikke have en stor påvirkning på miljøet.

Det forklarer Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der i øvrigt også er bestyrelsesformand for Aarhus Havn.

- De undersøgelser, der er lavet, som er en vigtig del af beslutningsgrundlaget, viser, at det her har selvfølgelig en visuel påvirkning, men påvirkningen af havmiljøet er ubetydeligt. Det er blevet udfordret, og derfor har vi lavet yderligere undersøgelser, og dem får vi konklusionerne på inden længe, og så har vi et godt beslutningsgrundlag, siger han.

Eimskip Denmark er en af de virksomheder på Aarhus Havn, som må sige nej til kunder på grund af pladsmangel, forklarer direktør Jesper Sandahl:

Han er en af de politikere, der er positivt stemt for en udvidelse. Han anerkender, at udsigten over bugten vil blive påvirket. Men han mener, det er dét værd.

- Hvis vi skal understøtte den type af transport, som er den mest bæredygtige, så skal vi have en større havn, siger han.

Politikere vil ikke udskyde beslutning

Aarhusianerne til borgermødet havde ikke umiddelbart held med at overbevise politikerne om at udskyde beslutningen.

Både Socialdemokratiet og Venstre er klar til at tage en beslutning i løbet af de kommende uger.

Også den konservative rådmand for teknik- og miljøforvaltningen Nicolaj Bang er klar til beslutning.

- Vi finder en løsning, som I måske ikke synes er fantastisk, men som I dog kan leve med, tilføjede han på mødet.

Også Gert Bjerregaard fra Venstre føler sig klædt på til at træffe en beslutning.

- For mig er det den vigtigste beslutning i de 21 år, jeg har været med i kommunalpolitik. Så det er rigtig vigtigt, at vi får truffet den rigtige beslutning. Det gør vi på et grundlag, som jeg mener er oplyst, sagde han.

Efter planen begynder de politiske forhandlinger om projektet i næste uge, og så træffer politikerne efter planen en beslutning hen i februar.

Hvis det bliver et "ja" til projektet, vil udvidelsen ske i to etaper frem mod 2050.