Hundredevis af ukrainske børn i dagtilbud: De kæmper med at få stabil hverdag

Siden krigen begyndte i Ukraine for præcis ét år siden, er der kommet mange ukrainske børn i landets institutioner. En svær opgave for pædagoger, men som er lykkedes godt.

Tre-årige Alina Stenko har gået i Mern Børnehus på Sydsjælland siden august, og i dag hygger hun sig ved at tegne på en kongekrone til fastelavn. (Foto: © Lærke von Hahn, DR)

Mens nogle børn kaster sig efter sæbebobler, sidder andre og klipper pynt til fastelavn på stuen 'Rødderne' i Mern Børnehus på Sydsjælland.

Institutionen har lige nu fire ukrainske børn, som er blevet en fast del af hverdagen med de andre børn, og den 1. marts begynder der yderligere tre ukrainske børn.

Lige nu går der 170 ukrainske børn i dagtilbud i tolv sjællandske kommuner.

Alina kom til Danmark med sin mor

3-årige Alina Stenko flygtede med sin mor, Nataliia Stenko, fra deres hjem i Kyiv sidste år i april. I dag bor de midlertidigt på et værelse i Mern på Sydsjælland.

Det var vigtigt for Nataliia Stenko at give sin datter en tryg og stabil hverdag, da de kom til Danmark.

Nataliia Stenko kom til Danmark fra Ukraine i april sidste år. Hun er glad for, at datteren kan gå i en dansk vuggestue med fællesskab og leg. (Foto: © Lærke von Hahn, DR)

- I sommer begyndte Alina i vuggestue. Først var hun meget ked af det og trist, men så kunne jeg se, hun blev gladere for det, og hun begyndte at synge danske sange derfra, siger Nataliia Stenko.

Hendes mand er stadig i Ukraine, så hun kom alene hertil med sin datter i en bus fra Polen.

- Det var rigtig svært. Jeg har ingen familie eller venner fra Ukraine her, men danskerne hjalp os meget og bragte os en masse ting og mad, så vi fik nogle glade øjeblikke, siger hun.

I dag går Nataliia Stenko på sprogskole for at lære dansk, mens hendes datter bruger dagtimerne i Mern Børnehus.

- I dag har vi det godt. Vi har vores eget værelse, og jeg prøver at lære dansk.

Alina øver sig i vuggestuen på at sige farverne på dansk, mens hun tegner. I dag, et halvt år efter hun begyndte, er der sket store fremskridt, fortæller Vivian Nielsen, som er pædagog på Alinas stue.

Vivian Nielsen, som er pædagog, hjælper Alina Stenko med at lave en kongekrone til fastelavn. (Foto: © Lærke von Hahn, DR)

Pædagog: Hun græd konstant

- Alina var først meget ked af det, hun græd nærmest i affekt. Og vi brugte lang tid på at få hende til at sove, nogle gange flere timer. I dag lægger hun sig på under ti minutter, og hun er godt med sprogligt, indgår fint i vores dagligdag og leger nu med de andre børn, siger Vivian Nielsen.

Der er to ting, som især spiller ind, hvis de ukrainske børn skal have det godt i de danske dagtilbud. Det mener Naja Kinch Sohn, seniorrådgiver om børns trivsel hos organisationen Red Barnet.

- Den ene er at sørge for stabilitet og ro. Og den anden er, at de ukrainske børn kommer ind i nogle fællesskaber og kommer sammen med andre børn og måske får nogle nye venskaber, siger Naja Kinch Sohn.

Ukrainske børn trives i de danske børnehaver og vuggestuer

En ny undersøgelse fra Red Barnet viser, at pædagoger har været gode til at tage imod de ukrainske børn.

- De har formået at skabe en tryg hverdag og hjulpet børnene til at være i børnehave. De har lært dem at forstå, hvordan man er sammen med andre børn, og hvem skal man gå til, hvis man er ked af det, forklarer Naja Kinch Sohn.

Overordnet set viser undersøgelsen, at de ukrainske familier føler sig taget godt imod, og de fleste ukrainske børn er glade for at gå i dagtilbud.

Men der er også udfordringer.

- En af de store udfordringer er sproget. Selv børn, der er meget små, bruger sprog til at udtrykke sig. Den anden store udfordring er, at mange af børnene er adskilt fra deres familie, ofte deres far, og det påvirker børnene rigtig meget.

En ny opgave for pædagoger

For pædagogerne har det været en stor opgave at få integreret de ukrainske børn, mener Morten Helenius Olsen, faglig konsulent hos BUPL Midtsjælland.

- Det har betydet, at pædagoger har stået over for en ny pædagogisk opgave ved at tage sig af de ukrainske børn. Men det har de kastet sig over med en masse gå-på-mod og med åbne arme.

Han forklarer, at den primære opgave for pædagogerne har været at skabe tryghed og ro, men også prøve at give dem en sjov hverdag.

- Det har været en udfordrende opgave. Mange ukrainske børn har været tilbageholdende, men det er mit indtryk, at pædagoger har forsøgt at hjælpe så godt, som de kan, og det er lykkedes godt.

Dorthe Rinfeldt, som er leder af Mern Børnehus, er enig i, at de fire børn som de har fået, i dag trives rigtig godt.

- De her børn kom med et traume, og det vidste vi ikke helt, hvad krævede. Nogle skreg nærmest, fra de kom, til de gik. Så det tager tid, men dem, vi har nu, synes jeg i den grad er blevet integreret fint, og vi lærte hurtigt at kommunikere med dem via en app, som har gjort hverdagen nemmere, siger hun.