Alkohol og graviditet er to ting, der ikke hænger sammen. Det bliver der sat fokus på i dag, fordi det er international Fetal Alcohol Spectrum Disorder (FASD)-dag.
Den anledning bruger Familieambulatoriet på Næstved Sygehus til at sætte fokus på alkohol og graviditet ved at stille spørgsmålene i boksen til besøgende på en stand i Næstved Storcenter.
Se om du kan svare på dem her. De rigtige svar finder du i bunden af artiklen.
- •
Hvor meget alkohol anbefaler Sundhedsstyrelsen til gravide?
- •
0 genstande
- •
7 genstande om ugen
- •
3 om dagen Alkohol, tobak og hash er skadeligt for fosteret. Men hvad kan give de alvorligste fosterskader?
- •
Alkohol
- •
Tobak
- •
Hash Hvad sker der med fosterets promille, når den gravide drikker alkohol?
- •
Fosterets promille er altid nul
- •
fosterets promille er lavere end moderens
- •
Fosterets promille er den samme eller højere end moderens Se svarene nederst i artiklen.
Hvert år rammes 10 til 15 børn i Danmark af FASD. Det betyder, at de aldrig får et normalt liv, da de har skader på hjernen og ofte en lille vækst.
Det fortæller Vibeke Vestermark, der er overlæge og lægefaglig leder af Familieambulatoriet på Næstved Sygehus.
- Derfor er det vigtigt at fortælle gravide, at deres ufødte barn løber en risiko for at få fosterskader, hvis de drikker alkohol i graviditeten, siger hun.
Lige med det samme får fosteret samme promille som moderen, men moderen kan nedbryde alkohol bedre, end fosteret kan.
- Samtidig udskilles alkohol også ud i fostervandet, så når fosteret drikker af fostervandet, kan det derfor blive påvirket af alkohol i længere tid, forklarer Vibeke Vestermark.
Hun forklarer, at alkohol er et organisk opløsningsmiddel, eller en gift, der påvirker fosteret, som er mere umodent og derfor lettere kan tage skade.
- Hjernen udvikles under hele graviditeten, og det kan påvirke udviklingen. Drikker man meget, så er barnet hjerneskadet. Det får nogle specifikke ansigtstræk, og det bliver lille af vækst, siger Vibeke Vestermark.
De 10 til 15 børn er bare toppen af isbjerget, for en stor mængde børn rammes i mindre grad af skader, når moderen har drukket alkohol under graviditeten.
- Vi ved godt, at der er nogle, der har drukket alkohol i graviditeten og har fået sunde, raske børn, der ikke fejler noget, men det udelukker ikke, at vi ved, at der er en risiko for, at moderen kan skade sit barn og barnet kan få problemer, siger Vibeke Vestermark.
Det er derfor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide ikke drikker alkohol under graviditeten.
Når Familieambulatoriet i dag står på stand i Næstved Storcenter, er det for at komme i kontakt med især unge piger og drenge, som måske ikke tænker på at blive gravide lige nu, men som gør det om nogle år.
- Vi vil gerne, at de ved, hvordan det forholder sig med alkohol, så de ved, at de ikke skal drikke, når de bliver gravide, forklarer Vibeke Vestermark.
Svar på quiz:
- •
Hvor meget alkohol anbefaler Sundhedsstyrelsen til gravide?
- •
Svaret er nul.
- •
- •
Alkohol, tobak og hash er skadeligt for fosteret. Men hvad kan give de alvorligste fosterskader?
- •
Alkohol er det rigtige svar.
- •
- •
Hvad sker der med fosterets promille, når den gravide drikker alkohol?
- •
Svaret er at fosteret får samme eller højere promille end moderen. Fakta om FASD:
- •
FASD står for Fetal Alcohol Spectrum Disorder. Begrebet dækker alle alkoholrelaterede symptomer, både fysiske defekter, organ- og hjerneskade samt adfærds- og indlæringsvanskeligheder.


