Hvad der skulle have været en almindelig køretur over Storebæltsbroen, endte for Morten Nikolajsen som en dystopisk fremtidsroman, da et mobilt autoværn i slutningen af november pludselig lukkede hans vejbane og skubbede ham ind i den modkørende trafik.

Kun en hurtig reaktion og stort held betød, at han slap uden skrammer, på trods af at biler pludselig kørte imod ham med 110 kilometer i timen.

Efterfølgende kunne broens ejer Sund & Bælt oplyse, at det var det bagvedliggende IT-system, det såkaldte SRO-system (styring, regulering og overvågning), der var blevet opdateret. Og til deres store overraskelse betød det, at det mobile autoværn fik sit eget liv.

Overfor DR oplyser Sund & Bælt, at opdateringen ellers var blevet testet digitalt i et softwareprogram.

Det er yderst kritisk

Men det er ikke godt nok.

Storebælt burde have haft en fysisk test af al den mekanik, der sidder i enden af deres IT-systemer, når der kommer en opdatering.

Det mener blandt andre Carsten Nøkleby, der har en ph.d. indenfor software-testning og er direktør i IT-firmaet Sesamworld.

- Det er yderst kritisk. Man har jo fat i noget fysisk, der kan gøre skade, hvis ikke man får det testet helt ude i det sidste led. Det ser man jo her, siger han.

Og fysiske test er, selv ved helt simple opdateringer, helt normale i store produktions- og transportvirksomheder, siger ekspert i industriel sikkerhed Mikael Vingaard, der er indehaver af IT-sikkerhedsfirmaet En Garde Security.

- Reelt bør man i dette tilfælde have et ekstra mobilt autoværn, der står et helt andet sted, hvor man blandt andet kan teste opdateringer, inden man ruller dem ud, siger han.

- Eller også skal det testes på selve broen, ved at man spærrer for trafikken, mener Mikael Vingaard.

På statsvejene tester man fysisk hver gang

Det gør man allerede nu på statsvejene, hvor Vejdirektoratet har ansvaret.

Specialkonsulent i Vejdirektoratet Kirsten Riis fortæller, at de altid tester i et virkeligt miljø i forbindelse med opdateringer eller ombygninger af teknik, der har berøringer med mekanik på vejene.

Senest i september ved Guldborgsundtunnellen.

- Der lukkede vi simpelthen Sydmotorvejen tre nætter, hvor vi gennemtestede det hele for at være sikre på, at der ikke var noget af det, der kunne medføre en risiko for bilisterne, siger Kirsten Riis.

Det statslige selskab Sund & Bælt, der ejer og driver Storebæltsbroen, har ikke ønsket at kommentere kritikken, men siger, at den konkrete hændelse med et løbsk mobilt autoværn ikke kan ske igen. Det skyldes, at der i dag skal en ansat ud for at låse det mobile autoværn op, før det kan bevæge sig. Samtidig har Sund & Bælt gennemgået alle procedurer, oplyser selskabet i en tidligere pressemeddelelse.

FDM mener, at sikkerheden er okay

Hos bilejernes organisation FDM mener chefkonsulent Dennis Lange heller ikke, at der er grund til bekymring.

- Når man kigger på, hvor mange bilister vi er, og hvor mange kilometer vi kører, er det jo heldigvis meget, meget sjældent, at det går galt. Men det er klart, at én fejl, er én fejl for meget! Og grundlæggende har vi jo en forventning om, at de vejmyndigheder, der er derude, sørger for, at vejene og de systemer, der styrer vejene, er så sikre, som det overhovedet kan lade sig gøre, siger Dennis Lange.

For den uheldige bilist Morten Nikolajsen er det rart at høre, at flere eksperter også er kritiske efter hændelsen på broen.

- Oplevelsen sidder stadig i mig, og jeg tror aldrig, man slipper sådan noget helt. Jeg tror, jeg har været heldig, samtidig med at jeg også var hurtig til at reagere. Havde det været et ældre par, tør jeg ikke tænke på udfaldet af det.